Danskernes Kulturvaner 2012

Skrevet af

15. november, 2012

Kulturministeriet har netop udsendt en rapport om befolkningens aktuelle kulturvaner i sammenligning med kulturvanerne tidligere. Den er gennemført af Epinion og Pluss Leadership for ministeriet, og den omfatter børn fra 7 år og voksne.

Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i 1964, senest i 2004. Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere. Den seneste undersøgelse er fra 2004 og afspejler i sin gennemgang et traditionelt medieforbrug, der snarere ligner industrisamfundets end vidensamfundet. Og mangler den nye informationsteknologis betydning for kulturforbrug og medievaner. Danmarks Biblioteksforening har derfor i flere år efterlyst en ny og aktuel kortlægning. Nu er den her.

De tre første af de 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner 2004-2012 er ifølge undersøgelsen følgende:

1.  Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den over   ordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.

2.  Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.

3.  Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolkningsforbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade.

Danskerne og biblioteket
I Danskernes Kulturvaner 2012 findes sammenfatninger på de enkelte kulturområder. Om danskernes biblioteksbrug, herunder brugen af bibliotekernes nettilbud, hedder det bl.a.:

  • Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer foredrag og debatarrangementer set ift. 2004. Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse.
  • En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og net-tilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger.
  • Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket, er faldet siden 2004. Det er dog fortsat en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket. Kvinder kommer oftere end mænd, personer med en lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser og lavtlønnede kommer oftere end højtlønnede. Ligeledes kommer personer med hjemmeboende børn oftere på biblioteket end personer uden børn.
  • Andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter biblioteket.

Biblioteket, det moderne forsamlingshus
Netop det sidste aspekt af bibliotekerne fremhævede kulturminister Uffe Elbæk i sine kommentarer ved offentliggørelsen af kulturvaneundersøgelsen. Ministeren finder, at alle de andre kulturinstitutioner og -aktører kan lære meget af bibliotekerne i forhold til at inddrage nye brugergrupper. Og han fremhævede denne udvikling i biblioteksbrugen som et godt udtryk for biblioteket som det moderne forsamlingshus.

Rapporten udkom mandag den 5. november lige før bladets trykstart. Danmarks Biblioteker vil i første nummer i 2013, der udkommer 15. februar, se nærmere på dens oplysninger og danskernes kulturforbrug i dag.

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...