Silkeborg har fået en ny kreativ bydel: Syv lokale lærings- partnere står bag det storstilede projekt om at skabe reel synergi på tværs af fagligheder, uddannelser og kulturer med biblioteket i værtsrollen.
I forsigtigt solskin og let blæst viser Silkeborg sig fra sin bedste side, da bibliotekets ledelse – bibliotekschef Lars Bornæs og formidlingschef Inge Kring – en tidlig eftermiddag i september viser rundt inde og ude og fortæller om al den nye herlighed.
“Det er fantastisk at være del af, og vi er meget begejstrede”, fortæller Inge Kring. Skønt huset knap nok har været åbent en måned og hele udendørsprojektet først for alvor går i gang nu, er initiativet så perspektivrigt – også for andre kommuner – at det skal omtales her i bladet.
CampusHuset er tegnet af arkitekterne fra RUM. Visionen: En markedsplads i form af et svævende tag båret af søjler. Funktionaliteten: Fleksibilitet for at understøtte forskellige, hyppigt skiftende læringsprocesser – små og store – og hurtige sceneskift.
De syv samarbejdspartnere er: College 360, Den Kreative Skole, Th. Langs Skole, Th. Langs HF & VUC, Silkeborg Bibliotek inkl. Medborgerhuset, Silkeborg Ungdomsskole og Folkeskolerne i Silkeborg herunder FabLab Silkeborg.
Levende byrum – aktivt læringsmiljø
Herligt er hele det nytænkende koncept med en ny formel for samarbejde omkring læring og kreativitet. Campus Bindslevs Plads både synliggør Silkeborgs og bibliotekets fokus på ny læring og kommunens ønske om at genskabe et levende og attraktivt byrum på den gamle markedsplads, centralt beliggende midt mellem Silkeborg Station og bymidte men i 50 år anvendt til parkering. Bilerne er rykket ned under jorden i ny p-kælder som led i kommunens generelle strategi om at fjerne biler fra gademiljøet og give nyt liv til bykernen.
Hele Campus Bindslevs Plads er udformet mellem syv uddannelses- og kulturinstitutioner. I et nært samarbejde har man skabt et kreativt fælles læringsmiljø – et åbent læringslaboratorium. Målet er, med borgmester Steen Vindums (V) ord, at “ – løfte niveauet for undervisning og kultur til nye højder i hele Silkeborg”. Visionen: At skabe et fælles campus. Et område fysisk defineret af pladsen som udendørs byrum og det nye CampusHus. Et sted med appel ikke alene til elever, studerende og undervisere, men i høj grad også til borgerne bredt betragtet. Et sted hvor ”Brugerne klædes personligt og fagligt på til at leve og arbejde i en omskiftelig og global verden”. Ambitionerne i Silkeborg er ikke små.
CampusHuset – udtryk og aktiviteter
Arkitektonisk fremstår det nye læringsunivers som en stor kube primært i glas som i skala matcher områdets nyere byggerier. Mod boliggaden, som har lavere huse, er CampusHuset’s skala tilpasset med en lavere bygning, som i materialer og udtryk har reference til en container. Den meget markante, udhængende tagskive af rå aluplader med et rustent look, tilfører stedet en særlig karakter og insisterende visuel dynamik.
Inde opleves bygningen reelt som et laboratorium. Husets udtryk og valg af materialer – beton, glas, træplader af birkefiner og metalplader – er gennemført råt og giver produktionsassociationer. At det ikke opleves som hverken for fabriksagtigt eller lukket om sig selv skyldes den indbyggede fleksibilitet allevegne. Og lyset, dét at hovedsagelig alle ydre vægge udgøres af glas. Bl.a. et kæmpestort vinduesparti i næsten hele bygningens bredde fra hovedrummet. Det betyder både udkig til byrummet og gademiljøet for elever, studerende, undervisere og andre benyttere. Og giver på samme tid fuldt kig ind fra pladsen.
CampusHuset byder over jorden på 1.400 nye kvadratmeter i to etager. Her findes: Ny fælles hovedindgang for både bibliotek og CampusHus, studiecafé (drevet af College 360s kantiner), der går direkte over i et kæmpestort, åbent torv, scene- og læringsrum i hele bygningens højde suppleret af et større aflukket produktionsrum til den ene side og af FabLab og dets maskinrum til den modsatte side. Herudover rummer grundplanet udover toiletter, rengørings- og teknikrum også et mindre fælleskontor.
Fleksibilitet er et kodeord, tydeligst i storrummet med scene og bemærk: Arbejdsborde og -skillevægge bekvemt ophængt i loftet, så nye læringsrum kan etableres på nul komma fem. Foto Inge Kring.
På førstesalen ligger: Område 1 – et åbent loungerum, område 2 – åbent rum til studiegrupper og lektiecafe og område 3 – projektrum til 30 personer. Endvidere et åbent balkonareal ud over det store scenerum plus enkelte mindre lukkede studierum; alle lukkede rum har åben glasvæg mod fællesarealet.
Om projektet siger Karin Elbek, partner i RUM: “CampusHuset ville have været anderledes, hvis det var udviklet alene hjemme på tegnestuen! Det er formet af vores mod til at træde ind i et fælles ‘rum’, hvor fysiske rammer og pædagogisk indhold bliver udviklet sammen med partnerne bag Bindslevs Plads.” Her er der virkelig tale om samskabelsens kraft.
Ny læring – Tre makerspaces
Netop begrebet Ny Læring er en vigtig indgang til bibliotekets formidling og fokus de seneste år og baggrunden for hele Campusidéen. En konsekvens af folkeskolereformen er et generelt øget samarbejde mellem skoler og biblioteker med inddragelse af bibliotekets ekspertise i undervisningen i lighed med indsatsen over for gymnasier, ungdomsuddannelser og andre uddannelsessteder.
I Silkeborg har bibliotek og lokale uddannelser bl.a. samarbejdet i et projekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmidler om såkaldt understøttende undervisning og optimering af materialeadgang, hvor bibliotekets litteraturformidling og søgekompetencer med fordel var i fokus. Bibliotekets formidlere overtager ikke undervisningen, men komplementerer den.
En anden vigtig indgang til nytænkning af bibliotekets formidling er anderledes læringsprocesser, der stimulerer forskellige former for samskabelse. Her i form af makerspaces, som rummer nye oplevelsesveje og læringsmuligheder. En maker er i al enkelhed en person, en, som har hands-on, fingrene nede i materien, og som lærer om noget ikke blot ved at læse eller høre om det, men prøver ting af. Vel at mærke ikke alene, men sammen med andre, og makerspaces er rum, der faciliterer den type læring og ny indsigt.
Mange biblioteker, skoler og uddannelsessteder i udlandet og herhjemme har de senere år haft fokus på makerspace-kulturen som ny formidlingskanal og som en vej til at understøtte bibliotekernes rum for ny folkeoplysning, innovation og kreativitet, bl.a. Dokk1 i Aarhus. Inden jul lover Lars Bornæs, står de to første klar på Silkeborg Bibliotek. Den Sorte box, et aflukket rum – et medielab – med alle former for ny teknologi plus et helt åbent makerspace placeret lige over for den gamle indgang med arbejdsborde og andre remedier, det skal understøtte mere installations-, udstillings- og performanceprægede aktiviteter.
Med Campus tegnes et billede af fremtidens skole, lyder det lokalt. Som skolechef i kommunen, Huno Kjærsgaard Jensen, har formuleret det: “Med Campus Bindslevs Plads er vi med til at skabe et rum, hvor vi kan tænke på nye måder, og hvor der er plads til at gøre noget andet, end vi plejer. Her kan vi lege og eksperimentere med nye og forskellige måder at lære på, så vores børn får endnu mere lyst til at lære og bliver så dygtige, de kan.”
