De valgte også biblioteket

Vagn Ytte Larsen

Skrevet af

22. april, 2014

Danske kommunalpolitikere vil biblioteket. Det vidner Danmarks Biblioteksforenings netop overståede regionale valg af politikere til Repræsentantskabet klart om. Her stod politikere i kø for at komme til at tale bibliotekets sag. Efter otte år som formand for DB er jeg stolt over at kunne videregive posten til en ny formand. Det er nemlig på alle måder en forening med dynamik, politik og spræl i.

Idéen med biblioteksforeningen handler om at lobbye for bibliotekerne og arbejde for, at hver eneste kommune, for borgernes egen og for samfundets skyld, til enhver tid har de allerbedste folkebiblioteker – lokalsamfundenes åbne kultur- og læringsinstutioner. 

DB runder i 2015 de 110 år som bibliotekets centrale politiske talerør, og foreningen er stadig lige vigtig. Bibliotekerne er inde i en kraftig forandring. Langsomt men sikkert tager borgerne de digitale muligheder og e-bøger til sig, men det er ikke alt.

Borgerne strømmer til biblioteket. Selv om tilbuddene forandrer sig, og der er lidt fald i udlånet af de fysiske bøge, kommer der stadig flere til selve biblioteket. Det gør de, fordi der er noget at komme efter. Det er et sted for alle, et sted for viden, oplevelser og møder.

Også i DB er der noget at komme efter. Vi har netop afsluttet valget af politiske repræ-sentanter i de fem regionale valgkredse. Alle steder kan vi melde om kampvalg, en livlig debat og politikere, som kender bibliotekernes betydning og derfor ønskede at komme med i Repræsentantskabet. Hvor man sammen med de mange fagfolk, som også deltog i møderne rundt om i landet og som vælges elektronisk, i hver valgperiode i fire år debatterer aktuelle forhold og krav. Og sammen peger på vejen frem. Over for kulturministeren, KL, Kulturstyrelsen og centrale leverandører med mange flere.

Dét vidner om bibliotekernes betydning, at DB står så stærkt i den politiske bevidsthed, selv om foreningen i 2013 ændrede struktur og nu kun har to regionale foreninger, og selv om bibliotekerne ude i landet har været udsat for besparelser. DB har selv fået vendt den negative tendens med kommunale udmeldelser og ligger stabilt på 75 danske kommunemedlemmer samt Flensborg Kommune og har flere hundrede personlige medlemmer.

DB har formået at sætte bibliotekerne på dagsordenen og vise den samfundsmæssige betydning, og DB er i kampklar form som aldrig før. På trods af nedskæringer er folkebibliotekerne i dag en både uundværlig, innovativ og moderne kulturinstitution, der favner bredt. Et folkeoplysende medborgerhus.

Tak for otte helt vidunderlige år som formand for DB og for god kamp med nogle af landets mest  kulturengagerede politikere og mest innovative biblioteksfolk. Det har været en stor fornøjelse. Jeg giver hermed faklen videre.

Glæder mig til at se jer alle til årsmødet i Vejle!

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget