Borgerne strømmer på tredje år til det nye Oslo hovedbibliotek med Nordens smukkeste udsigt. Hvad skaber et godt folkebibliotek i dag?
“Deichman bibliotekerne er Norges største kulturinstitution, og vi knytter folk i Oslo sammen. Med moderne bibliotekstjenester og arrangementer, en righoldig samling og rum som er gode at være i, åbner vi dørene op for inspiration, indsigt og kundskab – gratis for alle.”
Deichmans Mission
Man kan elske sit bibliotek. For dets samlinger og service – fysiske og digitale, for dets bibliotekarer og fagfolk. Men også for dets atmosfære og for biblioteket som sted. Et “pulserende knudepunkt – et moderne mødested for læring og udveksling af viden”. Sådan ser arkitekterne Lund Hagem og Atelier Oslo, der står bag Nye Deichman.
Biblioteket giver os som borgere det, vi ikke vidste, vi savnede. Det byder ikke alene på ny viden og stærke kulturoplevelser om livets klogskab og dårskab. Det slår på en og samme gang vinduet op til den store verden og andre universer – som en dør til refleksion og fordybelse. Og er samtidig samfundet eneste fælles, åbne mødested med fri adgang for alle.
Lige præcis sådan et bibliotek har Oslo Kommune skabt til sine borgere. De kommer i stimer og nærmest valfarter til stedet og egne yndlingspladser i de seks etagers mange tilbud.
Nyt arkitektonisk pejlemærke
Deichman Bjørvika, en sær skulpturel bygning i glas og stål, bygger et særligt biblioteks- og byrum op på ca. 18.000 m2. Biblioteket er bygget på en temmelig lille grund og for ikke at skulle bygge for meget i højden, læner bygningskroppen sig ud over sit fundament med op til 20 meter. Stål og glas karakteriserer bygningen og ud mod den brede og ret trafikerede Dronning Eufemias Gate fremstår vinduesfladerne lukkede og hvide for at skabe ro inden for. Her skærer tre lysskakter diagonalt gennem bygningen og giver et indblik i forskellige dele af biblioteket.
Det nye bibliotek holdt åbningsfest den 18. juni 2020 – lettere forsinket på grund af COVID-19 – og blev kåret som Public Library of the Year, verdens bedste folkebibliotek, i 2021. Man forstår det godt med dets indre af elegante lysskakter, bøger og medier i seks etager og skiftende kig til en udsigt over den verdensberømte nabo, operaen, fjorden, Oslo og byens grønne bakker og åse. Det er svært ikke at være enig i den prisuddeling – og det er svært ikke at blive begejstret.
‘På dine præmisser’ og ‘Arena for aktiviteter’
Sådan beskrives indretningskonceptet for det nye hovedbibliotek. De seks etager med litteratur, læse- og studiepladser, scener, biografsal, værksteder og meget mere inviterer til ophold og til at komme igen. Det er let at komme rundt mellem etagerne takket være rulletrapper og elevatorer. Selv havde jeg lejlighed til at besøge biblioteket for første men ikke sidste gang en tidlig torsdag formiddag i februar med vintersol over Oslofjorden. Skønt klokken kun er lidt i 10, er her folk på alle seks etager og deres indskudte sortmalede mezzaninniveauer.
Ikke alene bygningen men også indretning samt interiør er udformet med vægt på spektakulære oplevelser rundt omkring som bl.a. i børneetagens landskab og ved Folkeverkstedet. Roen kommer fra husets rå beton båret af store søjler, mens en næsten arabisk inspireret loftsbeklædning forvandler det store biblioteksrums kakafoni af lyde til et behageligt bagtæppe og skaber sammen med de centrale lysskakter og de mange vindueskig en fin atmosfære.
De sortmørke betongulve har fastklæbet en grå, plastvævet tæppebelægning og giver et roligt underlag for borde, stole og taburetter i flere højder med lædersæder eller store læderpuder. Et fuldautomatisk bogsorteringssystem er etableret, så medarbejderne kan bruge tiden på borgerne og ikke på bøgerne.
Reolerne står i antracitgråt i fuld højde rundt om etagernes mezzaniner og pc-pladser ved udsigten fra mezzaninen på 5. etage. Husets høje reoler suppleres af en masse lavere fritstående lyse sølvgrå stålreoler. Afbrudt af store farveklatter rundt omkring og en eksplosion af farver i kæmpe kunstinstallationen 100 Colors – bogstaver, som svæver i tomrummet mellem de øverste etager og er skabt til stedet af designer og kunstner Emmanuelle Moureaux.
Enestående stemning
Her er masser af folk i alle aldre, flere skoleklasser i ankomstområdet på 1. niveau i stueetagen. Der læses og arbejdes på alle de åbne etager og i alle de små og halvstore grupperum, jeg ser. Ligesom der er mere end godt besat i småbørns- og familieområdet på børneetagen.
Kringsjå kaldes et større landskab i biblioteket med unik udsigt til opera og fjord, fordelt over 4. og 5. etage, der hvor bygningen læner sig ud over pladsen. Landskabet er skabt i form af en kolossal opholdstrappe med store flydemøbler og arbejdspladser. Konstruktionen skaber samme opholds-, oplevelses- og arbejdsmuligheder som f.eks. Rampen i Dokk1, Aarhus store hovedbibliotek fra 2015, og trappe-etagerne i Oodi Boghimmelen, Helsinkis centrale bibliotek fra 2018.
Biblioteket fungerer som et lysende knudepunkt med sin centrale placering i Bjørvika. En bydel der i dag nærmest virker som en udvidelse af Oslo centrum, beliggende tæt på Sentralstationen på bysiden og mod fjordsiden klos op af kulturflagskibet Operaen tegnet af Snøhetta Architects og åbnet 2008. Mens det helt nye Munch Museum af de spanske arkitekter Abalos & Herreros fra 2022 ligger få minutter længere væk.
Vilje til biblioteket
I 2001 vedtog Oslo kommune at bygge nyt hovedbibliotek på Vestbanens område. Da var Oslos forrige biblioteksbygning (1933) på Hammersborg i centrum nær regeringens bygninger allerede stærkt slidt og presset på plads, og mulige placeringer af nyt bibliotek blev drøftet over flere år. Før man endte ved siden af Operaen i Bjørvika ud til fjorden, var både Vestbane-grunden, Byporten, Folketeateret, Postterminalen og Galleri Oslo blevet gennemgået med henblik på et nyt hovedbibliotek.
De er ikke kommet sovende til det i Norge. Hverken politikere, bibliotekets eller byggeriets folk eller Oslo Kommune, men tilsammen har de haft viljen til det gode folkebibliotek, uden hvilken et bibliotek bare står og opleves som tomme rammer og slap folkeoplysning.
Endelig i 2007 underskrev Oslo Kommune kontrakt om sagen. I 2008 afholdt kommunen en plan- og designkonkurrence og vinderne blev i 2009 arkitekterne Lund Hagem sammen med Atelier Oslo. Byggeriet gik i gang i 2014 med en samlet anslået udgiftsramme på små 2,5 mia. norske kroner for grund, konkurrence, konsulenter og byggeentrepriser – og kunne åbne i 2020.
Det åbne bibliotek
Oslo borgerne vil gerne komme på biblioteket, og det kan de alle hverdage fra klokken 8.00 til kl. 22.00. Og de kan også finde kvalificeret personale at tale med.
Det vil sige, at skønt også medarbejderne har taget godt mod de nye rammer, har man dog været uenig i ledelsens måde at organisere arbejdet på, som indebar, at alle kunne sættes på en vagt på hovedbiblioteket også i ydertimerne. For et halvt år siden lagde Bibliotekarforbundet i Norge derfor sag an mod Oslo Kommune for at få afklaret, om arbejdsgiveren ensidigt kan bestemme, at medarbejdere skal arbejde uden for normal arbejdstid, der i Oslo er 7-17. Meldingen var klar: Det skal aftales lokalt mellem ledelse og tillidsrepræsentanter på stedet. Forhåbentlig med en ny ordning, som er god for alle parter, dvs. bibliotekarer, arbejdsgivere og brugere, også når det gælder aften, weekend og helligdage.
■ Med Deichman Bjørvika føjer Oslo sig til de nordiske storbyer, som ikke alene prioriterer unik og storslået arkitektur til finkultur og sportskultur. I juni 2015 åbnede bruger- og publikums-magneten Dokk1 i Aarhus herhjemme, og i december 2018 åbnede så Helsinki Oodi, et sensationelt bibliotek bygget som del af fejringen af Finlands 100 år og placeret med udsigt til landets parlament. Nu mangler vi så bare at få København med.
