Copyright er EBLIDA’s hjerte

Skrevet af

12. oktober, 2021

EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) blev grundlagt for snart 30 år siden i erkendelse af, at nye digitale teknologier og publikationsformer vil betyde store omvæltninger for bibliotekssektoren, for både folke- og forsknings- biblioteker. Det stod også klart, at det vil betyde store ændringer i copyright-landskabet ikke mindst internationalt og i forhold til EU-lovgivningen.

Nationale biblioteksforeninger, organisationer og institutioner så, at man måtte samle kræfterne for at kunne være med på EU-niveau, og på den baggrund blev EBLIDA født.

I 2021 er copyright stadigvæk en helt central del af EBLIDA’s DNA og identitet, hvor arbejdet med Open Access, Open Science, e-lending og digitalisering af bibliotekernes samlinger (primært de nationale biblioteker og andre med specialsamlinger) er helt afgørende for de europæiske bibliotekers evne til at formidle den europæiske kultur, litteratur og videnskab på digitale platforme. Det er klart, at markedet sætter prisen i forhold til bibliotekernes ‘udlån’ og forbrug via licensforhandlinger og abonnementer, men det er vigtigt, at lovgivningen sætter rammerne for bibliotekernes samfundsmæssige opgave ved at stille viden og litteratur til rådighed for den europæiske borger. Hvis opgaven alene overlades til markedet, vil den økonomiske pris for bibliotekerne formentlig ikke matche bibliotekernes ydeevne. Derfor er en fælles europæisk lovgivning og politisk vilje altafgørende for bibliotekernes digitale fremtid og her spiller EBLIDA fortsat en vigtig rolle.

Men EBLIDA handler ikke kun om ophavsret, og gennem årene har foreningen haft strategisk fokus på en række andre emner. I 2021 har fokus særligt været bærdygtighed og verdensmål, og hvordan og på hvilken måde bibliotekerne i Europa kan spille ind på denne dagsorden. EBLIDA’s strategiske fokus afspejles altid i de ekspertgrupper, som foreningen etablerer løbende, og i øjeblikket er der tre grupper – en gruppe for immaterielle rettigheder (Information law), en gruppe for bæredygtighed og verdensmål (European Libraries and Sustainable Development) og en gruppe for bibliotekslovgivning og -policy (Library Legislation and Policy in Europe). Fra et dansk perspektiv mener jeg, at den sidste gruppe er særlig vigtig , idet den seneste bibliotekslov fra 2000 i den grad trænger til et eftersyn, hvor bibliotekernes opgaver og tilbud er i overensstemmelse  med den lov, som vi arbejder ud fra.

Den nye EBLIDA bestyrelse mødes i Riga i starten af oktober, og på dagsordenen er blandt meget andet at diskutere de kommende års strategiske retning samt hvor vi ser, at EBLIDA bedst øver indflydelse.

ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune. Valgt for DB til EBLIDA’s Executive Committee.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse