Den sidste fagbibliografi på tryk: Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

Skrevet af

30. november, 2015

Større trykte bibliografier er ikke længere hverdagskost og erstattes i dag oftest af databaser og netsøgning. Denne nye bibliografi er da heller ikke typisk – om end den meget vel kan blive den sidste større trykte danske bibliografi. Men det er ikke blot udgivelsen af trykte bibliografier, som er vigende – det er også brugen af online bibliografier i det hele taget.
Efter der i 2014 blev åbnet for adgang til Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi online, fandt Det Kongelige Bibliotek det en god anledning til at synliggøre dette centrale og vigtige værktøj for litteraturhistorien og danskfaget med en trykt udgave.

Med Dansk litteraturforskning i det 21. århundrede. Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 har KB skabt et samlet overblik over dansk litteraturforskning siden årtusindeskiftet og giver samtidig en introduktion og en appetitvækker til databasen dækkende tilbage fra 1967 til nu med løbende supplering. Men bibliografien har ikke det, som ofte ses som et vigtigt værktøj til brugen: et personregister! Tanken er netop at inspirere brugerne til at benytte KB databasen og derfor indeholder bogen også en søgevejledning specifikt til denne bibliografi.

En stor del af de registrerede artikler findes ikke på nettet – hverken registreret eller i fuld tekst. Artikler og bøger præsenteres i sammenhæng og med mange indholdsnoter og med anmeldelser af bøgerne. Det giver et overblik, som en Googlesøgning ikke giver. Den trykte udgave giver et anderledes overblik f.eks. over hvilke forfattere, som der er stor faglig interesse for blot ved omfanget af indførelser. Endvidere er registreret mange ikke-dansk sprogede bidrag om dansk litteraturhistorie. 28 % af registreringerne vedrører fremmedsprogede udgivelser.
Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi er således litteraturvidenskabens og litteraturhistoriens hovedfagbibliografi over, hvad der er udgivet om danske skønlitterære forfattere og litteraturvidenskaben som sådan og repræsenterer en enorm bibliografisk præstation gennem mere end en menneskealder af litteraturhistorikeren Aage Jørgensen.

Det Kongelige Bibliotek stiller et gratis eksemplar af den trykte udgave til rådighed for hvert af Dansklærerforeningens medlemmer indenfor gymnasiale uddannelser, erhvervsgrunduddannelser, læreruddannelsen og universitetsuddannelser.

 

Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek, har redigeret bibliografien.

Dansk Litteraturforskning i det 21. århundrede:Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 ved Aage Jørgen-sen og redigeret af Leif Andresen. Udgivet af Det Kongelige Bibliotek 2015. (Danish Humanist Texts and Studies ; Vol. 53). Prisen er 298 kr. og bibliografien kan købes hos Museum Tusculanums Forlag, mtp.dk.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse