Meldingen var krystalklar, da Topmødet 2023 vendte kikkerten mod grøn omstilling. Der er behov for styrket klimahandling. Borgerne, civilsamfundet og bibliotekerne skal spille en større rolle.
Folkeoplysning og bibliotekernes rolle i den grønne omstilling var i centrum på Bibliotekspolitisk Topmøde dag 1 på årets Klimahandledag. Danmarks klima og grønne omstilling er på vej ind i en ny fase.
At klimadagsordenen er uomgængelig og kræver fornyet bevågenhed har senest sommeren 2023 på mange måder desværre vist rundt om i verden. Med de store bibliotekspolitiske visioner introduceret som åbning på Topmødet 2023 gav Danmarks Biblioteksforenings formand, Paw Østergaard Jensen (A), da også herefter plads til morgenens to væsentlige klimadebatter.
Storpolitik snarere end bibliotekspolitik vil nogen måske mene. Og ja, det er det også, men tiden kræver fokus og indsats fra alle sider nu. Ingen kan længere læne sig tilbage; også kommunal, lokal og individuel indsats er påkrævet. På Klimahandledagen torsdag den 27. april drøftede topmødet, hvor vi står lige nu, og hvad der skal til for at skabe reel folkelig opbakning og mobilisering af den enkelte borger. Svaret ligger i kommunerne og ikke mindst i et målrettet samarbejde med folkebibliotekerne.
Omstilling på vippen
Hvad er datagrundlaget, og hvilke dagsordener ser vi ind i, spurgte Rune Baastrup, direktør for Teknologirådet og DeltagerDanmark som optakt til en samtale med Nadia Gullestrup Christensen, forperson for Ungeklimarådet, ledet af moderator journalist Kurt Strand.
DeltagerDanmark har sammen med Danmarks grønne tænke-tank CONCITO udarbejdet hvidbogen Omstilling på vippen om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling. Baastrup introducerede nøgleudfordringerne og omstillingspolitikkens næste fase i forhold til regeringens og Danmarks målsætning om 70% reduktion i 2030. Det handler om danskernes forbrug, som går i den gale retning. Populært sagt handler det om bilen, boligen og bøffen.
“Vi skal finde ud af, hvordan vi engagerer folk mere, og hvordan vi egentlig håndterer det. Interessant nok antager man ofte, at det nok er folks holdninger og pengepung, der er baggrund for at skifte til en elbil, det er ikke tilfældet – det er faktisk kulturen og relationerne, der i langt højere grad lykkes med den grønne omstilling. Politisk regulering alene er altså ikke en farbar vej”, fremhævede Rune Baastrup.
“Vi skal tænke i tre dimensioner. Den ene er de store strukturelle løsninger, teknologi, institutioner og virksomheder. Den anden individet, dets adfærd og vaner, og den tredje de sociale fællesskaber, normer og kollektive handlinger – hverdagsfællesskaberne som vi kalder det.”
Her har bibliotekerne en afgørende rolle i forhold til at understøtte den vidensbearbejdelse, det oplysningsprojekt, der også ligger i denne del. Det er ikke fordi, at folk ikke tager situationen alvorligt, men de – og også de unge – vil gerne inddrages.
“Og så skal man huske det vilkår, at folk ikke bare reagerer, når de ser røg fra en brand. De reagerer, når de ser andre komme løbende med en spand med vand. Deltagereffekten kan ikke undervurderes”, lød det fra scenen. “Spørgsmålet er, kan bibliotekerne i langt højere grad være vært for den samtale?”
Alle kommunerne arbejder med klimaplaner, og her er en ny rolle for biblioteket som facilitator af samtalen. Man kan desuden se bibliotekerne som et vigtigt sted for samtalen på tværs, lokalt mellem folk der ikke ligner hinanden. Betydningen af holdninger – og mulighed for udveksling af holdninger – kan nemlig ikke overvurderes. Biblioteket er et åbent alternativ til den offentlige debat, der ikke altid er særlig ‘pæn’ online på de sociale medier. “Det handler om forbrug og omstilling, og det handler om at nedbryde barrierer. Vi ser rigtigt mange unge mennesker, som ikke tør gå ind og deltage i den offentlige debat online”, fortalte Nadia Gullestrup Christensen.
Biblioteket er på en rejse. Dets rolle lokalt har været og er historisk væsentligt lige fra “udvikling af velfærdsstaten til udvikling af velfærdssamfundet”. Udfordringen er så nogle steder, om bibliotekerne er klar til at gå aktivt ind og skabe rum og være et sted for den grønne omstilling som en del af dets folkeoplysende arbejde. Det kræver i alle tilfælde nye værktøjer, kompetencer og prioriteringer.
UGE17 LIVE – Folket, bibliotekerne og verdensmål
Anden del af mødets klimaspor var den landsdækkende temauge UGE17 om FN’s 17 verdensmål.
“UGE17 er en del af bibliotekernes svar på de udfordringer, vi lige har hørt om. I denne uge og fremover gennemføres en national og fælles bibliotekskampagne – netop med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdens-mål for bæredygtig udvikling. Og med folkebiblioteket som den folkelige arena for oplysning og fokus på samfundsudvikling skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening”, fortalte Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator.
“Alle biblioteker kan være med. Aktuelt er vi 70, og vi får stadig flere og flere samarbejdspartnere – organisationer, eksterne institutioner og civilsamfundet. Hele landet summer i denne uge af mange forskellige bæredygtige aktiviteter”, fortalte Pia Damsgaard.
Videndeling er helt centralt, og bibliotekerne hjælpes på vej med forslag til f.eks. udstillinger, aktiviteter og andre værktøjer. I DB2030-regi organiseres således verdensmåls-certificering af biblioteker og uddannes lokale ambassadører, det sidste sammen med DeltagerDanmark.
Bøffen på savannen
På scenen var også en række aktive borgere, frivillige i projektet Sammen om verdensmål, fra Viborg, Rudersdal og Gladsaxe Kommuner. De flere hundrede deltagere fik deres personlige svar på: Hvad er der gang i – og nytter det overhovedet noget?
Majbrith Annesen, frivillig i Viborg, fortalte bl.a., hvordan unge mennesker er nødt til at blive vegetarer og gå i genbrugstøj for at få skabt sig et håb om en fremtid.
“Men vi – seniorerne, er den store bøf på savannen. Det er os, der er nødt til at støtte op om det, de unge taler om. Ellers lykkes de ikke med det. Vi repræsenterer både mange stemmer og økonomi… bruger vi ikke noget af vores tid på det her, lever vi ikke op til vores ansvar.”
Lars Knudsen, frivillig fra Høje Gladsaxe, fortalte om lokale madspildsinitiativer, fælles plantekasser og fælles spisning samt om, hvordan han bl.a. nu bager banankager fra fødevarebanken til lektiecaféen i øvrigt sammen med andre lokale, som han havde lært at kende i Mad og mænd 2.0.
Lene Zschau, frivillig ved Birkerød Bibliotek, har som efterlønner fået fokus på tøjspild, og sammen med andre og biblioteket står hun bag en repaircafé og workshops med eksperter om f.eks. tøj og kemikalier – og er aktiv i Tøjaktivisterne.
Kira Gilling Hansen, projektleder på Tænketanken Fremtidens Bibliotekers projekt Sammen om Verdensmål, fortalte om projektet, der har modtaget 5.5 mio. fra Velux Fonden. Til at skabe nogle fællesskaber hvor bibliotekerne kan understøtte gruppen som mødested og facilitator. 60+ er en stabil, ressourcerig målgruppe og den bærende kraft.
Biblioteket, borgerne og kommunerne
Bæredygtighed bredt set er målet – herunder samskabelse, social bæredygtighed og lokale fællesskaber. Men hvorfor, spurgte moderator Kurt Strand, skal biblioteket egentlig være med? “Uden biblioteket og dets formidlende rolle var det ikke sket, og vi kunne ikke gøre det”, mente Lene Zschau.
“Biblioteket er alles eje, vores. På biblioteket kan alle uden forbehold trygt komme.” Erling Annesen, frivillig i Viborg omkring biodiversitetsprojekter, var fast i mælet.
“Bibliotekets rolle – ud over at være formidlende og give adgang til viden, så skal det også være et sted som giver plads og rum, så folk har et sted at gå til og kan engagere sig. Vi skal have taget hånd om klimaet, lad os bare kalde det klima-katastrofen, men når man hører om det i nyhederne, i FN eller landspolitisk, så bliver man magtesløs. Hvis vi løfter det sammen i det små, kan vi gøre en forskel. Og med den demografiske udvikling vi har, bliver vi flere og flere på 60+. Så hvorfor skulle vi ikke også levere varen?”, spurgte Erling Annesen.
“Kommunerne er i gang med klimaplaner og skal ud til borgerne. Brug biblioteket! Så møder I borgerne”, lød Erling Annesens opfordring til salens mange politikere og kommunalfolk. Annesen så også gerne, at f.eks. “– virksomheder og industrien brugte biblioteket til at møde borgerne – som vores fælles kultur- og identitetsskabende sted.”
■ Som Kurt Strand kunne konkludere undervejs: “Faktisk er klimahandling og verdensmålsindsatsen blot en del af de aktuelle samfundsmæssige dagsordener, hvor biblioteket kan bruges i arbejdet for at finde løsninger.” Det gælder lige fra grøn omstilling til understøttelse af demokrati, læsning og IT-søgefærdigheder.
Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2023 var arrangeret af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Odense Kommune og Odense Bibliotekerne. Se den store topmødereportage i Danmarks Biblioteker nr. 3.
Topmøde 2024 afholdes i Sønderborg i dagene 11. og 12. april, sæt kryds allerede nu i kalenderen.
