“Bibliotekerne favner bredt og har i den grad tilpasset sig det moderne samfund. Den store omstillingsparathed i sektoren må dog aldrig blive en sovepude eller påskud for nedskæringer hos beslutnings- tagerne”, lød det efter velkomsten til de godt 450 deltagere. Bibliotekerne er nemlig på mange måder under pres, fastslog Steen Bording Andersen (A).
Tag vare på kerne, muskler og medarbejdere
“På den ene side nyder bibliotekerne stor brugertilfredshed, har mange besøgende og et stadigt stigende antal arrangementer og genererer en markant stigning i udbredelse og anvendelse af digitale løsning og materialer.
På den anden side er det vigtigt at understrege, at man ikke kan spille en aktiv rolle, hvis man ikke har nogle ‘muskler’ at spille med. Hvis der ikke er ANSATTE på biblioteket, fungerer det ikke. Hvis kommunen vil bruge biblioteket til andet og mere end blot et sted, der udlåner materialer, KRÆVER det rigtigt levende og kompetent personale.
Desværre er der i dag kommuner, der øjensynlig kun har en ambition om at gøre bibliotekerne til selvbetjente lånecentraler. DB mener IKKE, det er nok!”, understregede formanden.
Udfordringer og rammeværk
2018 og starten af 2019 har på mange måder været en god tid for biblioteksområdet. Med styrket og skærpet opmærksomhed både mediemæssigt og politisk i forlængelse af det lovtjek, som kulturminister Mette Bock (LA) meldte ud tilbage i 2017 i sammenhæng med den øgede digitalisering. Samtidig står bibliotekerne i et meget konkret krydspres. Dét krydspres, der opstår mellem borgernes øgede brug af bibliotekernes rum, samfundets behov for bibliotekernes dannelses- og læsekompetencer samt de omlægninger lokalt og nationalt, som alle bibliotekerne oplever. Hertil kommer så de nedskæringer, biblioteker i nogle kommuner oplever.
“Bibliotekerne er blandt de kulturinstitutioner, der beskæres allermest i disse år. Samtidig oplever vi stigende digitale omkostninger. Mange kommuner har skåret helt ind til benet, så der nogle steder er langt imellem det personale, som stadig er bibliotekets kerne og udgør et solidt anker for de mange brugere i en nyheds- og kulturstrøm af enorme dimensioner med megen misinformation og fake news. Samtidig ser vi store omlægninger i det statslige engagement i bibliotekerne og den digitale infrastruktur.”
“Her kommer så diskussionen om loven ind. Vi har en lov, som stort set definerer bibliotekets rolle som en passiv formidler af materialer. – Ønsket er en lov, hvor hver kommune aktivt skal forholde sig til demokrati, viden og uddannelse samt litteraturformidling gennem folkebiblioteket. Altså et moderne folkebibliotek – og det kræver et wake-up-call for nogle”, mente formanden.
Læsestrategi, mødested og bibliotekernes overordnede struktur
DB satte fokus på tre vigtige temaer på årets Bibliotekspolitiske Topmøde.
“Temaer, som vi i DB-Forretningsudvalget mener er nødvendige indsatsområder, som bibliotekerne skal understøtte. Og temaer som også vores samarbejdspartnere som bl.a. Biblioteks-chefforeningen støtter op om:
• En National Læsestrategi, der sikrer, at Danmark fortsat er en læsende nation bakket op af en bred koalition
• Biblioteket som stedet for møder og debat om aktuelle spørgsmål og rammen om menneskers deltagelse i den demokratiske samtale
• Revitalisering af Det samarbejdende Biblioteksvæsen, så det fortsat på tværs af stat, kommuner og sektorer kan sikre det enkelte menneskes indgang til reel viden og information.”
Lovdrøftelserne og de tre temaer blev samme dag drøftet på gruppemøderne og dagen efter i mødet om Det stærke Folkebibliotek med kulturminister Mette Bock og KL’s formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget, Leon Sebbelin (B), se side 29.
Fokus og handlingsplaner 2019
Formanden pegede her helt konkret på en række DB-anbefalinger til regering, Folketing og kommuner:
DB OPFORDRING I: Skab en klar, fremadrettet ramme om folkebiblioteket og dets opgaver
Danmarks Biblioteksforening opfordrer ministeren og regeringen til:
■ AT deltage aktivt i at skabe en National Læsestrategi så flere læser mere
■ AT sikre adgang til viden og kulturoplevelser uafhængigt af algoritmerne
■ AT styrke biblioteket som lokalsamfundets uformelle, fælles mødested
■ AT styrke det samarbejdende biblioteksvæsen med et fornyet mandat
DB OPFORDRING II: Brug bibliotekerne til at skabe udvikling
Danmarks Biblioteksforening opfordrer landets kommunalpolitikere til:
■ AT diskutere bibliotekers betydning for borgerne og hele kommunens udvikling
■ AT skabe aktive lokale kultur- og biblioteksstrategier/-politikker
■ AT tage del i debatten om det moderne folkebibliotek.
Biblioteket som ingen andre steder
Steen Bording Andersen var i sin tale også rundt om mange af de indsatsområder, DB i øvrigt er optaget af. Bl.a. det internationale arbejde i EBLIDA og IFLA, hvor opmærksomheden er rettet mod copyright-bestemmelser på det digitale område. Det er afledt af EU's vedtagelse af nyt direktiv henholdsvis af FN 2030-verdensmålene, hvor bibliotekerne både i egen organisation og ikke mindst i borgersammenhæng som vidensinstitution har opgaver at løse.
Formanden fremhævede desuden samarbejdet med landets biblioteker og de andre centrale biblioteksspillere, som betyder et styrket biblioteksfokus i den brede offentlighed. Fra de biblioteks- og kulturpolitiske debatter på Folkemødet, Kulturmøde Mors og under Bogforum til kampagnerne, der gennemføres sammen med landets biblioteker. I 2018 bl.a. Danskernes yndlingsord (Pyt), og i 2019 #Læs løs.
Aktuelt kører kampagnen Som ingen andre steder. Iværksat af DBC sammen med Danmarks Biblioteksforening. Kampagnen startede i uge 12 og 13 med store outdoor-plakater rundt omkring i byrummene og året ud kommer kampagnen til at køre med digitale annoncer, små film på Youtube, opslag på sociale medier. I et samarbejde med landets biblioteker formidles den i hele landet. Overskriften for kampagnen er: “Dit bibliotek 24/7 – Som ingen andre steder”.
