Civilisatoriske fremskridt ifølge statistikken

Skrevet af

10. februar, 2016

Globalt. Annus horribilis – sådan karakteriseredes 2015 i flere af de causerier og krøniker over årets gang, der som sædvanligt oversvømmede medierne ved nytårstid. Den omsiggribende pessimisme over verdens tilstand skyldtes især situationen i Syrien, Iraq og Afghanistan og det – stort set – kuldsejlede arabiske forår og den heraf afledte strøm af flygtninge og mi- granter, som søger til Europa. Samt terrorisme (Paris), jord- skælv (Nepal) og oversvømmelser (Indien).

At dømme efter en række statistiske udregninger foretaget af bl.a. Verdensbanken og UNESCO og UNICEF er der dog også på en lang række områder sket fremskridt, som for millioner af mennesker gør kloden til et bedre sted at leve – og overleve – ved udgangen af 2015 end tidligere.
Indsatsen mod sygdomme som polio og malaria i form af forebyggelse, vaccinationer og behandling har sparet ufatteligt mange menneskeliv. Det samme gælder bekæmpelsen af aids. Mens antallet af aidsofre i århundredets begyndelse var på 2 mio. årligt, var det i 2015 nede på 1,2 mio.
Børnedødeligheden (under 5 år) er faldet drastisk. Alene siden år 2000 er 48 mio. børn blevet reddet. Altså flere end der i samme periode er gået til af menneskeliv p.g.a. krig og vold.
Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (under 1,90$ om dagen) er faldet fra 12,8% af jordens befolkning i 2012 til 9,6% eller 702 mio. i 2015 – det laveste antal de sidste 200 år. Og 91% (6,6 milliarder) har i dag adgang til rent vand mod 76% i 1990.
Antallet af børn uden adgang til undervisning er i løbet af de sidste 15 år næsten halveret. Fra 100 mio. til 57 mio. 9 ud af 10 børn lærer i dag at læse og skrive.
3,2 milliarder mennesker har i dag adgang til internet, og de 2 milliarder af dem lever i den tredje verden. Mod hhv. 300 og 100 mio. for 15 år siden. Alene i Afrika er adgangen til internettet steget med 51% de sidste fem år.
Til gengæld er det skræmmende, hvor lidt der er sket i forhold til CO2-udslippet og den globale opvarmning, og om der i forlængelse af COP21 – den internationale klimakonference i Paris i december 2015 – vil blive rettet op på det og de i slutdokumentet signalerede intentioner følges op af handling, er det for tidligt at sige noget om.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget