Silkeborg Bibliotek er, som en af seks partnere på den gamle markedsplads, Campus Bindslevs Plads i Silkeborg, reelt trådt ind i en ny udvikling og transformation til det moderne folkebibliotek. De øvrige fem parter i Campus Bindslevs Plads er matrikelnaboerne Silkeborg Business College, Th. Langs HF & VUC, Den Kreative Skole, Th. Langs Skole og Folkeskolen i Silkeborg, som i øvrigt bringer et Fab Lab ind i foretagendet.
Opgør med silotænkning og ny vision
På Campus Bindslevs Plads skal der skabes ny læring og dannelse. En ny læring, som mixer praksis med perspektiv og udsyn og ikke mindst en ny læring, som udvikles i fællesskaber på tværs af de klassiske institutioners silotænkning.
Ambitionen er at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever, studerende, virksomheder og borgere i al almindelighed lærer nyt i foretagsomme fællesskaber på tværs af uddannelse, faglighed og kultur. Campus vil være partnernes laboratorium, hvor synergi høstes og nye læringsformer og inspiration hjembringes til moderinstitutionerne.
Til formålet er skabt en vision med udgangspunkt i et tættere samspil omkring udvikling af ny læring mellem ansatte på de seks arbejdspladser, samt udvikling af et nyt fysisk læringsmiljø på ca. 1.400 m2 i direkte fysisk forlængelse af Silkeborg Bibliotek. En ny fælles indgang for Campus bygning og folkebibliotek indikerer den værtsrolle Silkeborg Bibliotek har påtaget sig for Campus Bindslevs Plads. Det nye fysiske læringsmiljø designes til at understøtte fremtidens krav til ny læring.
Biblioteket i værtsrollen
Campus Bindslevs Plads vil fundamentalt ændre Silkeborg Biblioteks rolle overfor brugerne, og selvsamme brugeres karakteristika og krav til biblioteket vil ændre sig. Helt konkret skal indholdet af værtsrollen defineres.
Biblioteket er ansvarlig for, at huset fungerer i det daglige både på drifts- og indholdssiden. Meget indhold vil i sagens natur blive produceret af partnerne, men biblioteket skal i fællesejet også selv udvikle studieunderstøttende forløb med eksempelvis fokus på både kulturel og digital dannelse. Forløbene er primært rettet imod både folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
Hertil kommer alle de aktiviteter, som i øvrigt knytter sig til et moderne folkebibliotek.
En del af disse skal flytte til Campus-huset, da ca. 30% af det, som udspiller sig her, vil have public service karakter. En del af bibliotekets tænkning har selvsagt rødder branchens ideudvikling i forbindelse med 4-rums modellen.
Hvad betyder det?
Ikke alt kan imidlertid regnes ud på forhånd. Hele projektet rejser masser af spørgsmål for biblioteket som sådan. Vil gennemsnitsalderen i folkebiblioteket falde med tyve år på seks måneder, når Campus åbner i 2017? Hvordan arbejder man med et public service begreb på en location, hvor der skal foregå planlagt undervisning? Hvordan matcher medarbejdernes kompetencer det nye tankegods på Silkeborg Bibliotek – og hvad vil det indebære, at agere vært på vegne af seks uddannelses- og kul-turinstitutioner? Hvilke konkrete ydelser bringer folkebiblioteket ind i læringsfællesskabet.? – og hvilke elementer skal der fokuseres på i udviklingen af en særlig biblioteksdidaktik.?
Mange spørgsmål. Lidt færre svar. Men som de siger i Silkeborg, “Vi har næsten to år til at øve os sammen med partnerne, så det skal nok gå”.
Brugerne vil opleve ét stort hus, hvor læring og kultur – for ikke at sige dannelse – komplementerer hinanden og skaber dynamik og livsduelighed. Et hus, som man bliver glad, klog og overrasket af at frekventere!
Følg med på www.campusbindslevsplads.dk.
Fakta: Hvad koster det og hvem betaler?
Når huset står færdigt medio 2017 har det kostet ca. 28 mio. kroner i anlæg. Den årlige drift af huset forventes at beløbe sig til ca. 2 mio. kroner årligt, som betales af partnerne. Hertil kommer anlæg af udearealer/torv til ca. 5,5 mio. kroner. Kommunen betaler anlæg, men partnerne finansierer selv husleje. Det skal dog tilføjes, at kommunen også bidrager til huslejen, qua huslejen fra biblioteket/medborgerhuset, Den Kreative Skole, Folkeskolerne og det, som kaldes ”Public Service”-tiden. Så alt i alt må man sige, at Silkeborg Kommune er langt den største bidragyder til projektet.
