Budget2016: To ud af tre sparer på biblioteket

Skrevet af

30. november, 2015

Undersøgelsen, i form af en rundspørge til alle kommuners bibliotekschefer, er gennemført i oktober måned. Enkelte kommuners svar er dog først indkommet i november. Samlet har 91 kommuner besvaret spørgeskemaet; Esbjerg samlet for både sig selv og Fanø, som man har overenskomst med. Der arbejdes således med svar fra 90 kommuner. Heraf er enkeltes budgetter (fem) endnu ikke offentliggjort og endelig udmøntede. Resultaterne skal alene ses som en tendens og et fingerpeg om biblioteksbudget 2016.
Følgende kommuner har ikke svaret: Assens, Guldborgsund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Rødovre, Syddjurs og Læsø.

Hvor mange skal spare
Knap to ud af tre biblioteker, 61%, af de, der har kunnet besvare undersøgelsen, angiver reduktioner i budget 2016. En beskeden forbedring fra året før, hvor andelen af kommuner var 67%; det kan dog skyldes, at enkelte biblioteker på svartidspunktet ikke havde fået budgettet udmøntet.

Blandt de indkomne svar fra kommuner som skal spare, ligger hovedparten på reduktioner under 3%, nemlig 71%. Mens 29% angiver, at de får besparelser fra 3% til 8% eller mere. Fordelingen i 2015-Budgetundersøgelsen sidste år var næsten den samme med henholdsvis 72%, og 28%. Men ser man på omfanget af reduktioner i forhold til 2015, så viser tendensundersøgelsen en lille positiv forskydning i de 71%, som har besparelser under 3%. Idet halvdelen heraf skal spare mindre end 1%, hvilket er en forbedring i forhold til 2016. Ligesom kun 9% mod 13% sidste år angiver at de skal spare mere end 5% på budgettet i forhold til 2015. Til gengæld er gruppen med besparelser på op til 5% vokset med en fjerdedel.

Besparelsesmønstret gentages
Når det gælder områder, der spares på, så holder den overordnede tendens fra sidste år. Øverst på sparelisten står: personale, fulgt af materialer (bøger og musik-cd’er o.l.) og åbningstider. Med hensyn til det sidste skal det dog bemærkes, at hele 20%, svarende til 18 af samtlige 90 kommuner som har svaret, vil øge åbningstiden gennem selvbetjente biblioteker. Heraf skal over halvdelen, 10 af disse, gøre det med en specifik bevilling, 5 skal klare det inden for budgetrammen, mens det for 3 sker som led i besparelse.

Få får mere, omtrent hver 3. holder niveaet
Blot to kommuners biblioteker angiver, at budgettet øges i 2016. Her kan den endelig budget udmøntning i kommunerne dog ende med et større antal.

Hele 31% oplyser, at man fastholder sit budgetniveau. Det vil sige, at budget 2015 er fremskrevet med, hvad der svarer til KL’s fremskrivningsprocent på 1,6%. Øgningen for de to, som får mere, er ikke stor og ligger mellem 1 og 3%; de ekstra midler skal, oplyser den ene kommune, anvendes til personalekontoen.

Budget 2016 i de enkelte kommuner
Hvad gør den enkelte kommune? DBs landsdækkende budgetundersøgelser laves hvert år i oktober i umiddelbar forbindelse med kommunernes budgetvedtagelser og viser et samlet billede af tendenserne for biblioteksbudgetterne. Er man interesseret i budgetniveauet for den enkelte kommune – se Danmarkskortet på db.dk/budget2016.

Her oplyses det, om kommunen skal spare eller ej, og hvis ja med hvor mange procent i forhold til indeværende år. Samme sted angives omfanget af evt. anlægsbevilling.  Vær dog opmærksom på, at man i mange kommuner først udmønter de nye budgetter i december-januar. For endelige oplysninger for budget 2016 henvises til onlinetidsskriftet Søndag Aften, der hvert år i februar ser på de kommunale budgettal på kulturområdet, som kommunerne har oplyst til Danmarks Statistik.

Biblioteksudvikling
Planer og midler skal der til. Knappe driftsbudgetter, anlægsbudgetter eller ej. Ændringerne i bibliotekernes virksomhed er mange i disse år og understreger behovet for en fælles politisk-faglig analyse af den nødvendige og ønskede service. Derfor spørger DB Budget2016-tendensundersøgelsen også, om kommunerne har en politisk vedtaget plan for biblioteket. I 65 kommuner indgår biblioteket som en del af den lokale kulturpolitik eller anden kommunal udviklingsstrategi. Men samtidig arbejder over halvdelen af kommunerne med særskilte, politisk vedtagne biblioteksplaner.

Hele 61 af 90 biblioteker planlægger i øvrigt udviklingsprojekter med ekstern finansiering i 2016 ifølge de indkomne svar. Her peger 80% på Kulturstyrelsens udviklingspulje som kilde, 43% på andre offentlige puljer mens 48% peger på andre muligheder såsom private fonde, det lokale erhvervsliv o.l.  Som noget nyt har undersøgelsen spurgt til bibliotekets egne udviklingsmidler. Her oplyser ca. en tredjedel af de 90 kommuner, at man arbejder med en øremærket pulje. Blandt disse oplyser 26, at puljen er på op til 500.000 kroner. Mens den i tre kommuner er på mellem 500.000 og 1 mio. kroner.

 

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...