‘Danmarks Biblioteker’ 25 år

Skrevet af

12. december, 2022
Download hele magasinet som pdf:

Den 17. januar 1997 udkom Danmarks Biblioteker, 1. årgang nr. 1.
Der er altså 25. års jubilæum i år. Er bladet værd at fejre? Ja, især fordi det var et vigtigt led i den nye strategi, der skulle føre Danmarks Biblioteksforening ud af den krise, foreningen befandt sig i i første halvdel af 1990’erne. Jens Thorhauge, bladets første redaktør, fortæller om starten.

Krisen
I første halvdel af 1990’erne var Danmarks Biblioteksforening i en dyb krise. Foreningen markerede sig ikke klart i diskussionen om bibliotekerne og den nye informationsteknologi og de ny medier. Foreningen havde også forsømt at få en hjemmeside og være med på den nye teknologi ved at bruge e-mails. Hertil kom, at en stærk aktør og leverandør, som Biblioteksforeningen udpegede halvdelen af bestyrelsen til, Bibliotekscentralen, gik konkurs i 1991. Det førte til en årelang behandling af boet og eksorbitante advokatregninger, som foreningen ikke kunne blive enige med KL om, hvem der skulle betale. Uenigheden førte til, at alt samarbejde ophørte, og KL ansatte en bibliotekskonsulent, som erstatning for samarbejdet med DB. Medlemskommunerne forlod foreningen i et foruroligende omfang.

Et særligt irritationsmoment hos mange i DBs medlemskreds var foreningens gamle hæderkronede medlemsblad, Bogens Verden. Bladet var i mange år leverandør af korte biblioteksanmeldelser, der var helt nødvendige for bibliotekernes bogkøb. Men med Indbindingscentralens overtagelse af opgaven med at producere lektørudtalelser, ændredes tidsskriftet. I halvfemserne dominerede kulturstoffet, biblioteksstoffet skrumpede, og bladet blev af mange opfattet som elitært.

Hertil kom at foreningen i 1994 fik nye vedtægter, der skulle gøre foreningen til en bredere kulturorganisation, der skulle ‘virke for samarbejde og udveksling af erfaringer og idéer indenfor hele kulturområdet med relation til bibliotekerne’. Desværre viste en medlemsundersøgelse, at foreningens medlemmer ikke satte særlig pris på forandringen. Medlemsflugten fortsatte. I 1995 valgte foreningens direktør at forlade sin stilling, og jeg blev ansat som ny direktør.

Ny kurs
Opgaven var at vende medlemstilbagegang til fremgang. Det skulle ske med en ny profil, gennem en række tilbud om konsulent- og kursusvirksomhed til medlemskommunerne. Desuden skulle samarbejdet med KL genoprettes, og en ny kommunikationsstrategi sættes i værk, bl.a. ved at oprette en hjemmeside, indføre internet og mailkorrespondance i foreningens sekretariat og især etablere et medlemsblad som forum for den biblioteksfaglige og -politiske debat, der buldrede afsted midt i halvfemserne.

Jeg tiltrådte stillingen 15. januar 1996. Et helt afgørende led i den ny kommunikationsstrategi var at nedlægge Bogens Verden som medlemsblad og udvikle det nyhedsbrev, Kort sagt, som foreningen også udsendte, til et egentligt tidsskrift. Der var ikke penge til at udgive to medlemsblade, og Bogens Verden var en flot og dyr publikation. Udgivelsen af bladet måtte på andre hænder, for at der kunne komme plads til et nyt tidsskrift. I efteråret 1996 lykkedes det at indgå en aftale mellem Danmarks Biblioteksskole og Det Kongelige Bibliotek om et fællesejerskab til Bogens Verden, hvor de to store institutioner bar broderparten af arbejdet og udgifterne. Bogens Verden fortsatte til 2011 og blev tilbudt biblioteksforeningens medlemmer i abonnement til en favorabel pris.

Det første nummer
I januar 1997 kunne det første nummer af Danmarks Biblioteker udsendes til medlemmerne. Det første nummer har bl.a. en artikel af den nye kulturminister Ebbe Lundgaard (B) om ‘den verdensomspændende revolution, de nye medier’, en artikel om behovet for en ny bibliotekslov af rigsbibliotekar Morten Laursen Vig, en udmelding fra foreningens forretningsudvalg om at fastholde fri og lige adgang uden vederlag til bibliotekerne. Udmeldingen var vigtig i den debat om finansiering af de nye medier, der pågik. Desuden var der artikler af markante lokalpolitikere og toneangivende bibliotekschefer som Rolf Hapel fra Aarhus, Børge Sørensen fra København, Mogens Yde fra Skørping.

Der var også korte debatindlæg, bl.a. af det socialdemokratiske folketingsmedlem, Poul Quist Jørgensen, der skrev om handicappede og ophavsretten. Selvskrevne bidragsydere var naturligvis også foreningens formand, Mogens Damm, og næstformand, Søren Møller. Endelig var der en række mere biblioteksfaglige indlæg bl.a. om licitation af bogindkøb.

Bladet var på 28 sider, friskt og moderne layoutet af Claus Pico Stæhr, der lige siden har stået for grafisk design af Danmarks Biblioteker. Bladet udkom med 10 numre om året inklusiv beretning for Danmarks Biblioteksforening. Hensigten var at præsentere en helt anderledes profil end Bogens Verden. Det lykkedes, og bladet blev vel modtaget.

Den nye kurs virkede. Det hjalp også, at det lykkedes at bilægge konflikten mellem DB og KL, hvilket blev beseglet med et fælles projekt og senere en god publikation om udvikling af samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker. Medlemskommunerne kom tilbage. Det var mit mål at få 25 kommuner tilbage som medlemmer inden 1998. I bladets nummer fem blev der hilst velkommen til otte nye kommuner, i nr. seks var der fire nye. Hvis jeg husker ret var der kommet 22 nye medlemskommuner til, da jeg i oktober 1997 forlod direktørstillingen i DB for at tiltræde den nyoprettede stilling som direktør for Biblioteksstyrelsen.

Linjen fra første nummer er blevet fastholdt, ikke bare i de otte numre, jeg nåede at være redaktør af, men også i de følgende mange år. Blandingen af politiske udmeldinger, debat, orientering om nye biblioteker og projekter, ja hele fokuseringen på innovation har vist sig bæredygtig. Danmarks Biblioteker er siden også blevet digitalt og udkommer i dag med seks numre årligt på 32 til 40 sider. Herudover tilbydes både web-indhold og den glimrende nyhedsservice Biblioteksoverblikket.

Der er god grund til at ønske tillykke med jubilæet.

 JENS THORHAUGE, tidl. bl.a. direktør i Danmarks Biblioteksforening (1996-1997) og for Styrelsen for Bibliotek og Medier (1997-2012). jensthorhauge.dk.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i december 2023 i Danmarks Biblioteker nr. 6. ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...