Danske børn og unge læser mindre af lyst. Og faktisk er det ikke kun en dansk tendens men en global udvikling som følge af ændrede medievaner.
Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen. Det er en udvikling, vi som forældre, fagpersoner, beslutningstagere og politikere skal handle på. Læsning af litteratur har nemlig en lang række positive effekter, som er vigtige nu og i fremtiden:
• Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse. Gennem læsningen sætter de sig ind i andres livsvilkår og får en forståelse for, at verden kan se anderledes ud.
• Læsning træner de læsekompetencer, der stadig er afgørende, fordi læsning er fundamental i uddannelsessystemet og for deltagelse i samfundslivet.
• Læsning styrker børns evne til at fokusere og bringer mange mentale processer i spil. Den er en af de bedste måder til at træne opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement.
Der findes ikke nogen nemme snuptagsløsninger. Vi må derfor i gang med et langt sejt træk, der skaber en læsekultur, som giver alle lyst til at læse mere i deres fritid. Det er også baggrunden for, at Danmarks Biblioteksforening har taget initiativet til at skabe en koalition, som skal udvikle en National Læsestrategi, der skal sikre Danmark fortsat er en læsende nation.
Jeg hilser derfor varmt velkomment, at regeringen har indgået et folkeskoleforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som netop sætter fokus på læsning og beskriver en 3-årig læseindsats, der skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselysten, læseundervisning og faglig læsning fra 2.-9. klasse.
Forældrenes rolle bliver også fremhævet i aftalen, og det kan man ligeledes kun hilse velkomment. Det var jo netop en vigtig pointe, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker lavede deres store undersøgelse om børns faldende læselyst i de senere år.
Det lyder også til, at bibliotekerne er medtænkt. Det siges i oplægget, at “Elevers læseglæde skal øges. Aftalepartierne ønsker, at der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger for elevers tilegnelse af gode læsefærdigheder. Aftalepartierne er derfor enige om, at læseindsatsen skydes i gang med et “Bogens år”, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at læse bøger i skolen og i fritiden. Initiativet skal udfoldes sammen med bl.a. Kulturministeriet og andre relevante parter", og det kan da vist kun være bibliotekerne.
Et treårigt projekt og et Bogens år kan være en rigtig god start, men samtidig må jeg understrege, at vi samlet set skal lave en meget mere vidtrækkende indsats, hvis det for alvor skal lykkes at skabe de nødvendige kulturændringer, der skal få fremtidens børn og unge til at læse mere af lyst. Det er ikke noget, man alene kan gøre i et projekt i skoleregi, men vi ser frem til også at bidrage her.
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 1, 2019.
