COSMOS i Viby Sjælland

Skrevet af

12. februar, 2021

Efter planen tages et nyt biblioteks- og kulturhusprojekt i Viby Sjælland i brug juli 2021. Kommune og lokale kræfter står bag initiativet. Borgerne har fundet husets navn: COSMOS

Ud af 136 forslag fra Vibyborgerne har projektgruppen bag byggeriet peget på navnet COSMOS, hvilket Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg var helt enige i og tilsluttede sig. Begrebet cosmos betyder både univers og et system, der er sammensat af flere forskellige komponenter, noget man i Viby og Roskilde Kommune finder beskriver husets karakter og formål endog rigtig godt.

Cosmos kommer i Viby til at danne ramme om et kulturelt univers omfattende både bibliotek, arkiv og kulturaktiviteter. Projektgruppen bag består af repræsentanter fra Roskilde Bibliotekerne, Ramsøegnens Lokalhistoriske Arkiv og KulturCosmos. Den lokale forening for kulturaktiviteter som livemusik, teater og billedkunst er skabt og drevet af frivillige. Navnet Cosmos vil blive fulgt af en art undertitel, der beskriver husets forskellige funktioner – bibliotek, kulturhus, borgerservice og lokalarkiv. Og med navnet sendes samtidig en lille historisk hilsen til PharmaCosmos, den farmaceutiske virksomhed havde tidligere lokaler her, hvor der nu satses på kultur.

Ikke kun byggeriets navn men også dets afsæt er af vidtrækkende og universel karakter. Med udgangspunkt i FN’s 2030 agenda og verdensmål for bæredygtig udvikling er det nemlig målet at skabe ikke bare attraktive, men også bæredygtige rammer omkring lokalt fællesskab, borgernes biblioteksbrug og kulturlivet i området i øvrigt. Også byggeriet som sådan har basis i 2030-målene og opføres af langtidsholdbare og bæredygtige materialer.

■ Tag selv et kig på Cosmos og konceptet bag, når bygningen står klar til sommer. “Vi skaber ikke blot et hus, hvor bibliotek, kulturhus og lokalarkiv kommer til at bo sammen med KulturCosmos, vi skaber et hus, hvor kommune og civilsamfund smelter sammen og skaber det åbne og levende mødested”, siger Christian Lauersen, biblioteks- og borgerservicechef i Roskilde Kommune, der ser Cosmos som en dynamo, der skaber og understøtter liv og energi i Viby bymidte. 

 

Fakta COSMOS
Team Skougruppen med CCO + Primus Arkitekter + Sted + Orbicon har vundet totalentreprisekonkurrencen for Viby Bibliotek og Kulturhus. Den samlede kontraktsum er på 29,9 mio. kroner.

kortlink.dk/skougruppen/2ab5u
kortlink.dk/facebook/2ab5v
Illustrationer: Primus Arkitekter

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek