Borgerne har altid lagt stor vægt på bibliotekernes rolle med at skabe adgang til information og viden. En rolle som ikke bliver mindre i en stadig mere digital verden. Grundlæggende bør der ikke være forskel på om viden eller kulturoplevelser formidles i fysisk eller i digital form, men sådan forholder det sig ikke altid.
E-bøgerne har fået en halv million nye læsere i år, viser DBs seneste undersøgelse. Og der er ingen tvivl om, at borgerne i fremtiden vil efterspørge mere digtalt indhold. Biblioteket har fortsat til opgave at sikre alle borgere adgang til information og viden; det ændrer sig ikke af, at verden bliver mere digital.
I forhold til e-bøger så har bibliotekerne dog kun lov til at købe eller udlåne e-bøger, hvis rettighedshaverne ønsker det. Den ret har bibliotekerne i forhold til fysiske bø-ger takket være politisk vedtagne undtagelser fra ophavsretten. Noget DB allerede kæmpede for på den politiske scene i 30’erne og 40’erne; indtil et folketingsflertal i 1947 sikrede bibliotekernes ret til at købe og udlåne de bøger, de ønskede.
I slutningen af september i år inviterede Folketingets Kulturudvalg til en høring om digital innovation og vækst, som DB deltog i. Jean-Claude Juncker, formand for den nye EU Kommission, har varslet skærpet fokus på copyright, og dagens spørgsmål var, om vi i Danmark skal afvente det nye udspil fra EU eller gå foran og på forhånd give landets egen lov et eftersyn i relation til den digitale verden. I stil med hvad bl.a. Storbritannien og Irland har gjort.
På høringen kom der ikke noget klart svar på det spørgsmål og den udfordring. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi i DB anbefaler en nærmere analyse af den danske ophavsret og dens effekt .
Det er der flere gode grunde til. Et element, som er af afgørende betydning for borgernes adgang til kultur og viden via biblioteker i dag, er, som nævnt, når den fysiske bog bliver til en e-bog. Så ændrer bogen karakter i forhold til, hvordan man kan købe, eje, sælge eller overdrage den til andre.
Biblioteker og forlag har i Danmark tradition for i dialog at skabe nye forretningsmodeller. Også for udlån af e-bøger, f.eks. gennem bibliotekernes eReolen.dk. Hvilket er nærmest unikt på globalt plan. Sådanne modeller kan godt aftales inden for den nuværende lovgivning.
Beklageligvis kan ophavsretsindehaverne i dag imidlertid vælge at blokere for bibliotekers køb/udlån af e-bøger, modsat tilfældet med de fysiske. Hvilket kan være en udfordring i forhold til at opfylde biblioteksloven og stille viden mv. til rådighed for borgerne, udvalgt af bibliotekerne.
Derfor vil vi i Danmarks Biblioteksforening gerne medvirke til, at de danske ophavsretsbestemmelser tilpasses digitale bøger, så borgernes adgang til viden ikke forringes og folkebibliotekets målsætning kan udfyldes.
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 5, 2014.
