Skrevet af
I efteråret 2011 satte Hanstholm-konferencen ”Biblioteksudvikling i yderområder” spot på ”Biblioteksudvikling i yderområder”. Som en del af konferencen gav Dorthe Salling Kroman et oplæg på baggrund af det forskningsprojekt, som Syddansk Universitet og fire jyske kommuner havde gennemført (Hvornår fungerer biblioteksservice i landdistrikter? SDU, DLF Report 7/2011). Projektets pointer, som blev introduceret i Danmarks Biblioteker nr. 5, 2011, er ret omfattende.
En af de helt centrale pointer peger på at: “de fire begreber nærhed, tilgængelighed, funktionalitet og socialitet er væsentlige ved biblioteksbetjening i landområderne”. Der er ikke tale om raketvidenskab, men arbejder man med decentral biblioteksservice, som vi gør, er det nærliggende at spørge sig selv: ”Gør vi vi nu rent faktisk det, som enkelt og ligetil sikrer nærhed, tilgængelighed, funktionalitet og socialitet?” Eller om der er flere ting på spil, når talen falder på udkanter, bogbusser og kulturtilbud i landdistrikter? Hvilket, vi helt klart mener, er tilfældet.
Myter, realiteter, kulturarbejde og identifikation
Blandt konferencens spændende oplægsholdere var Bodil Bjerring, lektor ved Aalborg Universitets Institut for læring og filosofi. Hun talte bl.a. om tidens dominerende fortælling, som er en forfaldsfortælling, og kom ind på hvem, der har interesser i at dyrke den historie. Ifølge hende er begrebet ”udkant” er et dynamisk begreb, der ændrer sig over tid, idet ingen ”ved ikke hvem, der er udkant i morgen”.
På samme måde var Thisteds arkivar, cand. mag. Orla Poulsen omkring den forståelse: ”at begrebet ‘udkant’ afhænger af, hvem der definerer historien”. Og at der f.eks. i Thy findes en identitet, der baseret sig på det lokale og det globale på samme tid. Han fandt, at kulturarbejde, og herunder biblioteksarbejde, skal skabe integration og identifikation uanset, hvor det foregår.
Så hvad skal vi med fortællingen om de håbløse og forfaldne udkantsområder?
Når vi laver et servicetjek på vores fire kommuner, der er med i forskningsprojektet, er der ingenlunde tale om hverken forfald og snarlig død. Snarere tværtom. I alle kommunerne er der tale om godt kultur- og biblioteksarbejde baseret på nye konstruktive løsninger og bevidste tilpasninger af servicen.
I det følgende introducerer vi den aktuelle situation og nye initiativer i vores kommuner.
GENNEMTÆNKTE STRUKTURER
Nok er slemme besparelser skyllet hen over kommunerne, men vores fire kendetegnes ved, at vi har overvejet, hvilke løsninger, der giver bedst mening for kommunens borgere – set i et helhedsperspektiv. Mantraet er for os alle: Vi lever i en kommune med store landområder, og alle, der bor i her, skal have mulighed for at bruge deres bibliotek og indgå i lokale kulturelle sammenhænge i hverdagen.
Derfor kombinerer vi de faste biblioteker, betjente og selvbetjente filialbiblioteker med bogbusser eller afhentningssteder i et eller andet blandingsforhold. Hertil kommer desuden et voksende udbud af aktiviteter som lokal brugerundervisning, foredrag, læsekredse og børneteater. Og alle steder har vi en målsætning om at styrke relationerne mellem biblioteket, som kulturinstitution, og befolkningen i landdistrikterne!
Lokalbiblioteker
Varde Kommune har valgt en struktur med hovedbibliotek og fire relativt store filialer med en fin geografisk spredning i kommunen samt 13 afhentningssteder i butikker. Filialerne i Nr. Nebel og Ølgod er placeret i kulturhuse og bidrager her til at skabe et aktivt nærmiljø. Samspil og samarbejde med andre kommunale kulturinstitutioner er desuden en anden vigtig del af bibliotekets lokale forankring.
Også Esbjerg Kommune har valgt en struktur med et hovedbibliotek og fem relativt store lokalbiblioteker. Ved at lukke andre, små filialer har Esbjerg helt konkret kunne samle energien på færre og mere ressourcestærke lokalbiblioteker. Herved har man opnået mulighed for at kunne tilbyde lokalbiblioteker med lang åbningstid, mange nye materialer og velfungerende digitale tilbud. Ad den vej styrkes også det relationsskabende arbejde i lokalsamfundet markant. Ringkøbing-Skjern har, udover hovedbiblioteket i Ringkøbing, fire lokale biblioteker. Alle faste afdelinger, inkl. hovedbiblioteket, har åbent fra 7-22. Alle ugens dage.
