Civilisatoriske fremskridt ifølge statistikken

Skrevet af

10. februar, 2016

Globalt. Annus horribilis – sådan karakteriseredes 2015 i flere af de causerier og krøniker over årets gang, der som sædvanligt oversvømmede medierne ved nytårstid. Den omsiggribende pessimisme over verdens tilstand skyldtes især situationen i Syrien, Iraq og Afghanistan og det – stort set – kuldsejlede arabiske forår og den heraf afledte strøm af flygtninge og mi- granter, som søger til Europa. Samt terrorisme (Paris), jord- skælv (Nepal) og oversvømmelser (Indien).

At dømme efter en række statistiske udregninger foretaget af bl.a. Verdensbanken og UNESCO og UNICEF er der dog også på en lang række områder sket fremskridt, som for millioner af mennesker gør kloden til et bedre sted at leve – og overleve – ved udgangen af 2015 end tidligere.
Indsatsen mod sygdomme som polio og malaria i form af forebyggelse, vaccinationer og behandling har sparet ufatteligt mange menneskeliv. Det samme gælder bekæmpelsen af aids. Mens antallet af aidsofre i århundredets begyndelse var på 2 mio. årligt, var det i 2015 nede på 1,2 mio.
Børnedødeligheden (under 5 år) er faldet drastisk. Alene siden år 2000 er 48 mio. børn blevet reddet. Altså flere end der i samme periode er gået til af menneskeliv p.g.a. krig og vold.
Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (under 1,90$ om dagen) er faldet fra 12,8% af jordens befolkning i 2012 til 9,6% eller 702 mio. i 2015 – det laveste antal de sidste 200 år. Og 91% (6,6 milliarder) har i dag adgang til rent vand mod 76% i 1990.
Antallet af børn uden adgang til undervisning er i løbet af de sidste 15 år næsten halveret. Fra 100 mio. til 57 mio. 9 ud af 10 børn lærer i dag at læse og skrive.
3,2 milliarder mennesker har i dag adgang til internet, og de 2 milliarder af dem lever i den tredje verden. Mod hhv. 300 og 100 mio. for 15 år siden. Alene i Afrika er adgangen til internettet steget med 51% de sidste fem år.
Til gengæld er det skræmmende, hvor lidt der er sket i forhold til CO2-udslippet og den globale opvarmning, og om der i forlængelse af COP21 – den internationale klimakonference i Paris i december 2015 – vil blive rettet op på det og de i slutdokumentet signalerede intentioner følges op af handling, er det for tidligt at sige noget om.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse