Biblioteker er tæt forbundet med arkitekturen. Uanset om det er de første biblioteker eller nye biblioteker, så afspejler arkitekturen samtiden – de sociale vilkår og nye tendenser i tiden. Og det er interessant at gå tilbage og se på bibliotekernes historie. Hvordan og hvor opstod de? Hvilke har sat spor for eftertiden? Hvordan kan vi bruge viden om biblioteker og arkitekturen i dag?
Nan Dahlkild tager os i Biblioteket i tid og rum: arkitektur, indretning og formidling på en ‘tour de force’ over biblioteker og arkitekturen. Bogen er en fortælling med mange fotos om bibliotekstyper gennem tiden.
Biblioteket og velfærdsstaten
‘Biblioteker er et af samfundets mest offentlige og demokratiske rum’ skriver forfatteren, og det er helt centralt for bibliotekerne. Bibliotekerne er nok det fornemste udtryk for demokratiet. Et demokratisk element, som ikke er kommercielt og en af de eneste kulturinstitutioner, som er uden betaling. Her er universitets- og folkebiblioteker vigtige på hver sin måde og med til at skabe og underbygge velfærdstaten – en del af de teknologiske, økonomiske og sociale fremskridt med tro på fremtiden.
Det sker på forskellige tidspunkter i historien – universiteterne med de store biblioteksbyggerier i det 19. årh. – Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. I den første halvdel af det 20. årh., hvor folkebibliotekerne for alvor får fat, og der bygges biblioteker i mange byer frem til det 21. årh.
Dahlkild gør sig mange fine og vigtige betragtninger om biblioteket som kulturbærende institution – fra de første læseklubber til de markante byggerier. F.eks. Nyborg (1939), ark. Erik Møller og Flemming Lassen, Hørsholm (1956), ark. Jørgen Juul Møller og Holger Næsted, Stadsbiblioteket i Lyngby (1968), ark. Tyge Holm og Flemming Grut, og Ålborg Medborgerhus (1980), ark. Dall & Lindhardtsen. Til de seneste hører Den Sorte Diamant (København, 1999), ark. Schmidt, Hammer og Lassen, Kvartershuset Jemtelandsgade, (2001) ark. Dorthe Mandrup, og Det Humanistiske Fakultetsbibliotek (København, 2008), ark. Dissing+Weitling, Bibliotek og Kulturhus Rentemestervej (København, 2011), ark. COBE og Transform og Multimediehuset Aarhus (konkurrence 2008) – vinder ark. Schmidt, Hammer og Lassen. Vinderprojektet er desværre ikke omtalt i bogen.
Arkitekturens rolle
Bogen indeholder mange spændende og velvalgte eksempler på, hvordan arkitekter har skabt arkitektur og udfyldt den rolle som er arkitektens. Arkitektur er en kunstnerisk disciplin, som forbinder sig til samtiden og formår at introducere, udvikle og understøtte nye tanker og ideer. Med dette som udgangspunkt stilles forslag til nye bygninger, der forholder sig til nye funktionelle og sociale krav. Et perspektiv er, at borgeren indskrives i en ny socialitet – relateret til stedet, rummet og stoffet. Bygninger med et afgrænset og bestemt program er svære at ændre med tiden, og derfor har arkitekten en særlig rolle med at udfordre og perspektivere i en uudforsket fremtid.
De viste eksempler (og der er mange) formidler fint – gennem de valgte illustrationer, fotos og planer – hvilken agenda der har været fremherskende og supplerer på bedste vis tekstafsnittene i bogen. De ikke realiserede projekter fortæller om tendenser i tiden som et fint supplement som eksempelvis omtalen af Bispebjerg Kulturcenter, et projekt fra 1945 af Edvard Heiberg, 3XN’s konkurrenceforslag til Multimediehus i Aarhus og mange flere.
Biblioteker i arkitektstudiet
På studieture for studerende på arkitekt-skolen er der særlige biblioteker som besøges. For studieafdeling 8 på Kunstakademiets Arkitektskole er det eksempelvis i de nordiske lande: Stockholm Stadsbibliotek (1924-28), ark. Gunnar Asplund), bibliotekerne Vyborg/Viipuri (1934-35) og Seinäjoki (1963-65) i Rovaniemi (1962-68), ark. Alvar Aalto.
Internationale eksempler er: Philips Ex-eter Academy Library, (1971) ark. Louis Kahn, Staatsbibliothek Berlin (1967-78), ark. Hans Schauron, Sendei Mediatek (2001), ark. Toyo Ito.
Det er biblioteker, som på hver sin måde forbinder arkitekturen med funktionen (bibliotek) og danner rum – uafhængig af tid. De har kunnet transformere sig og optage mødet med nye perioder med ny teknologi som studie- og læringsrum og som oplevelsesrum.
Perspektiv
Bogen kan danne udgangspunkt for et (meget vigtigt) indlæg i en større kontekst om forholdet mellem ‘rummets’ (arkitekturens) evne til i fremtiden at optage nye sociale, kulturelle og teknologiske strukturer. Her tænkes på de udfordringer nye medier og den globale informationsstrøm har introduceret og deres indflydelse på biblioteker og kulturinstitutioner. Hvordan formidles tilgængelig viden? Hvordan er relationen til udbud/efterspørgsel og markedsføring? Hvordan iscenesættes rummet og mediet? Hvordan fungerer den sociale interaktion med digitale medier? Hvordan er relationen til viden, oplysning og underholdning?
Holdninger til arkitekturen
Dahlkild er grundig til at forklare om forskellige holdninger til biblioteksarkitekturen – set fra forskellige perspektiver: bibliotekernes og arkitekternes. Forfatteren er tilbageholdende med sine egne holdninger til arkitekturen, og hvordan den fungerer uden for sin samtid. Det kunne være interessant med denne vinkel at perspektivere de samtidige anmeldelser og bedømme de fysiske rum i en anden kontekst. Dahlkild har nemlig stor viden om arkitektur og er præcis, når perioder og bygningsværker beskrives.
Bibliotekernes udfordring
Forfatteren kommer kort ind på, hvordan bibliotekerne har brug for at udvikle nye aktiviteter udover at tilbyde gode fysiske rammer – det er bl.a. digitale tjenester, som er en del af bibliotekerne i dag. De gamle medier – bogen – vil eksistere sammen med og side om side med de nye digitale medier og digitaliserede bøger.
Biblioteket har nye vilkår – det at finde viden, information og indhold er flyttet fra biblioteker til det globale net. Særlig de unge skal mødes med kommunikation på deres egen arena, som primært er internettet. Det er evnen til at tilbyde sociale relationer, og det kan være den samme funktion, som byen altid har haft. En mere kompleks institution i forhold til tidligere – en del af den kultur, som omslutter bibliotekerne.
Rem Koolhass hovedbibliotek i Seattle og projektet til Aarhus Multimediehus er eksempler på, hvordan der udvikles biblioteker i samspil med borgerne. En ny demokratisk måde at byudvikle, hvor biblioteket spiller en central rolle.
Hvem kan bruge bogen?
Bogen kan bruges på flere måder – som en historisk gennemgang af bibliotekernes udvikling og kulturelle betydning, om den internationale og nordiske udvikling og som en visuel bibliotekshistorie. Man kan koncentrere sig om folkebiblioteker, forskningsbiblioteker, de danske, nordiske eller internationale – eller alene se på illustrationer og læse teksterne. Det giver et godt billede af biblioteker og arkitekturen, uanset hvordan bogen læses. Det er helt sikkert, at den vil tages frem igen og igen – for der er meget baggrundsstof – som kan bruges i forskellige sammenhænge.
Disponeringen af de enkelte afsnit er ikke helt klar og bærer præg af, at den bygger på forfatterens ph.d. afhandling. En strammere redaktion ville have skabt mere klar fokus og perspektivering.
Format, tryk og ikke mindst layout af Lisbeth Gasparski gør bogen indbydende. Sidder man med bogen foran sig, får man lyst til at bladre, læse og kigge billeder. Familien har kigget med over skulderen, da anmeldereksemplaret landede på bordet og har selv læst og bladret.
Vi har begge haft stort udbytte af bogen, og den kan anbefales til såvel arkitekter som biblioteksfolk. Det er mange år siden, der er udgivet et forskningsbaseret værk om bibliotekernes historie, arkitekturen og hvordan de spiller sammen. Tillykke med et stort værk til alle med interesse for arkitektur og biblioteker.
Værket, 352 sider og illustreret, er udgivet af Danmarks Biblioteksforening og kan købes via www.db.dk.
Ditte Jessing er overbibliotekar og Frank Bundgaard, lektor og studieleder, begge Kunstakademiet for Arkitektur, Design og Konservering
