Dennis Kristensen husker ikke, at hans forældre læste højt – med undtagelse af Slæbebåden Lille Tut! Alligevel blev bøgerne ikke overset. Lod Dennis og hans brødre f.eks. være med at fyre nytårsraketter af, vankede der bøger i belønning. På samme måde udløste gode karakterer i skolen ‘bogpræmie’.
Bogsluger for alvor
Blandt de få bøger i forældrenes reol stod den tids Internet/Google, Hagerups Konversationsleksikon, et værk i mange bind, der til gengæld blev pløjet igennem fra a til z. Dennis Kristensen var med andre ord en bogsluger og tog først alle 81 Jan-bøger; de blev læst mindst fem gange og gerne to i løbet af en nat. Bøger, bøger – Dennis ønskede sig bøger og lånte bøger i massevis på Vanløse Bibliotek.
En afgørende begivenhed i Dennis Kristensens ‘litteraturhistorie’ var, da han i uddrag læste Martin Andersens Nexøs Pelle Erobreren i 2. real. Bogen “slog som en hammer… og måtte simpelthen læses i sin helhed”. Den fantastiske fortælling om Pelles opvækst og forholdet til sin far i en verden, hvor Danmark ændredes fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund, hvor arbejderbevægelsen gryede – i kampen for at give menigmand ‘en plads ved samfundets bord’ – gav Dennis blod på tanden og lyst til at læse mere af og om både Martin Andersen Nexø og arbejderbevægelsen.
Litteraturen ændrede mit liv
En interesse som har holdt sig siden og på mange måder har været med til at føre Dennis Kristensen ind i det engagement og fagforeningsarbejde, der er årsag til, at han som formand for FOA blev inviteret med til DBs toppolitiske årsmøde som taler.
Siden Pelle Erobreren er stort set alt, hvad Dennis Kristensen har kunnet opstøve af Andersens Nexø blevet læst og købt (samlingen fylder næsten en hyldemeter). Købt, ikke mindst, hos de hedengangne københavnske antikvariater, der i dag næsten alle er væk. Kun værket Den tyske fascisme fra 1934 mangler, så hvis nogen har et eksemplar, er Dennis Kristensen meget interesseret!
I de kedelige timer og som kompensation for lektielæsning i folkeskolen og gymnasiet fik Dennis Kristensen – udover den livslange interesse for Martin Andersens Nexø – smuglæst bøger af Hans Kirk, Hans Scherfig og Otto Gelsted. Senere, i tiden som redaktionsbud og vaskerichauffør, hvor der forekom ledige stunder til læsning, blev den udvidet til Henrik Pontoppidan, marxistisk litteraturkritik og flere bøger om arbejderbevægelsens historie og personer.
Biblioteket og arbejdspladsen
Undervejs har biblioteket har også hjulpet ham. “Da jeg startede som portør på Amtssygehuset i Herlev i midten af 1970’erne, fik jeg stor glæde af sygehusets patientbibliotek, som også udlånte bøger til personalet. Ikke mindst fik jeg glæde af en bibliotekar, som fangede min interesse for Nexø og af sig selv kom med både læseforslag og kopier af artikler og forskningsmateriale om Nexø, som jeg aldrig selv ville have fundet, fordi jeg ikke ville have vidst, hvor jeg skulle lede”, fortalte Dennis Kristensen blandt andet.
Hvilket han efterfølgende uddybede. “Jeg tror, at den del af biblioteksdriften er blevet kraftigt beskåret sidenhen. Det er synd. Arbejdspladsen er en rigtig god måde at brede kendskabet til bibliotekernes muligheder ud på, og dermed en af måderne at få sat tryk under folkebiblioteket. For mig hænger kultur og oplysning sammen, og her er bibliotekerne måske den kulturinstitution, som når længst ud blandt danskerne. Gennem arbejdspladserne kunne vi måske nå endnu længere ud.”
Dennis Kristensen har ikke kun haft glæde af bøger fra biblioteket. “Også lydbånd og nu elektroniske bøger har været med til at give mig gode oplevelser – ikke mindst på bilture til udlandet, hvor hele familien har hørt med og på de tog- og bilture gennem Danmark, som jobbet for en landsdækkende faglig organisation medfører.”
Dennis Kristensen lægger ikke skjul på, at det er Martin Andersens Nexøs romaner og forfatterskab, politiske engagement og sociale indignation, der har sat et varigt aftryk. Martin Andersens Nexø ‘ramte noget’ i ham, der har været med til at forme hans måde at tænke og handle siden da. Dejligt og lidt uventet at møde en læsende mand, som sidder på stor magt på det danske arbejdsmarked og i øvrigt samtidigt har øje for de flere og flere magtesløse, der står uden for arbejdsmarkedet.
