Den sidste fagbibliografi på tryk: Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi

Skrevet af

30. november, 2015

Større trykte bibliografier er ikke længere hverdagskost og erstattes i dag oftest af databaser og netsøgning. Denne nye bibliografi er da heller ikke typisk – om end den meget vel kan blive den sidste større trykte danske bibliografi. Men det er ikke blot udgivelsen af trykte bibliografier, som er vigende – det er også brugen af online bibliografier i det hele taget.
Efter der i 2014 blev åbnet for adgang til Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi online, fandt Det Kongelige Bibliotek det en god anledning til at synliggøre dette centrale og vigtige værktøj for litteraturhistorien og danskfaget med en trykt udgave.

Med Dansk litteraturforskning i det 21. århundrede. Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 har KB skabt et samlet overblik over dansk litteraturforskning siden årtusindeskiftet og giver samtidig en introduktion og en appetitvækker til databasen dækkende tilbage fra 1967 til nu med løbende supplering. Men bibliografien har ikke det, som ofte ses som et vigtigt værktøj til brugen: et personregister! Tanken er netop at inspirere brugerne til at benytte KB databasen og derfor indeholder bogen også en søgevejledning specifikt til denne bibliografi.

En stor del af de registrerede artikler findes ikke på nettet – hverken registreret eller i fuld tekst. Artikler og bøger præsenteres i sammenhæng og med mange indholdsnoter og med anmeldelser af bøgerne. Det giver et overblik, som en Googlesøgning ikke giver. Den trykte udgave giver et anderledes overblik f.eks. over hvilke forfattere, som der er stor faglig interesse for blot ved omfanget af indførelser. Endvidere er registreret mange ikke-dansk sprogede bidrag om dansk litteraturhistorie. 28 % af registreringerne vedrører fremmedsprogede udgivelser.
Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi er således litteraturvidenskabens og litteraturhistoriens hovedfagbibliografi over, hvad der er udgivet om danske skønlitterære forfattere og litteraturvidenskaben som sådan og repræsenterer en enorm bibliografisk præstation gennem mere end en menneskealder af litteraturhistorikeren Aage Jørgensen.

Det Kongelige Bibliotek stiller et gratis eksemplar af den trykte udgave til rådighed for hvert af Dansklærerforeningens medlemmer indenfor gymnasiale uddannelser, erhvervsgrunduddannelser, læreruddannelsen og universitetsuddannelser.

 

Leif Andresen, chefkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek, har redigeret bibliografien.

Dansk Litteraturforskning i det 21. århundrede:Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi 2000-2014 ved Aage Jørgen-sen og redigeret af Leif Andresen. Udgivet af Det Kongelige Bibliotek 2015. (Danish Humanist Texts and Studies ; Vol. 53). Prisen er 298 kr. og bibliografien kan købes hos Museum Tusculanums Forlag, mtp.dk.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget