Efter kommunalvalget i november skal mange blandt de nyvalgte kommunalpolitikere for første gang tænke i biblioteksudvikling og -budgetter. Som en inspiration og tilskyndelse til dem, har Danmarks Biblioteker bedt nogle bibliotekschefer om at svare på følgende spørgsmål.
1. Hvilke større opgaver i bibliotekerne synes du politikerne generelt skal være særligt opmærksomme på i denne valgperiode (2014-2017), og hvorfor?
2. Hvilke dele af biblioteksbudgettet trænger lige nu især til en økonomisk indsprøjtning i budget 2015 i jeres kommune?
3. Skal jeres kommune have ny bibliotekspolitik/-plan i 2015?
Svarene lyder som følger.
JEPPE BJØRN, bibliotekschef, Lyngby-Taarbæk:
» Bibliotekerne spiller stadig en afgørende rolle i digitaliseringen af Danmark. Mange danskere – i alle aldersgrupper – føler sig hjælpeløse i mødet med digital borgerservice, digital signatur, NemID osv. Det er en vigtig samfundsmæssig lærings- og vejledningsopgave, som bibliotekerne har taget på sig, men det hænger ikke sammen, hvis kommunerne samtidigt høster store besparelser på biblioteksområdet. Bibliotekernes digitale tilbud til borgerne er med til at få samfundet til at fungere.
» Biblioteks- og kulturområdet kan til enhver tid bruge en budgetindsprøjtning – især oven på de seneste års kommunale nedskæringer. I Lyngby-Taarbæk Kommune er det dog især bygningsvedligeholdet, som er en budgetudfordring i 2015. Vedligeholdelsesbudgettet er centraliseret og ligger uden for biblioteksbudgettet, og det har resulteret i et markant vedligeholdelsesefterslæb.
» Om kommunen skal have ny bibliotekspolitik/-plan i 2015 må tiden vise. Men det ville da være skønt!
PIA HENRIETTE FRIIS, bibliotekschef, Kolding:
» Kolding er en studieby, så formidling til studerende på forskellige niveauer er super vigtig. Samarbejdet med SDU, som har bacheloruddannelsen, Bibliotekskundskab og Videnskommunikation beliggende i byen, er en helt oplagt samarbejdspartner. Vi vil tilbyde os som studielab for de studerende.
» Folkeskolen er selv sagt et stort strategisk indsatsområde. Skolereformen giver os en ny anledning til at revitalisere vores niche ift et stærkt læringssupplement for børnene i folkeskolen. En niche jeg ser er at have fokus på den oplevelsesberigede læring. For at kunne
levere et tilbud til de studerende, der for alvor virker, skal vi som biblioteksmedarbejdere arbejde med vores formidlingskoncepter og vores formidlerrolle. Målrettet kommunikation og kontinuerlig offensiv og oplevelsesberiget tilgang til de unge er altafgørende. Det kræver
ressourcer til efteruddannelse at vedligeholde og videreudvikle denne kompetence.
» Vi har netop fået en ny vision for Koldingbibliotekerne, “Dit bibliotek – sammen kan vi mere”, politisk godkendt. Dén, sammen med de overordnede strategiske indsatsområder for kulturudvalget, er de indsatsområder, vi arbejder ud fra. I tillæg til visionen har vi fået lavet en branding video, som viser det potentiale vores biblioteker og biblioteksrum løfter i dag, nemlig at være et sted der, udover at være et studiested, også inviterer til fællesskab og værested. Se vision og video her: http://koldingbibliotekerne.dk.
KAREN DELFS, biblioteks- og borgerservicechef, Næstved – siden 1. februar i år. Hun kommer fra Fredericia Kommune og var her senest ansat som specialkonsulent:
» Biblioteket som vidensinstitution, der kan bruges til at understøtte befolkningens (ud)dannelse. Med den koncentration af befolkningen, der sker omkring de store byer i disse år, skal de mindre kommuner i udkantsområderne styrke de uddannelsesmiljøer der er, og her kan biblioteket spille en vigtig rolle, også virtuelt. Det drejer sig også om partnerskaber og samarbejder. Biblioteket som community-center, dvs. den opgave det er at understøtte og facilitere civilsamfundet. Borgerne skal til at tage mere ansvar for deres eget liv, vi vil gerne inddrage frivillige, erhvervsliv og foreninger. Biblioteket kan spille en central rolle her.
» Når det handler om biblioteksbudget 2015 trænger en ting særligt til en økonomisk indsprøjtning. Personale – det er langt den største post.
» Vi igangsætter ny bibliotekspolitik/-plan i 2015.
Karen Delfs fik som nærmest helt nyansat leder (med en anden faglig baggrund end bibliotekar ) et lille tillægsspørgsmål:
Hvad mener du som ny leder om bibliotekerne?
