Skrevet af
Hellen Niegaard
Danmarks Biblioteksforening er dygtig til at kommunikere og gør det på mange platforme: pressekontakt, personlige møder, blad og hjemmeside, Facebook, Twitter, bibliotekspublikationer og undersøgelser. “Det er alt sammen fint, men vi skal i DB fremover gå endnu mere aktivt ud og blande os meget mere i den offentlige debat, f.eks. om digitalisering. Det er sammen med nye alliancer hamrende vigtigt”, fastslår Steen B. Andersen.
Ejerskab giver slagkraftige resultater
Også indadtil skal der nye boller på suppen. Som ny formand har han allerede taget initiativ til øget involvering af de ny-valgte repræsentantskabsmedlemmer i form af flere arbejdsudvalg. Det, der gør DB stærk, er dels konstellationen: politikere og fagfolk. Dels at foreningen er både geografisk og politisk bredt sammensat, det er meget vigtigt, fremhæver formanden. Det giver foreningen tyngde og troværdighed, bl.a. i forhold til politikerne på Christiansborg.
“Danmarks Biblioteksforening er ikke bare et vigtigt talerør på biblioteksområdet. DB efterlyser og stimulerer, gerne i fællesskab med andre partnere, også en nødvendig national udvikling. I en tid med stram økonomi skal vi bidrage til at sikre demokratiudvikling og adgang til viden og kultur – for alle. Også i en digital og elektronisk tid. Og her skal vi i højere grad selv sparke ting i gang og blive gode til at slå et slag for vores mærkesager, når der hen ad vejen opstår mulighed for det”.
DB uundværlig
I dag er 76 kommuner, dækkende 85 % af landets befolkning, medlem af DB. Bestemt ikke dårligt, mener Steen B. “Men foreningen skulle gerne have nogle af de vestjyske og enkelte københavnske kommuner, som af økonomiske årsager har meldt sig ud, med på banen. Der er kun én løsning på det”, siger han med et stort smil: “Vi må gøre os uundværlige”!
Internationalt fokus og kamp for frirummet
Visse spørgsmål kræver indsats internationalt. DBs nye formand har et par gange deltaget i den internationale biblioteksforening, IFLA’s årskonferencer, og i den forbindelse været optaget af ‘privacy’ og fortrolighed omkring borgernes brug af biblioteket.
“At borgernes biblioteksbenyttelse udelukkende er en sag mellem dem og biblioteket, er en af mine kæpheste. Som borgere har vi brug for nogle private rum og får det i voksende grad, som samfundet udvikler sig. Og jeg tror, biblioteket har en stor rolle at spille i den sammenhæng – med deres viden om rum og søgning o.l. Den viden, skal vi som samfund, gøre brug af.
Du skal som borger heller ikke være bange for, at bibliotekets data om dit brug kan bruges imod dig. Når vi har overvågning med video af bibliotekslokaler, skal det alene bruges i forhold til vandalisme. Ikke til at overvåge, hvad du læser eller søger på nettet”, understreger Steen B.
Nej til overvågning
Han betragter det i øvrigt som et mindre, men et helt rigtigt skridt på vejen, når justitsminister Karen Hækkerup nu har valgt at ophæve såkaldt sessionslogning i forbindelse med de logningsregler (vedr. net- og teletrafikken), som ministeren i næste folketingssamling fremsætter revisionslovforslag om.
“Vi skal i DB og i bibliotekerne være observante på den udvikling, som IFLAs nye 'Trend Report' peger på. Det er ikke ok, at andre, f.eks. med deres mobiler og snart med deres google-briller uden din accept fremover kan overvåge dit biblioteksbrug. Jeg ser gerne, at bibliotekerne gør sig til facilitatorer af en bred folkelig debat om det tiltagende overvågningssamfund, netop fordi biblioteket udgør et demokrati-rum”.
