Den trykte bog har det ganske godt – sådan set

Skrevet af

13. februar, 2017

Bog- og Litteraturpanelet udgiver en gang om året en oversigt over de aktuelle vilkår for det kommercielle bogmarked. 2016-årsrapporten giver på mange måder et lyst billede af bogens situation i Danmark.

Produktionen af ny skønlitteratur skrevet på dansk har nu været stigende tre år i træk. Lyrikken er genren med den største stigning. Lyrik udgivet i fysisk bogform er steget med 60% siden 2009 og lyrik udgivet i e-bogsform er steget fra 41 titler i 2012 til 174 i 2015. Når det gælder udbuddet af nye skønlitterære titler, ser udviklingen positiv ud med en stigning på mere end 50% siden 2009. For faglitteraturens vedkommende er kurven efter et højdepunkt i 2011 fladet ud og har fra 2012 til 2015 ligget stabilt med små udsving. Rapporten fokuserer på nye titler. Ser man som supplement på udviklingen i den samlede bogproduktion, så er de kommercielle skønlitterære udgivelser steget siden 2009 med 30% og de faglitterære ligger stabilt med ekstra udgivelser i 2011 og 2012. Bog- og Litteraturpanelet bygger på tal fra Danmarks Statistik for den kommercielle bogproduktion.

Den ikke-kommercielle del er i stor vækst. Danmarks Statistik opgør også den samlede produktion af bøger, og herudfra kan man se et andet billede for den ikke-kommercielle del af den fysiske bogproduktion. Fra 2009 til 2015 er de ikke-kommercielle skønlitterære udgivelser steget fra 682 til 4.074, dvs. næste 500% og de faglitterære med 60% – og set under ét er der tale om en fordobling af den ikke-kommercielle bogproduktion.

Når dette sammenholdes med, at der i rapporten opgøres at nr. 1, 2 og 5 på en top10-forlagsliste over antal nye skønlitterære titler er selvudgiverforlag, så ser det måske knapt så lyst ud for det kommercielle marked for skønlitteratur.

Noget andet, som fremgår af denne rapport, er, at selvudgiverne ikke indkøbes af bibliotekerne i nær samme grad som titler fra de etablerede forlag, og at selvudgiverne kun sjældent anmeldes i de traditionelle trykte medier.

Det er blevet sværere for de traditionelle forlag at tjene penge på at udgive skønlitteratur. Men forlagenes digitale omsætningsandel er stigende. Det er de digitale lydbøger, netlydbøger og de digitale læremidler, der tegner sig for stigningen, hvorimod e-bøgerne viser tilbagegang. Salget af bøger gennem den fysiske boghandel falder, mens internetboghandlernes og supermarkedernes andel af det samlede bogkøb stiger.

Rapporten viser også, at lydbogen har fået en renæssance. Udlånet af netlydbøger fra eReolens er steget fra 584.000 i det første halvår af 2015 til 766.000 i det første halvår af 2016. Også kommercielt er lydbøger i fremgang, idet det digitale salg af lydbøger steg fra 38,3 mio. kr. i 2014 til 49,8 mio. kr. i 2015 iflg. Danske Forlag.

Danskernes læsevaner er stabile, også selvom medieudbuddet aldrig har været større. Det er blandt den ældre del af befolkningen, de flittigste skønlitterære læsere skal findes. Økonomi og uddannelse spiller ind i forhold til, hvor hyppigt folk læser, ligesom der er flere i hovedstaden og i de større byer, der læser hyppigt.

Selv om rapporten angiver, at det digitale område af bogmarkedet er i vækst både på udgivelsessiden og blandt læserne, har e-bogen endnu få dedikerede læsere, og størstedelen af befolknin-gen læser faktisk aldrig e-bøger. 3,4% læste e-bøger dagligt eller næsten dagligt i 2015. 60,6% læser aldrig e-bøger, men 9,2% af danskerne læste i 2015 e-bøger mindst én gang om ugen.
 

DET SIGER RAPPORTEN OGSÅ:

  • Bibliotekernes voksende materialekassation har været ivrigt debatteret. Samlet set viser rapportens tal, at der trods kassationen er flere titler på folkebiblioteket i dag end for fire år siden, men at de findes i færre eksemplarer. Selvom der er næsten 40.000 titler, som er fuldstændig forsvundet fra bibliotekerne i perioden, betyder det løbende bogindkøb, at udbuddet af titler er steget med 1.052 siden 2012.
  • Mange af forandringerne på bogmarkedet i form af nye forretningsmodeller og digitale tiltag har været inspireret af den globale udvikling, men endnu har udenlandske aktører ikke for alvor vundet indpas på det danske bogmarked. Der har dog været forhandlinger mellem forskellige danske forlag og Amazon med henblik på i første omgang at sælge danske e-bøger gennem Amazon. I givet fald vil Amazons indtræden kunne få betydelige konsekvenser for hele distributionsleddet og prisdannelsen på bøger; Ama-zon har ved sin indtræden på andre markeder været kendt for at sænke prisniveauet betydeligt og udkonkurrere en del af de eksisterende aktører på bogmarkedet.

 

Bogen og litteraturens vilkår 2016: Bog- og Litteraturpanelets årsrapport. Slots- og Kulturstyrelsen, 2016. 68 s., illustreret.
På nettet: http://slks.dk/bogen-2016.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget