Debat: Er tiden inde til en lovrevision?

Skrevet af

Elsebeth Tank, Nanna Kann-Rasmussen

11 april, 2016

Den gældende bibliotekslov har rødder i det 20. århundrede, men blev senest revideret på kanten af årtusindskiftet og trådte i kraft 1. januar 2000. Selvom ordvalget var lidt anderledes dengang, var en væsentlig intention med revisionen at udstyre bibliotekerne med lovhjemmel til at praktisere i en digitaliseret virkelighed. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: “Med dette lovforslag sigtes der primært mod at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet”. Et væsentligt middel var at udvide formålsparagraffen så formidling af “musikbærende medier, og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier” blev ligestillet med trykte medier og derved obligatorisk for alle folkebiblioteker.

Nanna Kann-Rasmussen er forsker og ansat som lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, KU.

Elsebeth Tank er selvstændig udviklingspartner i etank.nu og har tidligere bl.a. været direktør for NOTA og stadsbibliotekar i Malmø.

Spørgsmålet er, om der er brug for en forandring af formålsparagraffen. Hvis man ser på de dybtgående forandringer, folkebibliotekerne har undergået siden lovændringen, er det svært, måske endda ikke muligt, at fremlægge eksempler på konkrete, ønskede forandringsinitiativer, som ikke har kunnet realiseres på grund af bibliotekslovens formålsparagraf. Forandringerne har i praksis demonstreret den reviderede lovs rummelighed. Bibliotekerne har i stort format fusioneret eller på andre måder udviklet forpligtende samarbejder med kommunernes borgerservicefunktioner. De har ligeledes eksperimenteret med åbne, ubetjente biblioteker og sat dem i drift over hele landet. De har samlet kræfterne om udvikling af Danskernes Digitale Bibliotek og forsøgt at finde nye modeller for formidling af ophavsretsbelagt e-materiale.

Gennem stort set hele perioden fra 2000 til i dag har bibliotekernes budgetter været genstand for tilbagevendende reduktioner. Det er en god forklaring på, at ovennævnte, dominerende, strategiske greb fremfor alt har været motiveret af økonomi og effektiv ressourceudnyttelse. Mens selvbetjening og lettere sagsbehandling har gået sin sejrsgang over landets biblioteker, har fraværet af strategiske idéer, motiver og argumenter, forankret i et kulturelt og biblioteksfagligt værdigrundlag, været slå-ende. Forandringerne de seneste 10-15 år har, efter vores opfattelse, skabt ubalance i forholdet mellem biblioteket som en institution for digitalisering og læring og biblioteket som kulturelt og litterært omdrejningspunkt. Skiftet er sket uden nævneværdig diskussion om konsekvenser for værdigrunden og den biblioteksfaglige kvalitet. Der mangler en diskussion om, hvad bibliotekerne er blevet til, og hvad man ønsker, de skal være.

Den ureflekterede forandring, der er sket indenfor bibliotekernes mure, forplanter sig udenfor og reflekteres for eksempel i en voksende afstand mellem forfattere og de ledende biblioteksorganisationers repræsentanter. Hele biblioteksvæsenets optagethed af effektiviseringsstrategier og løsning af opgaver, der ligger udenfor bibliotekernes faglige kerne, har – på den store skala – flyttet fokus fra emner som litteratur og læsning og fra idéen om biblioteket som kulturinstitution.

I denne kontekst kan radikale kassationsprocesser, som eksempelvis i disse år gennemføres i de københavnske biblioteker, medvirke til at mistænkeliggøre bibliotekernes motiver og beklikke deres legitimitet. Når man tilmed, som i den københavnske biblioteksstrategi, italesætter den samlede aktuelle brugergruppe som tilhørende “de mest ressourcestærke borgere”, der må klare sig med selvbetjening eller vejledning i grupper, fordi der skal flyttes ressourcer til “borgere, der bl.a. har det svært med den øgede digitalisering og/eller hører til blandt målgruppen af udsatte borgere”, risikerer man yderligere at måtte vinke farvel til den mangfoldighed i brugerskaren, der bereder fundamentet for samskabelse og selvorganisering, der skulle medvirke til at give bibliotekerne tyngde som demokratiudviklende organisationer og styrke forbindelserne mellem borgere med forskellige historier og vilkår.

– Hvis loven skal revideres bør bibliotekernes opgave som institutioner, der understøtter kulturel aktivitet styrkes. Tiden kalder på processer, der kan tydeliggøre bibliotekernes værdi-grund, identificere deres faglige kvalitet i en moderne tid og formulere eventuelle nye, prioriterede idealer for deres fremtid.

 

Bibliotekets samfundsværdi

LEDER For mig er der er altid grund til at tale biblioteker og bøger. I sommer har begge dele fyldt godt op – bibliotekerne i medierne og bøgerne i feriebagagen. Bibliotekerne ...

Menneske- eller skærmsamfund

Hver 8. skole skruer ned for brug af computere og styrker analog læring i det nye skoleår. Knap var sommerferien slut før en rundspørge offentliggjort i bl.a. TV2 News i ...

Set fra MIN stol – Bibliotekerne er kulturens rugbrød

Vi lever i et velfærdssamfund og heldigvis for det. For det er en god og stærk samfundsmodel, som sikrer, at vi har et trygt samfund, hvor der for eksempel er adgang til ...

Barack Obama bakker bibliotekerne op

I et åbent brev 17. juli i år tager USA’s tidligere præsident til genmæle mod de krav om censur, som amerikanske bibliotekarer og folkebiblioteker har oplevet det seneste ...

Politisk prioritering af en stærk læsekultur i Roskilde Kommune

Få ting kommer af sig selv. Det er en af livets endegyldige sandheder, der særligt gør sig gældende, når det kommer til læring, dannelse og læsning. Det er i hvert fald de ...

The Library is the Place: Information, Recreation, Inspiration

Irland har fået en ny national folkebiblioteksstrategi for 2023-2027. Et par af de nye målpunkter er udrulning af det nationale “Skills for Life” paraplyprogram, der ...

Der er et valg tilbage!

Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille ...

The Library of Things – Et bidrag til bedre lokalsamfund og øget bæredygtighed

Det traditionelle biblioteks rolle som en af de ældste deleøkonomier i verden med bogen – adgang til oplysning og oplevelse – som omdrejningspunkt bruges nu som model for ...