Derfor DB! – Fra Årsmøde 2013

Skrevet af

6. januar, 2014

Over fire år har over 15 % af medlemskommunerne meldt sig ud af DB på grund af besparelser. Det er ikke en holdbar løsning, og i den anledning er det klogt at stoppe op og tage bestik af situationen, selv om 76 kommuner fortsat er medlem. Således ansporet var der til gruppe Bs temamøde – personlige medlemmer og institutionsmedlemmerne – indforskrevet tre talere, der skulle give deres bud på meningen med det hele.

Flemming Olsen, Børne- og Kulturchefforeningens formand og forvaltningsdirektør i Herlev, så mange fælles udfordringer og talte for øget samarbejde. Biblioteksområdet har været gennem stort økonomisk pres de sidste 10 år, sagde Flemming Olsen og mente, at det er en fælles opgave at holde fast i den afgørende betydning bibliotekerne har. “Det gør man bedst med udgangspunkt i sin faglighed, og i samarbejde med andre ud fra deres fagligheder, misser vi fagligheden bliver det alt sammen grå leverpostej”, mente bk-chefernes formand.

Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningens formand og bibliotekschef i Roskilde, var overbevist om DBs berettigelse ud fra følgende observationer:
– DB forener mange perspektiver. Det faglige med det politiske. Den kommunale forankring med det nationale engagement og det internationale udsyn. Forsvaret for bibliotekerne med insisteren på udvikling fra en politisk vinkel.
– DB er et talerør, der virker med baggrund i en stærk organisation. Det giver gennemslagskraft i medierne.
– DB giver politikerne adgang til ufiltreret information, dybere kendskab og grundlag for at træffe mere kvalificerede beslutninger. 
– DB giver fagfolk mulighed for at forstå det politiske spil og inspiration til bedre opgaveløsning for kommunerne som helhed.              

“Min frygt er, at hvis DB ikke eksisterer, så forsvinder et talerør, der medvirker til, at bibliotekerne ikke kannibaliseres og blot bliver f.eks. et instrument for digitalisering eller et instrument for borgerservice eller et frivillighedens hus”, sluttede Mogens Vestergaard.

Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og mediechef for Aalborg Bibliotekerne, tog udgangspunkt i foreningens arbejdsplan for 2013. Også hun fremhævede opgaven som nationalt talerør, f.eks. gennem repræsentation i diverse biblioteksråd og udvalg. DB søger indflydelse, hvor det er muligt og relevant, og påtager sig vigtige opgaver, ingen kommuner kan løfte alene, mente hun. Hun pegede på, at den øgede afstand mellem biblioteks-chef og politikere i kommunerne kompenseres af det tværgående samarbejde i DB. Afsluttende opfordrede Kirsten Boelt medlemmerne til at gå hjem og interessere unge biblioteksansatte for at blive aktive i DB.

Den efterfølgende diskussion kom ikke til at handle om meningen med DB, men om meningen med et nyt strukturforslag fremsat af foreningens Repræsentantskab, som giver medlemskommunerne og personlige medlemmer med job i disse en mere favorabel stilling på bekostning af de personlige medlemmer, der ikke arbejder i en medlemskommune. Sidstnævnte mister stemmeret og valgbarhed og kan imødese en kontingentstigning på 100 %.

Dét oplevede mange som et brud på ånden i DB, og som så ofte før åbnede modige Mona Madsen, bibliotekschef i Solrød, ballet ved at betro forsamlingen, at hun var rystet over forslaget. Det var også Peter Grønholt, tidligere mangeårig kulturdirektør i Helsingør, nu pensionist og personligt medlem af DB, samt Martin Lundsgård Leth, bibliotekschef i Ikast/Brande, der fortalte om, hvordan han som personligt medlem havde arbejdet for at få Ikast til at melde sig ind i DB og lykkedes. Jørgen Bartholdy, bibliotekschef i Skanderborg mente, at det i den nuværende situation var nødvendigt at skabe en mærkbar forskel på medlemskommuner og de, der vælger at stå udenfor, og hvor enkelte kommuner har meldt sig ud og indmeldt f.eks. formanden eller bibliotekslederen som personlige medlemmer i stedet.

Forslag til ændret struktur/vedtægter blev  efterfølgende vedtaget, se de nye vedtægter på db.dk/vedtægter .

Børn fortjener bedre end en læsekrise

LEDER Det er en foruroligende kendsgerning, at mange børn i Danmark mangler evne og lyst til at læse. Ifølge de seneste PIRLS og PISA undersøgelser blandt elever på ...

2024: Hvad er opgaven

På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og ...

Sæt gang i lokal brugerudvikling

Få den store brugerundersøgelse Biblioteksbrug i dag og i morgen som PIXI. Undersøgelsen skaber et overblik og giver ny indsigt i bibliotekernes virksomhed, samt peger på veje ...

Er der nogen, der vil være med?

Vi skal tilbage på sporet kære sektor, opfordrede Pernille Schaltz, biblioteks- og borgerservicechef i Herning, i et debatindlæg i Danmarks Biblioteker nr. 6, 2023. Debatten ...

Set fra MIN stol – Vejen til Vejle Bibliotek og Kulturhus

Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået ...

Velfærd skaber vi sammen

Ny vision undervejs: Roskilde Kommune skal være alle tiders sted at bo og leve i. Borgerne er inviteret med i processen. Det bedste liv er dem, vi deler med andre. Det kræver ...

En stærk læsekultur – en del af løsningen

I Roskilde Kommune er der politisk fokus på at arbejde strategisk med at skabe en stærk læsekultur. Fordi vi ved, at læsning kan være indgangen til et fællesskab, den kan ...

Demokratisk debat og samtale under pres: Hvad er bibliotekets rolle?

Lokaldemokratiet er udfordret, hvordan skaber vi et fælles åbent rum for debat og samtale? Hvordan kan alle komme til orde? Demokratiet lever og har det godt på bibliotekerne. ...