For hundrede år siden fandtes der bogsamlinger eller sognebiblioteker i halvdelen af de ca. 1700 danske landsogne. I dag findes der hovedbiblioteker i alle 98 danske kommuner, og i en del af disse kommuner også filialer og bogbusser. Udviklingen kan forklares som en centralisering af den fysiske placering af folkebiblioteket.
I 2010 gennemførte jeg en interviewundersøgelse i Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive Kommuner i samarbejde med bibliotekerne, hvor der blev sat fokus på “hvornår biblioteksservice fungerer i landdistrikter?” Med udgangspunkt i resultaterne fra denne undersøgelse skal afstanden og behovet for biblioteksservice i nærmiljøet omtales.
I nærheden
Biblioteksservicen fungerer ifølge interviewpersonerne, når den er i nærheden. Ligger biblioteket eller holder bogbussen inden for en kilometers afstand fra bopælen, er besøgene hyppigere end ved længere afstande. Sker der yderligere centraliseringer af biblioteksservicen, og bliver afstanden omkring 13 kilometer, giver flere af interviewpersonerne udtryk for, at de enten vil vælge en anden biblioteksløsning, eller, at de vælger biblioteket helt fra. De, der fortsat vil benytte biblioteket, vil oftest bruge biblioteket i en by, som de i forvejen har en relation til. Det kan være den by, hvor de arbejder eller en by, hvor de har familie. En af interviewpersonerne giver bl.a. udtryk for, at brugen af en bys bibliotek som aktivitet er afhængig af brugen af den pågældende by: “Jeg kunne ikke drømme om at køre til Varde for at tage ud på biblioteket, fordi vi kommer sjældent i Varde, og ikke når vi har et bibliotek her”. Og såfremt den nuværende biblioteksservice forsvandt, siger samme interviewperson: “Vi ville bare synes, så har vi ikke den mulighed… med tre børn og to der arbejder, så vil jeg ikke bruge min tid på at tage til Varde for at gå på biblioteket”.
De fleste af de brugere, der ved en nedlæggelse af den nuværende landdistriktsbetjening vil falde helt fra, er børn, voksne med mindre børn og ældre, der har gangbesvær. Alder, tid og relationen til området er væsentlige parametre.
Nemt tilgængeligt
Begrebet nærhed hænger sammen med, at biblioteket skal være nemt tilgængeligt. Børnefamilier med et travlt arbejdsliv, hvor tiden er knap, giver udtryk for, at biblioteket er en mulig aktivitet, hvis det er nemt tilgængeligt.
Det omhandler afstand, men det handler også om f.eks. parkeringsforhold, afstanden til offentlige transportmidler og åbningstider. Det skal være nemt at komme derhen, og åbningstiderne skal være tilpasset brugernes hverdagsrytme. Er det ikke tilfældet, vil nogle brugere vælge andre løsninger eller opgive at benytte bibliotekets tilbud.
Betydningen af den fysiske tilgængelighed kommer bl.a. til udtryk omkring parkering. Her bliver bogbussen et plus frem for filialen, der endda ligger i en by, hvor brugeren af erhvervsmæssige grunde kommer. Om biblioteket i denne by, siges det: “Det er noget bøvl at parkere”. Om bogbussen: “Her er det nemt lige at køre op og sætte bilen udenfor og så få de bøger, som jeg har bestilt hjem via nettet”.
Samtidig siges det, at for at bogbussen og filialen opleves som nemt tilgængelige, skal der være åbent om eftermiddagen og gerne om aftenen, og at ubetjente åb-ningstider kan indgå som et supplement i servicen. Noget tyder på, at det er vigtigere for brugerne, at der er adgang til biblioteksservicen på de ‘rigtige’ tidspunkter, end at der er åbent i mange sammenhængende timer.
Biblioteksudviklingen
Var biblioteksbetjeningen så langt bedre dengang der fandtes op mod 1000 bog-samlinger i de danske landsogne? Nej, det vil ikke være rigtigt at ræsonnere sådan. Samlingernes standarder var langt dårligere, det var sværere at få adgang til materialer fra andre biblioteker, og mulighederne for andre aktiviteter var små.
Bogbusserne kommer ud i små landsbyer i landdistrikterne med opdaterede materialer. De interaktive muligheder giver en adgang fra hjemmecomputeren, som langt overgår fortiden, og mulighederne her er under stadig udvikling.
Kan bibliotekerne bære en yderligere centralisering? Noget tyder på, at yderligere centraliseringer vil få en negativ indflydelse på antallet af brugere. Derimod vil små filialer måske med fordel kunne placeres i kulturfællesskaber med andre af landdistrikternes tilbud som f.eks. den lokale sportshal. Steder, hvor folk kommer i forvejen, fordi biblioteket så stadigvæk vil opleves som tilgængeligt. Samtidig vil det beskytte den sociale interaktivitet, som det lokale bibliotek giver mulighed for.
Bibliotekerne i tal
Danskerne har i dag (2010-tal) adgang til folkebibliotekerne 525 steder, heraf er de 97 hovedbiblioteker (Fanø Kommune har betjeningsoverenskomst med Esbjerg). Herudover findes 353 filialer (369 i 2009) og 43 betjeningssteder (hvor man f.eks. kan afhente bøger på posthuse, i brugsen, har bibliotekshjørner i caféer o.l.) og tillige 32 bogbusser (33 i 2009). Betjeningssteder i 2010 jf. Danmarks Statistik, juli 2011.