“Hullet i muren” og Det nye biblioteksrum
Silkeborg Bibliotek undergår også lige nu en markant transformation med inddragelse af nye fysiske formidlingsrammer og -elementer. Hullet i muren, det hul, der skulle til for at forbinde biblioteket og CampusHuset, lukker reelt biblioteket op ind mod CampusHuset. Bibliotekets æra og funktion som afgrænset, selvstændig kulturinstitution er i princippet slut, og biblioteket er forvandlet til en aktiv og synlig del af byens læringsmiljø.
Konkret betyder hullet i muren, at bibliotekets reception har rykket sig 10 meter for at komme tættere på den nye hovedindgang. Den gamle indgang bibeholdes, så der skabes nyt flow i biblioteket. Hele publikumsområdet gentænkes samtidig. De væsentlige elementer er umiddelbart tre: Nyt lounge- og ankomstområde, Faglitteraturen – Viden – er blevet opdelt i en mere populær del og en ‘videnskabelig’ del og placeret i to forskellige rum og hjørner af biblioteket. Og endelig er altså tre nye makerspaces på trapperne.
Den populære del af Viden, faglitteraturen, defineret som emnegrupperne 40 til 79 dvs. alt fra geografi, rejser, naturvidenskab, have, kogebøger, fritid og idræt findes i det nye store loungeområde beliggende mellem gammel og ny indgang. Mens grupperne 00-39 + 80-99 tro, ideologi, samfund og litteratur samt historie er rykket i dybet. Med inspiration fra Herning Hovedbiblioteks ‘Fordybelse’ i underetagen har man her i Silkeborg skabt en fin trappe fra stuen og en etage ned, og lavet et avislæseområde om til sted for koncentration og studier. Ovenover findes skønlitteratur og musik samt to møderum. Her er det planen, at det tredje makerspace skal opstå i 2018.
Ledelse, opgaveløsning og professionalisering
I Silkeborg er de både meget glade og ret trætte. Det har været en intens proces fra åbningen 9. september og frem til i dag, og mange opgaver venter forude. Men åbningsugen gik som den skulle, og stemningen er rigtig god omkring Campus blandt elever, studerende, borgere og politikere.
Meget er til nu foregået på lederplanet. Ingen tvivl om, at de syv involverede Silkeborg-institutioners ansvarlige ledelser er dybt dedikerede og brænder for fællesskabet og hele Campus-tankegangen. Men hvad sker der i fremtiden, og hvis nye ledere kommer til med andre idéer. “Man kan melde sig ud af partnerskabet.
Vi har det juridiske i orden og har oprettet forpligtende samarbejdsaftaler. Hvilket også er vigtigt i forhold til stedets drift i det hele taget”, fremhæver Lars Bornæs, kommunens bibliotekschef, og fortæller, at man har ansat en Campus-koordinator, René G. Bargisen, med en baggrund i oplevelsesøkonomi, som står for det overordnede fokus på fælles læringsforløb og initiativer.
Ledelsen af Campus og værtsansvar for stedet til hverdag er to forskellige ting. Biblioteket står som vært og har mod betaling påtaget sig ansvaret for den daglige drift af stedets faciliteter. Selve ledelsen af stedet koordineres i et nyt fælles organ, fortæller Lars Bornæs. “Campusrådet leder partnerskabet og visionen og bestemmer i det daglige. ‘Ovenover’ campusrådet sidder en politisk styregruppe. I campusrådet sidder alle de syv ledere omkring et rundt bord. Forstået sådan, at der godt nok er en formand, men der er ingen for bordenden. Vi udvider lige nu sådan, at man hver især kan tage én mere med fra den enkelte institution.”
“Professionalisering i storskala er et mål for Campus’ fremtid. Ligesom stærk, stabil kvalitet er det for biblioteket. Hvilket også er baggrunden for, at biblioteket fortsat går ind og tilbyder vores professionelle tilbud om læring til partnerne. Dét tager vi naturligvis også betaling for“, tilføjer Lars Bornæs.
Aktivister og ambassadører
Samarbejds- og organisationskulturer i forandring er oftest gedigne udfordringer for alle. Også her – men langt fra kun. Det er supervigtigt at få nævnt medarbejderne og rollen som ambassadører, fremhæver Inge Kring. “Bibliotekets har påtaget sig den
daglige værtsrolle. Udover dén har biblioteket i lighed med de øvrige partnere hver især en aktivistrolle og et stort antal ambassadører, som i hverdagen er dem, der på tværs af det hele, får ting til at ske. Vælger fælles temaer for læringsforløb og peger på idéer til og gennemfører aktiviteter.” Partnerne to og to eller flere/alle sammen.”
Der er et solidt element af kompetenceudvikling i denne form for fælles virksomhed, som i virkeligheden er afgørende for hele campustankegangen. Samarbejdet bygger allerede på flere års fælles projektforløb og læringslaboratorier støttet af Kulturby
2017. Men det handler også om at være endnu mere systematiske og effektive – alene og sammen. “Et mantra er, at vi skal prøve at hjælpe andre/hinanden med at lykkes med egen dagsorden og samtidig være en del af en større fælles dagsorden. Vi har bl.a. modtaget Kulturby 2017-støtte til en fælles projektlederuddannelse”, oplyser Inge Kring.
Spred budskabet!
Kan andre kommuner gøre noget tilsvarende? Lars Bornæs er ikke i tvivl og siger med et bredt grin: “Hvis geografien er til det. Det ville nok være meget svært at gennemføre, hvis man lå spredt over flere bydele. Her ligger vi alle sammen rundt om eller på pladsen. Folkeskolerne i Silkeborg er naturligt nok placeret i hele kommunen, men væsentligt er, at skolernes FabLab ligger lige her. Det er afgørende for helheden og campus-idéen.”
Men klart at mindre måske også kunne gøre det. Eksempelvis hvis man lokalt arbejder med at styrke skole-bibliotekssamarbejdet. “Så kolleger og andre kommuner er velkomne til at komme forbi og lade sig inspirere til nyt samarbejde og etablering af nye læringsmiljøer. Som du kan høre, er vi glade og stolte over, hvor langt vi er nået indtil nu med Campus – og vil gerne dele det med andre”, siger Inge Kring med et stort smil.
Følg med på http://campusbindslevsplads.dk/
Artikel fra 'Danmarks Biblioteker' nr.5, 2017.
Økonomien bag Campus Bindslevs Plads
Bygningen løber op i 30 mio. kroner og dertil kommer udearealerne.
Silkeborg Kommune betaler for anlæg, mens drift er beregnet til
ca. 2 mio. kroner årligt. Alle deler og betaler husleje med kommunen
som den største bidragsyder og som ’ejer’ af både bibliotek, folke-og
ungdomsskole samt Den Kreative Skole.
Samlet pris for både Areal Campus (1.400 m2) og P-kælder (6.200 m2)
80 mio. kroner.
Leverandørinfo
Arkitekter: RUM
Bygherre: Silkeborg Kommune
Facader: AS Facader
Hejsesystem borde & vægge: Wahlberg Motion Design
Ingeniør: NIRAS A/S
Tagdækning: Skantag
Trapper og gelændere: Plan trapper A/S
Tømrer-snedkerarbejder/Inventar: Wernerbyg A/S
Se mere på https://silkeborgbib.dk/
Om FabLab
En central del af Silkeborg Kommunes skoleudvikling
indgår i FabLab@school, et selvstændigt udviklingsprojekt
ved Aarhus Universitet, som gennemføres i samarbejde
med Silkeborg, Aarhus og Vejle kommuner, med tilskud
fra Industriens Fond og Mærsk McKinney-Møller Fonden.
Fablab@School skal lære eleverne kompetencer som kritisk
tænkning, kommunikation og samarbejde, design, nytænk-
ning, at mestre teknologi og kompleks problemløsning.
