DB om Klik eller licens

Skrevet af

3. december, 2013

Siden efteråret 2011 har landets borgere kunnet låne e-bøger via eReolen, og det første år har været en stor udlånssucces og har skabt et regulært gennembrud for e-bogen i Danmark. Enkelte store forlag trak sig dog i slutningen af 2012 fra eReolen, for at afprøve en anden forretningsmodel, da man mente, at eReolens udlånsmodel blokerer for udviklingen af det kommercielle e-bogsmarked.

De store forlag har netop lanceret deres ebogstilbud, ebib.dk, med en anden forretningsmodel. Bibliotekerne bliver på eBib.dk tilbudt e-bøgerne via en licensmodel, mens eReolen benytter den såkaldte klikmodel. Licensmodellen arbejder med e-bogen som med en fysisk bog og låner én bog ud ad gangen. Efter fire udlån skal bibliotekerne købe en ny licens. I klikmodellen er der ingen grænse for antallet af samtidige udlån.

“Danmarks Biblioteksforening vil arbejde for, at parterne bringes sammen igen, fordi én fælles løsning vil gavne ikke alene brugerne men også forfattere, forlag og biblioteker. Bibliotekernes økonomi er sådan, at de skal overveje meget nøje, hvad de bruger penge til. Ingen tvivl om at to løsninger er dyrere end en”, siger DBs formand Vagn Ytte Larsen.
“En ny fælles løsning bør drage fordel af den tilgængelighed, der er for borgerne i digitale bøger, hvilket licensmodellen ikke umiddelbart synes at udnytte. I det store perspektiv handler debatten om meget mere end blot forretningsmodeller for e-bøger, forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, der altid har ligget bag biblioteker, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Det skal fastholdes også i en digital fremtid.”

Også DBs faglige næstformand Kirsten Boelt ærgrer sig over, at det ikke har været muligt at lave en aftale mellem forlag og biblioteker. “Jeg kan ikke gennemskue, hvad de nye og meget efterspurgte titler kommer til at koste på ebib.dk, måske kan det vise sig at blive meget dyrt for bibliotekerne at benytte ebib.dk. Det er vigtigt, at bibliotekerne ikke bruger den største del af mediebudgettet på de populære titler men også lever op til kravene om alsidighed og kvalitet og køber ‘det dybe og det smalle’.
Jeg synes også, det er ærgerligt, at de biblioteker, der tilslutter sig ebib.dk, skal til at lave lokalt materialevalg på den gammeldags facon, for jeg synes, det har fungeret så godt med det centrale valg, som eReolen har lavet efter input fra og på vegne af os alle. Det er mit håb, at vi får forhandlinger med forlagene, så vi finder frem til en brugbar model, både for de nye bøger og for bagkataloget, hvor vi sikrer, at bibliotekerne tilbyder et bredt udvalg, og hvor forlagene får en fornuftig betaling,” slutter Kirsten Boelt.

Det er op til hver enkelt kommunes biblioteksvæsen at afgøre, om man vil tilslutte sig ebib.dk og de vilkår, som der her tilbydes. Fo-reløbig med tilslutning fra 35 forlag hvor eReolen p.t. har aftale med godt 120 forlag.

Danmarks Biblioteksforening finder, at der på sigt må kunne findes fælles løsninger, der både tager fordel af informationsteknologien og giver borgerne adgang til e-bøger via bibliotekerne og samtidig sikrer forfatterne et eksistensgrundlag og forlagene en fornuftig indtjening.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...