Dansk Bibliotekshistorie – et must. Introduktion

Skrevet af

9. december, 2021
Download hele magasinet som pdf:

At læse det nye storværk om bibliotekshistorien i sin helhed er en kæmpe opgave, Danmarks Biblioteker har derfor bedt fem biblioteksfolk se på dele af det.

Ole Harbo ser på bind 1 i sin helhed. Mens hele fire anmeldere tager sig af bind 2: Leif Andresen ser på omtale af forsknings- og uddannelsesbibliotekerne samt den statslige sektor, Jens Thorhauge på omtale af biblioteksloven og anden overordnet udvikling i bind 2. Elsebeth Tank især på professionens udvikling. Og Rolf Hapel på biblioteksbyggeri, nye opgavekoncepter og digital service. Læs deres anmeldelser og selve værket, og bliv klogere.

Dansk Bibliotekshistorie omfatter to bind: Bind 1. Biblioteker for de få. Tiden før 1920. og bind 2. Biblioteker for alle. Tiden efter 1920.

Tirsdag den 2. november var en festdag for Dansk Bibliotekshistorisk Selskab. Ved en reception i Danmarks Kunstbiblioteks klassiske læsesal på Charlottenborg kunne selskabet ved Bente Kaspersen præsentere det første samlede værk om bibliotekernes historie. Bag det står Nan Dahlkild, lektor ph.d., Københavns Universitet, Institut for Informationsstudier, og Steen Bille Larsen, tidligere nationalbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek.

“Siden selskabets start har vi drøftet, om det kunne være muligt at skrive en bred bibliotekshistorie”, fortalte Steen Bille Larsen i sin tale. Og inspireret af bl.a. Dansk Skolehistorie, hvis fem bind udkom i perioden 2013-2015 på Aarhus Universitetsforlag, lykkedes det at rejse midler fra fonde og andre og få projektet op at stå. Ud over de to som hovedredaktører har litteratur- og boghistoriker mag.art. Christian Kaaber samt historikerne ph.d. Jesper Vestermark Køber og ph.d. Jesper Lundsby Skov bidraget. Værket er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Bibliotekernes udvikling er næsten eventyrlig, men ingen selvfølge, fremhævede og advarede Nan Dahlkild, den anden redaktør bag den nye bibliotekshistorie, ved lanceringen – selv om nogen måske opfatter bibliotekerne som sådan. Med en hentydning til den markante udvikling bibliotekerne i disse år undergår. Fra lokale kultursteder primært med (bog)samlinger til et sted, hvor man samles og kommer lokalt for at læse, studere, hente oplysninger og bøger – evt. bruge borgerservicefunktioner, men hvor man i høj grad også kommer for at mødes med andre, se udstillinger eller deltage i forskellige typer af kultur- og oplysningsaktiviteter som f.eks. makerspaces.

Læs selv fortællingen om den udvikling og de kampe, der ligger bag Danmarks biblioteker – stadig nogle af verdens bedste.

Stadig større åbenhed – en drivkraft
Planen var oprindelig at bibliotekshistorien skulle udgives i 2020 i hundredåret for den første danske bibliotekslov, men corona-epidemien kom i vejen. Tidsmæssigt strækker udgivelsen sig fra middelalderens klosterbiblioteker til dagens folke- og forskningsbiblioteker som steder for oplysning, kulturoplevelser og demokrati.

En drivkraft i bibliotekshistorien, som værket præsenterer det, har været ønsket om stadig større åbenhed som en klar tendens – i dag er bibliotekerne for alle. Som de to redaktører skrev allerede i 2019 om tendensen: “I dag ses det i folkebibliotekernes udvikling i retning af kultur- og medborgercentre, og i forskningsbibliotekernes vægt på indretning af studiepladser, der imødekommer de studerendes aktuelle behov. Bibliotekerne har udviklet sig til et centralt offentligt rum og sted med betydning for udvikling af demokratiet og den offentlige meningsdannelse; fri adgang til åbne hylder har været en del af denne udvikling såvel som digitaliseringen og biblioteksservice døgnet rundt.”

Dansk Bibliotekshistorie blev også introduceret for offentligheden på årets Bogforum den 5. til 7. november og har fået fin omtale i flere medier.

Anmeldelse
Danmarks Biblioteker har bedt de fem biblioteksfolk – Ole Harbo, Leif Andresen, Jens Thorhauge, Rolf Hapel og Elsebeth Tank -hver især om at se på dele af værket. Læs med i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2021 fra side 14.

Public Library of the Year 2024

Skal jeres nye biblioteksbyggeri nomineres til årets bibliotek, eller er der et andet biblioteksbyggeri du vil nominere?

De kommunale budgetter og bibliotekets samfundskraft

Biblioteket skal rykkes op på dagsordenen. Budgetkataloger er på vej, og i kommunerne går drøftelserne om midler og muligheder på drift og anlæg i 2025 i gang fra april. ...

Sønderborg Værtsby Bibliotekspolitisk Topmøde 2024

BESØG MULTIKULTURHUSET! Folk stod i kø på havnen for at være med til åbningen af Multikulturhuset. “Vi har nu fået nogle helt fantastiske faciliteter for kultur og kunst. ...

Interview – EBLIDA står et godt sted

Vi bliver involveret i flere EU-projekter, vi laver vores egen EU-ansøgning, og vi øger vores tilstedeværelse i Bruxelles, fortæller Mikkel Christoffersen, den nye direktør ...

Man kan regne med bibliotekerne

Også i AI-tider, fastslår Annette W. Godt i forlængelse af “Er der nogen, der vil være med” – debatten om bibliotekernes informationsopgave i dag. Men med ...

Set fra MIN stol: Kalundborg – vejen til en moderne innovativ videns- og oplevelseskommune

Kalundborg Kommune er inde i en gennemgribende udvikling! Fra at have været en mindre havneby i Vestsjælland til at være den største havneby på Sjælland med ny industri og ...

Grundloven har 175-års jubilæum

Og bibliotekerne er indbudt til fejringen. Med en bevilling på 9,7 millioner over fire år fra Nordea-fonden vil GRUNDLOVSFESTEN.dk engagere skoler, biblioteker, boligforeninger ...

Havneparken og Pakhuset i Kalundborg tager form

Nye rammer om kultur og bibliotek på vej i den gamle købstad i Nordvestsjælland. I 2015 blev en kornsilo fra 1903 på havnen i Kalundborg revet ned, og det skabte et nyt åbent ...