Corona-frustrationer fører til nye initiativer

Skrevet af

12. juni, 2020

Hvor landets biblioteker var med i genåbningens fase to og kunne genåbne for borgerne mandag den 18. maj, måtte bl.a. teatre og museer i første omgang vente til 8. juni og en fase tre. Det gav anledning til forskellige lyninitiativer og kraftig efterlysning af en kulturpolitik over for regeringen.

Ønsker til en ny dynamisk kulturpolitik er der masser af. Danmarks Biblioteker har talt med en gruppe kultur- og biblioteksfolk – læs de ni indspark til en ny kulturpolitik side otte og frem.

At skulle vente 3-4 uger og først kunne åb-ne 8. juni fremfor 18 maj, synes måske ikke som den store forskel, men hver dag kostede trods hjælpepakker dyrt økonomisk set.

Situationen fik Erlend Høyersten, direktør for kunstmuseet ARoS, til at tale med store bogstaver i en kronik i Kulturmonitor, der hurtigt spredtes i resten af pressen. Han truede med civil ulydighed og åbning uanset hvad, for museet havde forberedt sig til afstand, plexiglas og håndsprit.

Værre var dog i Høyerstens øjne regeringens prioriteringer. At man godt kunne finde ud af at åbne storcentre, men ikke museerne, og det trods Statens Serum Instituts vurdering af dem som havende lav smitterisiko.

Her udviste regeringen så pludselig øjeblikkelig handlekraft. Justitsminister Nick Hækkerup bebudede kraftige bøder, hvis det skete – og ARoS bestyrelsen og Høyersten valgte så alligevel at vente.

Ny brancheorganisation
Andre frustrationer blandt museer og teatre gik på en opfattelse af manglende gennemslagskraft i egne rækker.

– Vi skal kigge ind ad og rykke sammen. Vi skal stå sammen, og der skal fakta på bordet om, hvor meget kultur udgør i kroner. Hvor vi som institutioner bliver mere og mere professionaliserede, så lever vores organisationer i en anden tid og står og råber i hver sit verdenshjørne og er lette at skyde ned, mener Jon Stephensen, direktør for teatret AvenyT.

Han efterlyste sidst i april i Berlingske en fælles brancheorganisation: Et fælles talerør med tyngde til at tale på vegne af hele sektoren ville kunne skabe ørenlyd og handling.

Her kom Brian Mikkelsen, direktør Dansk Erhverv og tidligere konservativ kulturminister, på banen. DA havde undervejs også talt de mange kulturbaserede arbejdspladser og -virksomheders sag i relation til hjælpepakkerne.

– Dét, jeg vil, er at styrke kulturen. Vi skal nemlig ikke kun banke på kulturministerens dør, vi skal også banke på f.eks. finansministerens, fastslår Jon Stephensen til Danmarks Biblioteker 18. maj.

Det handler ikke så meget om hjælpepakkerne her og nu.

I stedet for at starte noget helt nyt arbejder Stephensen sammen med Dansk Erhverv om at skabe en selvstændig søjle med egen bestyrelse, Dansk Kultur, et netværk i Dansk Erhvervs regi.

– Vi skal lave noget, der er så attraktivt, at alle går om bord, og det er jeg i gang med. Vi sender det ud, og så er det op til den enkelte kulturinstitution eller organisation at melde sig ind. Det er ikke særligt dyrt. Alle er velkomne. Det vil give tyngde, når vi står der med f.eks. 100.000 arbejdspladser, fastslår Jon Stephensen.

Støtte til det lokale kulturliv
Flere frustrationer og forslag er kommet til. Danskerne har brug for kulturen, ikke mindst efter corona-krisen, men – lyder det – det nære kulturliv er klemt efter nedlukningen, og nogle af de organisationer, der leverer kulturtilbud til danskerne, lancerede et forslag til en genopretningsplan for kulturen i form af en samlet gen-åbningshjælpepakke.

I JP den 27. maj rækker Esben Marcher, Dansk Live, Peter Mark Lundberg, Dansk teater, Lars Werge Danske Biografer, og Jesper Bay fra Danske Koncert- og Kulturhuse hånden ud til politikerne og beder om, at de støtter et lille stykke vej endnu.

”Vi ønsker os en model, der kompenserer for de tabte egenindtægter for kulturens institutioner i den periode, hvor vi fortsat er pålagt corona-relaterede indskrænkninger og restriktioner. Det skal være en støttepakke, der på helt ordentlige og gennemsigtige vilkår bidrager til de trængte teater-, kultur-, biograf- og musiksteder.

Det skal være trygt for vores medarbejdere at møde på arbejde. Derfor er rammer og retningslinjer skærpet, og det er både forståeligt og det eneste rigtige at gøre, synes vi.

Det skal også være trygt for vores gæster at gå ind til forestillinger, visninger og koncerter. Derfor har vi selv foreslået en begrænsning på antallet af gæster ved de enkelte arrangementer, og det giver i den grad god mening, at vi åbner med et maksimalt antal på 500 gæster samt hårdere retningslinjer for foyer-, café- og lobbyområder. Men det er restriktioner, der rammer vores medlemmer – de lokale arrangører af den nære kultur – potentielt meget hårdt på indtjeningsmuligheden. Det er derfor, vi rækker hånden ud til politikerne.”

■ En fase 2,5 med bred genåbning fulgte så 27. maj, en fase 3 følger i juni. Forsamlingsforbud for over 500 deltagere gælder fortsat i skrivende stund til og med 31. august og hjælpeløsningerne drøftes fortsat.

 

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget