Danskernes holdning til biblioteket

Skrevet af

14. august, 2011
At biblioteket med flere end 35 mio. årlige besøgende er landets største kultur- og læringsinstitution er velkendt. I den nye undersøgelse udført af Epinion og Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning for Danmarks Biblioteksforening bores der dybere i bibliotekernes betydning for borgerne.
 
De helt friske resultater dokumenterer entydigt, at biblioteksbrug som barn og ung øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en videregående uddannelse. Brug af biblioteket synes altså at have en afgørende betydning for borgernes lyst til at uddanne sig.
 
Sammenholdes svarene med de adspurgtes uddannelsesniveau ses, at borgere, der som børn har brugt biblioteket meget, også har en langt større sandsynlighed for at få en højere uddannelse end borgere, som ikke brugte biblioteket som børn. Tendensen er klar på alle uddannelsesniveauer.
 
Det fremgår således, at i alt 80 % af de adspurgte er enig eller meget enig i, at de som barn og ung har anvendt biblioteker. Det fremgår samtidigt, at personer med studentereksamen, HF eller lignende (87 %), personer med mellemlang videregående uddannelse (91 %) eller lang videregående uddannelse (88 %) i højere grad end de øvrige har anvendt bibliotekerne. Resultatet er interessant og statistisk signifikant.
 
“Vi har længe haft det på fornemmelsen, rart at få det dokumenteret. For fra alle sider efterlyses der veluddannede borgere – det vigtigste danske råstof – og undersøgelsen viser klart, at politikerne i høj grad kan være med til at sikre dette. Hvis regeringen skal nå sit mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, så skal der altså satses massivt på biblioteker, når der nu er en så klar sammenhæng mellem de børn der bruger biblioteket og dem, der får en uddannelse. Vi skal hele tiden sørge for at have moderne biblioteker med relevante tilbud for alle, her har politikerne en vigtig opgave i forhold til at give borgerne de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige færdigheder i vidensamfundet”, siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen (A).
 
Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor politikerne til at medtænke bibliotekerne aktivt, både i den lokale som nationale kultur- og videnspolitik. Med en klar politisk vedtaget rolle og retning for bibliotekerne sikres samtidig den bedst mulige udnyttelse af det store arbejde, som der dagligt lægges på små som store biblioteker over hele landet. Et arbejde, som blandt andet giver borgerne lyst til at uddanne sig!
 
Bliv klogere på biblioteket, hent hele undersøgelsen på www.db.dk
 
Andre resultater fra DBs sommerundersøgelse
 
Danskerne er glade for biblioteket
Af de flere end 1.000 adspurgte danskere svarede hele 98 %, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres bibliotek, og 92 % af brugerne oplever, at biblioteket har stor værdi for dem. Næsten 60 % svarede desuden, at biblioteket er et sted, de har udbytte af at besøge. Godt 36 % forbinder biblioteket med “et sted hvor jeg lærer noget”, mens 35 % mener, at biblioteket giver børnefamilierne værdifulde oplevelser.
 
Bibliotekernes image og samfundsmæssige værdi
Næsten alle danskere mener, at bibliotekerne har en stor samfundsmæssig værdi. Således er 96 % af befolkningen enig eller meget enig i, at bibliotekerne har stor værdi for samfundet. De fleste borgere tænker på biblioteker som et sted, de har udbytte af at besøge. Dette udsagn forbinder 59 % af danskerne med biblioteker. 36 % forbinder biblioteket med “et sted hvor jeg lærer noget”, 35 % med “et sted der giver børnefamilier værdifulde oplevelser” og 34 % med “et moderne sted med tidssvarende tilbud”. Mens 7 % forbinder biblioteker med “et gammeldags sted med utidssvarende tilbud”.
 
Derfor bruger jeg ikke biblioteket
Mini-undersøgelsen blandt ikke-brugerne viser, at der er mange forskellige årsager til, at man ikke benytter biblioteket. Her angiver 20 % af ikke-brugerne, at biblioteket ikke henvender sig til dem, 16% at biblioteket ikke har materialer og tilbud, der interesserer dem, 11 % angiver afstand og tilgængelighed som årsag, mens 10 % anfører manglende viden om bibliotekets tilbud, 9% at der er for store gebyrer for ikke at aflevere til tiden. Herudover har ca. 40 % sat kryds ved: Ved ikke, idet enkelte har markeret ved mere end en mulighed.
 
Biblioteket giver børn lyst til at læse
Hele 93 % af befolkningen mener, at biblioteket bidrager til børns læselyst.
 
Hver anden dropper biblioteksbesøget, hvis det ligger for langt væk!
Af flere end 1.000 adspurgte danskere svarede 67 %, at de højst har 3 km til det nærmeste bibliotek. Samtidig svarede 55 %, at hvis afstanden steg til 5 km eller derover, ville de ikke længere bruge biblioteket.
 
 
Fra den 26. maj til 6. juni 2011 blev ca. 1.000 repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover spurgt om deres brug af biblioteket. Formålet med undersøgelsen var at få en afdækning af befolkningens holdning til og vurdering af en række biblioteksrelevante emner samt brugen af bibliotekerne og herunder den værdi, de tilfører brugerne.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget