Civilisatoriske fremskridt ifølge statistikken

Skrevet af

10. februar, 2016

Globalt. Annus horribilis – sådan karakteriseredes 2015 i flere af de causerier og krøniker over årets gang, der som sædvanligt oversvømmede medierne ved nytårstid. Den omsiggribende pessimisme over verdens tilstand skyldtes især situationen i Syrien, Iraq og Afghanistan og det – stort set – kuldsejlede arabiske forår og den heraf afledte strøm af flygtninge og mi- granter, som søger til Europa. Samt terrorisme (Paris), jord- skælv (Nepal) og oversvømmelser (Indien).

At dømme efter en række statistiske udregninger foretaget af bl.a. Verdensbanken og UNESCO og UNICEF er der dog også på en lang række områder sket fremskridt, som for millioner af mennesker gør kloden til et bedre sted at leve – og overleve – ved udgangen af 2015 end tidligere.
Indsatsen mod sygdomme som polio og malaria i form af forebyggelse, vaccinationer og behandling har sparet ufatteligt mange menneskeliv. Det samme gælder bekæmpelsen af aids. Mens antallet af aidsofre i århundredets begyndelse var på 2 mio. årligt, var det i 2015 nede på 1,2 mio.
Børnedødeligheden (under 5 år) er faldet drastisk. Alene siden år 2000 er 48 mio. børn blevet reddet. Altså flere end der i samme periode er gået til af menneskeliv p.g.a. krig og vold.
Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (under 1,90$ om dagen) er faldet fra 12,8% af jordens befolkning i 2012 til 9,6% eller 702 mio. i 2015 – det laveste antal de sidste 200 år. Og 91% (6,6 milliarder) har i dag adgang til rent vand mod 76% i 1990.
Antallet af børn uden adgang til undervisning er i løbet af de sidste 15 år næsten halveret. Fra 100 mio. til 57 mio. 9 ud af 10 børn lærer i dag at læse og skrive.
3,2 milliarder mennesker har i dag adgang til internet, og de 2 milliarder af dem lever i den tredje verden. Mod hhv. 300 og 100 mio. for 15 år siden. Alene i Afrika er adgangen til internettet steget med 51% de sidste fem år.
Til gengæld er det skræmmende, hvor lidt der er sket i forhold til CO2-udslippet og den globale opvarmning, og om der i forlængelse af COP21 – den internationale klimakonference i Paris i december 2015 – vil blive rettet op på det og de i slutdokumentet signalerede intentioner følges op af handling, er det for tidligt at sige noget om.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...