Det er helt klart, at de nye selvbetjente afdelinger er en vigtig del af de decentrale biblioteksstrukturer. I Esbjerg Kommune har et år med det ‘Åbne biblioteker’ i landsbyen Tjæreborg vist både udlåns- og besøgsstigninger på mere end 50 %. I Tjæreborg er bibliotekets modernisering og overgang til ‘Åbent bibliotek”’ i øvrigt gennemført i tæt samarbejde med lokale beboere, som i høj grad har taget biblioteket til sig som ‘deres’. I denne vintersæson gennemføres f.eks. en række aktiviteter som brugerkurser, børneteater, foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet og med Nationalpark Vadehavet.
Mobile biblioteker
I Skive har man valgt en anden strategi. I januar 2007 besluttede Skive Byråd med stort flertal, at anskaffe en bogbus nummer to, til erstatning for de 11 små biblioteksfilialer, den nye storkommune ellers var ‘født med’. Det ville have kostet millioner af kroner at opgradere, drive og vedligeholde disse 11 filialer. En professionel bogbusløsning var det eneste rigtige, og ingen har fortrudt det. I dag tilbyder kommunen hen ved 60 bogbusholdepladser og på den måde en nærmest uhørt høj grad af decentralisering. Ved det nylig afholdte folketingsvalg kunne man for første gang brevstemme i bogbusserne. Dette blev en overras-kende succes og busserne leverede godt 5 % af samtlige afgivne brevstemmer i Skive Kommune, hvilket blev oplevet som god service.
Ringkøbing-Skjern har udover de faste biblioteker også bogbusbetjening til hele 32 landsbyer; ingen borgere i denne, Danmarks geografisk største, kommune har længere end 10 km til et bibliotekstilbud, mens Vardes bogbus servicerer 21 forskellige lokaliteter.
I alle fire kommuner tilbydes derudover Book-en-bogbus til dag-institutioner m.v. Alene i Esbjerg Kommune har 59 børnehaver og dagplejegrupper ud over hele kommunen sagt ja tak til besøg inden for det første halve år.
Det gode liv i landdistrikterne
Alle fire kommuner er således levende optaget af at udvikle bibliotekstilbuddet i landdistrikterne. Ifølge SDU-rapporten er det især væsentligt at arbejde med nærhed, tilgængelighed, funktionalitet og socialitet. Hvoraf det sidste begreb vil kræve mest nytænkning af bibliotekerne. Men det har bibliotekerne også taget fat på.
Det kan gøres på mange måder. I Skive tilbydes bogcafeer i busserne i februar 2011. I Ringkøbing-Skjern tænkes ‘det nye aktive bibliotekskoncept’ ind i indretningen, når der i løbet af de næste par år indkøbes ny bogbus. Det samme er sket i Esbjerg. Her arbejdes også med andre forsøg. F.eks. deltager bibliotekspersonalet også i bysamfundets aktiviteter uden for bibliotekets egne rammer. Her bygges på bibliotekernes rolle som kulturformidler og kulturdynamo understøttet af bibliotekets særlige kompetencer og ikke alene ved dets fysiske rammer. Helt oplagt er det desuden at videreudvikle bogbussernes rolle som borgerserviceindgang.
Afslutningsvis skal Brønderslev kommune og dens bogbusprojekt fremhæves som interessant for andre kommuner. Det gode liv i landdistrikterne arbejder med udvikling af metoder til lokal relationsskabelse. Ud fra spørgsmålet: “Hvordan kan bogbusserne bidrage til et aktivt miljø også mellem holdetiderne?”
Er landdistrikter pr. definition udkantsområder?
Konklusion
Alt er naturligvis ikke fryd og gammen. Det kræver omtanke, undersøgelser og forsøg at arbejde for et decentralt biblioteks- og kulturtilbud. Derfor er både SDUs landdistriktsprojekt fra 2011, den store udkantskonference i Hanstholm og Brønderslevs bogbusprojektet vigtige tiltag, der sikrer et mere nuanceret billede af den lokale og regionale udvikling og relevante bibliotekstilbud.
I Hanstholm kom Jørgen Møller, lektor ved Aalborg Universitet, institut for planlægning, med sine bud på fremtidig service. Et af dem var idéen om decentrale centre! Det vil sige, at det giver mest mening at centralisere op til et vist niveau, så der lige præcis bliver balance mellem volumen og afstand – altså skabes balance mellem nærhed og tilgængelighed på den ene side og funktionalitet og socialitet på den anden.
Så svaret er: landdistrikter er ikke nødvendigvis udkanter. Hvis de, der lever i landdistrikterne nægter at lade sig trække ind i fortællingen om forfald, og i stedet ser konstruktivt på de muligheder, der findes, så er der ret gode chancer for, at ingen af os falder ud over kanten!
