Danskernes Kulturvaner 2012

Kulturministeriet har netop udsendt en rapport om befolkningens aktuelle kulturvaner i sammenligning med kulturvanerne tidligere. Den er gennemført af Epinion og Pluss Leadership for ministeriet, og den omfatter børn fra 7 år og voksne.

Danskernes kulturvaner 2012 følger op på tilsvarende analyser over de seneste knap 50 år, første gang udkommet i 1964, senest i 2004. Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere. Den seneste undersøgelse er fra 2004 og afspejler i sin gennemgang et traditionelt medieforbrug, der snarere ligner industrisamfundets end vidensamfundet. Og mangler den nye informationsteknologis betydning for kulturforbrug og medievaner. Danmarks Biblioteksforening har derfor i flere år efterlyst en ny og aktuel kortlægning. Nu er den her.

De tre første af de 10 mest markante udviklingstræk i borgernes kulturvaner 2004-2012 er ifølge undersøgelsen følgende:

1.  Den teknologiske udvikling over de seneste år har ændret borgernes kulturvaner gennemgribende. Den over   ordnede tendens er, at de traditionelle kulturområder og medier holder niveau, mens nye medier og apparater skaber yderligere forbrug.

2.  Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.

3.  Der er stabilitet eller nedgang i den voksne befolkningsforbrug af film, biblioteker, attraktioner, tv, aviser og blade.

Danskerne og biblioteket
I Danskernes Kulturvaner 2012 findes sammenfatninger på de enkelte kulturområder. Om danskernes biblioteksbrug, herunder brugen af bibliotekernes nettilbud, hedder det bl.a.:

• Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer foredrag og debatarrangementer set ift. 2004. Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse.
• En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og net-tilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger.
• Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket, er faldet siden 2004. Det er dog fortsat en bred kreds af danskere, der benytter biblioteket. Kvinder kommer oftere end mænd, personer med en lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser og lavtlønnede kommer oftere end højtlønnede. Ligeledes kommer personer med hjemmeboende børn oftere på biblioteket end personer uden børn.
• Andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, er større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der benytter biblioteket.

Biblioteket, det moderne forsamlingshus
Netop det sidste aspekt af bibliotekerne fremhævede kulturminister Uffe Elbæk i sine kommentarer ved offentliggørelsen af kulturvaneundersøgelsen. Ministeren finder, at alle de andre kulturinstitutioner og -aktører kan lære meget af bibliotekerne i forhold til at inddrage nye brugergrupper. Og han fremhævede denne udvikling i biblioteksbrugen som et godt udtryk for biblioteket som det moderne forsamlingshus.

Rapporten udkom mandag den 5. november lige før bladets trykstart. Danmarks Biblioteker vil i første nummer i 2013, der udkommer 15. februar, se nærmere på dens oplysninger og danskernes kulturforbrug i dag.