Copyright er EBLIDA’s hjerte

Skrevet af

Andrew Cranfield

12 oktober, 2021

EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) blev grundlagt for snart 30 år siden i erkendelse af, at nye digitale teknologier og publikationsformer vil betyde store omvæltninger for bibliotekssektoren, for både folke- og forsknings- biblioteker. Det stod også klart, at det vil betyde store ændringer i copyright-landskabet ikke mindst internationalt og i forhold til EU-lovgivningen.

Nationale biblioteksforeninger, organisationer og institutioner så, at man måtte samle kræfterne for at kunne være med på EU-niveau, og på den baggrund blev EBLIDA født.

I 2021 er copyright stadigvæk en helt central del af EBLIDA’s DNA og identitet, hvor arbejdet med Open Access, Open Science, e-lending og digitalisering af bibliotekernes samlinger (primært de nationale biblioteker og andre med specialsamlinger) er helt afgørende for de europæiske bibliotekers evne til at formidle den europæiske kultur, litteratur og videnskab på digitale platforme. Det er klart, at markedet sætter prisen i forhold til bibliotekernes ‘udlån’ og forbrug via licensforhandlinger og abonnementer, men det er vigtigt, at lovgivningen sætter rammerne for bibliotekernes samfundsmæssige opgave ved at stille viden og litteratur til rådighed for den europæiske borger. Hvis opgaven alene overlades til markedet, vil den økonomiske pris for bibliotekerne formentlig ikke matche bibliotekernes ydeevne. Derfor er en fælles europæisk lovgivning og politisk vilje altafgørende for bibliotekernes digitale fremtid og her spiller EBLIDA fortsat en vigtig rolle.

Men EBLIDA handler ikke kun om ophavsret, og gennem årene har foreningen haft strategisk fokus på en række andre emner. I 2021 har fokus særligt været bærdygtighed og verdensmål, og hvordan og på hvilken måde bibliotekerne i Europa kan spille ind på denne dagsorden. EBLIDA’s strategiske fokus afspejles altid i de ekspertgrupper, som foreningen etablerer løbende, og i øjeblikket er der tre grupper – en gruppe for immaterielle rettigheder (Information law), en gruppe for bæredygtighed og verdensmål (European Libraries and Sustainable Development) og en gruppe for bibliotekslovgivning og -policy (Library Legislation and Policy in Europe). Fra et dansk perspektiv mener jeg, at den sidste gruppe er særlig vigtig , idet den seneste bibliotekslov fra 2000 i den grad trænger til et eftersyn, hvor bibliotekernes opgaver og tilbud er i overensstemmelse  med den lov, som vi arbejder ud fra.

Den nye EBLIDA bestyrelse mødes i Riga i starten af oktober, og på dagsordenen er blandt meget andet at diskutere de kommende års strategiske retning samt hvor vi ser, at EBLIDA bedst øver indflydelse.

ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune. Valgt for DB til EBLIDA’s Executive Committee.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...