Demokratiudvikling, digital kvalitetsservice og sammenhængskraft

Skrevet af

19. juni, 2012

Fra start til slut var vigtige samfundsspørgsmål oppe at vende. Deltagerne var især vilde med demokratiforsker, professor Johannes Andersens og politisk kommentator, journalist Niels Krause Kjærs indlæg samt fredag formiddags indslag om Danskernes Digitale Bibliotek og Det Digitale Danmark. Læs om det hele i generalforsamlingsreportagen – og i temaartiklerne i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2012.

Flotte Frederikshavnerrammer
Kulturaften, kulturudflugter og et bragende flot solskinsvejr: Værtsby 2012, Frederikshavn Kommune og dens biblioteker, havde sat alle sejl til for at gøre årsmødet så festligt som muligt. Kommunen lagde ud med en velbesøgt kultursammenkomst onsdag aften i Det Musiske Hus og en litterær prisuddeling til forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Så fulgte professionel, lokalbaseret bluesmusik ved up-coming sanger og komponist Laura Mo og hendes band og en flot reception for de mere end 200 mødedeltagere, der havde valgt at komme allerede onsdag aften. En reception, der blev diskret og dygtigt akkompagneret af den talentfulde unge, 14-årige pianist Rasmus Sørensen fra kommunens musikskole.

Landskab, hav og kultur
I sin varme velkomst ved åbningen af årsmødet torsdag den 29. marts fortalte borgmester Lars Møller (V) om Frederikshavns Kommunes fire vækstspor og om, hvordan man i kommunen tackler hårde tider og erhvervs- og udviklingsudfordringer. Ikke overraskende satses der kraftigt på kommunens store havne i Skagen og Frederikshavn samt Flådestation Frederikshavn i form af nytænkning og ekspansionsplaner. Fisk og landbrugsprodukter – Frederikshavn er leverandør af det hele, så fokus på spisekammeret ligger også lige for. Det samme gør vedvarende energiløsninger og endelig oplevelsesøkonomi. Naturen – de pragtfulde landskaber, havet og de mange kilometer kyststrækning og den enestående kultur.
Kommunen tænker her bl.a. i løsninger på tværs f.eks. med en storstilet idé om Frederikshavn som eksperimentarium i skala 1 til 1; det sker i samarbejde med Aalborg Universitet, Håndværksrådet og en række lokale virksomheder. Dér skal børn, unge og forskere fra ind og udland på tæt hold kunne opleve den nyeste energiteknologi og se teori omsat i praksis.  Om bibliotekerne, som borgmesteren afslutningsvist fortalte om, så har de nyligt måttet holde for med besparelser, men evner alligevel at genopfinde sig selv og tage initiativ til nye samarbejdsprojekter med andre kulturaktører. Imponerende, fandt Lars Møller, som også fortalte om Frederikshavns Biblioteks netop veloverståede og velbesøgte 100-års fødselsdag. Der var også noget andet at glæde sig over på biblioteksfronten: Skagen Bibliotek flyttede i sommeren 2011 i nye omgivelser i kulturhuset Kappelborg. Borgmesteren rundede af med disse ord: “Selvom vi lever i en tid, hvor midlerne er små, og vi med rette kan være bekymrede for fremtiden, så skal vi tro på og holde fast i de gode historier i verden omkring os og især – på biblioteket, som med egne initiativer til udvikling og nye samarbejder leverer og bliver en del af de oplevelser, der beriger både borgere og gæster i Frederikshavns Kommune”.

Hvorfor er DB Årsmødet vigtigt?
Netværk, og politisk og fagligt mødested med fokus på aktuel biblioteks- og samfundsdebat, og nye produkter og løsninger – er forklaringen. Knap halvdelen af de godt 400 deltagere har taget sig tid til en årsmødeevaluering.
Networking – både politisk og fagligt – er sammen med de forskellige oplæg en hovedgrund til, at man kommer på årsmødet. Dog skarpt fulgt af muligheden for at se udstillingerne og deltage i årsmødefesten og dens prisuddeling. Hele 93% angiver, at de fandt muligheden for at netværke enten ‘meget vigtig eller vigtig’. Tilsvarende melder 86% for fredagens indlæg og 78% for torsdagens indlæg. Selve generalforsamlingen vægtes højt af 51%. Herefter kommer så kulturudflugter, hvoraf Kappelborg var et klart højdepunkt fulgt af onsdagens aftenprogram.

Visioner og missioner
Torsdag formiddag gav Flemming Møller Mortensen (A), fmd. f. Folketingets Kulturudvalg (tv.) samt chef for medlemsforhold i DI, Bjarne Palstrøm (th.), to bud på bibliotekernes rolle og arbejdet med visioner (hvor vil vi hen?) og missioner (hvorfor og for hvem eksisterer vi?).
Hvor Flemming Møller Mortensen fremhævede den personlige oplevelse af bibliotekets betydning, gav Bjarne Palstrøm et indblik i, hvordan en stor medlemsforening kan arbejde struktureret med at udvikle vision og mission – og ikke mindst eksempler på, hvordan resultatet kan kommunikeres enkelt og ukompliceret til såvel medlemmer som omverdenen. Se også https://www.db.dk/presse2012 – med videoklip fra oplæg og debatter mmm.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...