Over fire år har over 15 % af medlemskommunerne meldt sig ud af DB på grund af besparelser. Det er ikke en holdbar løsning, og i den anledning er det klogt at stoppe op og tage bestik af situationen, selv om 76 kommuner fortsat er medlem. Således ansporet var der til gruppe Bs temamøde – personlige medlemmer og institutionsmedlemmerne – indforskrevet tre talere, der skulle give deres bud på meningen med det hele.
Flemming Olsen, Børne- og Kulturchefforeningens formand og forvaltningsdirektør i Herlev, så mange fælles udfordringer og talte for øget samarbejde. Biblioteksområdet har været gennem stort økonomisk pres de sidste 10 år, sagde Flemming Olsen og mente, at det er en fælles opgave at holde fast i den afgørende betydning bibliotekerne har. “Det gør man bedst med udgangspunkt i sin faglighed, og i samarbejde med andre ud fra deres fagligheder, misser vi fagligheden bliver det alt sammen grå leverpostej”, mente bk-chefernes formand.
Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningens formand og bibliotekschef i Roskilde, var overbevist om DBs berettigelse ud fra følgende observationer:
– DB forener mange perspektiver. Det faglige med det politiske. Den kommunale forankring med det nationale engagement og det internationale udsyn. Forsvaret for bibliotekerne med insisteren på udvikling fra en politisk vinkel.
– DB er et talerør, der virker med baggrund i en stærk organisation. Det giver gennemslagskraft i medierne.
– DB giver politikerne adgang til ufiltreret information, dybere kendskab og grundlag for at træffe mere kvalificerede beslutninger.
– DB giver fagfolk mulighed for at forstå det politiske spil og inspiration til bedre opgaveløsning for kommunerne som helhed.
“Min frygt er, at hvis DB ikke eksisterer, så forsvinder et talerør, der medvirker til, at bibliotekerne ikke kannibaliseres og blot bliver f.eks. et instrument for digitalisering eller et instrument for borgerservice eller et frivillighedens hus”, sluttede Mogens Vestergaard.
Kirsten Boelt, faglig næstformand i DB og mediechef for Aalborg Bibliotekerne, tog udgangspunkt i foreningens arbejdsplan for 2013. Også hun fremhævede opgaven som nationalt talerør, f.eks. gennem repræsentation i diverse biblioteksråd og udvalg. DB søger indflydelse, hvor det er muligt og relevant, og påtager sig vigtige opgaver, ingen kommuner kan løfte alene, mente hun. Hun pegede på, at den øgede afstand mellem biblioteks-chef og politikere i kommunerne kompenseres af det tværgående samarbejde i DB. Afsluttende opfordrede Kirsten Boelt medlemmerne til at gå hjem og interessere unge biblioteksansatte for at blive aktive i DB.
Den efterfølgende diskussion kom ikke til at handle om meningen med DB, men om meningen med et nyt strukturforslag fremsat af foreningens Repræsentantskab, som giver medlemskommunerne og personlige medlemmer med job i disse en mere favorabel stilling på bekostning af de personlige medlemmer, der ikke arbejder i en medlemskommune. Sidstnævnte mister stemmeret og valgbarhed og kan imødese en kontingentstigning på 100 %.
Dét oplevede mange som et brud på ånden i DB, og som så ofte før åbnede modige Mona Madsen, bibliotekschef i Solrød, ballet ved at betro forsamlingen, at hun var rystet over forslaget. Det var også Peter Grønholt, tidligere mangeårig kulturdirektør i Helsingør, nu pensionist og personligt medlem af DB, samt Martin Lundsgård Leth, bibliotekschef i Ikast/Brande, der fortalte om, hvordan han som personligt medlem havde arbejdet for at få Ikast til at melde sig ind i DB og lykkedes. Jørgen Bartholdy, bibliotekschef i Skanderborg mente, at det i den nuværende situation var nødvendigt at skabe en mærkbar forskel på medlemskommuner og de, der vælger at stå udenfor, og hvor enkelte kommuner har meldt sig ud og indmeldt f.eks. formanden eller bibliotekslederen som personlige medlemmer i stedet.
Forslag til ændret struktur/vedtægter blev efterfølgende vedtaget, se de nye vedtægter på db.dk/vedtægter .