Allerførst vil jeg godt sige, at biblioteket er en fantastisk kulturinstitution med dybt engagerede medarbejdere. Jeg er blevet overrasket
over, i hvor høj grad biblioteket bruges som mødested og arbejdsrum. Både for unge elever og studerende og ældre avislæsere, men også som opholdssted for borgere der ikke har noget andet sted at gå hen. Vi kan blive meget bedre til at møde forskellige borgergruppers behov i rummet. Sådan at alle kan være der uden at gå i vejen for hinanden.
Det har gjort indtryk på mig, at serviceniveauet er så højt – på godt og ondt. Bibliotekspersonalet giver ikke op, før borgerens spørgsmål
er besvaret – uanset hvor længe det tager. Dermed bliver det efterspørgslen, der driver ressourceforbruget. Jeg tror, vi kan blive bedre til at lære borgerne at klare sig selv digitalt. Og så skal vi finde ud af hvordan de frigivne ressourcer bruges bedst, hvis vi skal understøtte vores formål om uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet for borgerne.
BODIL F. HAVE, bibliotekschef, Aalborg:
» I min kommune, Aalborg, vil det i valgperioden primært handle om digitale medier, nytænkning af samarbejdet mellem folkebiblioteker og skole og nye måder at bruge biblioteksrummet på:
• Digitale medier handler om balancen mellem fysiske og digitale materialer – hvor hurtigt ændrer den sig, og hvordan håndterer vi det?
• I lyset af skolereformen og den kommende bekendtgørelse om pædagogiske læringscentre vil det være oplagt at nytænke samarbejdet mellem folkebibliotek og skole.
• Det tredje fokusområde handler om i højere grad at bruge biblioteksrummet som samlingssted for lokalsamfundets aktiviteter.
» På næste års budget vil det især gøre godt med en økonomisk indsprøjtning til: Digitale medier. Og så vil vi rigtig gerne inden for de kommende år implementere intelligent materialestyring. Det ser ud til at være et moderne og effektivt værktøj, som har fokus på både ressourceudnyttelse og kundeservice.
» Ja, vi skal have ny bibliotekspolitik – i efteråret 2014.
BIRGITTE KARMANN ROSLEV, bibliotekschef, Svendborg:
» Det vigtigste i denne byrådsperiode er for mig at se:
At anerkende og styrke bibliotekernes betydning for samfundsudviklingen.
At anerkende og styrke bibliotekernes rolle og platform for Viden – Oplevelser – Dialog.
At anerkende og styrke bibliotekernes rolle som platforme og dialogrum for og med borgerne.
At anerkende og styrke bibliotekernes rolle som værdifulde og innovative samarbejdspartnere
med øvrige kulturinstitutioner, skoler og uddannelsessteder.
» Når det gælder biblioteksbudgettet i 2015, er fokus på følgende afgørende for os: Bibliotekets pladsforhold, beliggenhed, tilgængelighed og tidssvarendehed – og strategiske og økonomiske aftaler set i forhold til byudvikling, havneudvikling mv. Vi skal styrke bibliotekets potentiale som kommunens største kulturinstitution – hvor en sammentænkning af kultur, bibliotek og oplysning kan berige borgerne. Og vi skal styrke bibliotekets rolle som åbent og attraktivt mødested for alle borgere.
» Kommunens kulturstrategi (2013): Kulturløftet – Fantastiske Fornemmelser – udfoldes de kommende år. I denne sammenhæng
skal der udformes strategiske handlingsplaner for Bibliotek og Kultur.
KARL POSSELT, overbibliotekar, Tønder:
» De fleste kommunalpolitikere (også i fagudvalget) mangler grundlæggende viden om moderne biblioteksvæsen. Det er en væsentlig udfordring at klæde dem på til at træffe saglige beslutninger, og opgaven er blevet vanskeligere efter kommunalreformen, hvor ledere/chefer med direkte kontakt til politikerne heller ikke ved nok om biblioteker. Når det er sagt, ser jeg samarbejdet med folkeskolen efter skolereformen og tilpasning af betjeningsstrukturen som følge af pres på økonomien som opmærksomhedspunkter, der især stiller krav til politikerne. Mht. digitalisering og borgerservice er den politiske opmærksomhed allerede til stede.
» Tønder Kommunes indbyggertal falder i gennemsnit med 1 borger om dagen. Derfor er der et konstant pres på effektivisering og strukturtilpasning for at fastholde økonomisk balance. Som det fremgår af adskillige undersøgelser, er de seneste års besparelser inden for kulturområdet især gået ud over bibliotekerne. Bibliotekets økonomiske ramme trænger til et generelt løft. I vores tilfælde er det især en meget lav personalenormering, der skaber kløft i forhold til, hvilke opgaver andre danske biblioteker kan løfte. Jeg håber, at det på sigt
bliver muligt at ændre på den nuværende fordeling af kommunal økonomi mellem udvalg og fagområder. (Hvor mange idrætsanlæg
skal der være, hvor meget skal en rundkørsel koste). Ellers ser det vanskeligt ud.
» Nej. Ikke nødvendigvis, den nuværende biblioteksplan dækker nemlig perioden 2012-16 og suppleres af 2-årige virksomhedsplaner.
