Danmarks Biblioteker har mødt Anne Lise Marstrand-Jørgensen på den store ord- og litteraturfestival Ordkrafts åbningsdag torsdag den 7. april i Aalborg i kulturcenter Nordkraft, der er stuvende fuldt af besøgende. Til en samtale midt i ord- og menneskemylderet om hendes aktuelle roman, valget af den historiske ramme og om forfattere og samfundsdebatten.
Med historien som driver
Det vi ved hedder Anne Lise Marstrand-Jørgensens første roman fra 2004. Den og de fleste af hendes syv efterfølgende romaner inkl. dens opfølger fra 2013, Hvis sandheden skal frem, foregår i vor tid. Hun har dog derudover skrevet om helt andre tider, nemlig middelalderen i Hildegard I-II og nu senest om gammeltestamentelig tid. Dronningen af Saba & Kong Salomon er en dobbeltfortælling om de to – den verden af myte og virkelighed, de er skabt af, som forfatteren selv udtrykker det om sin anmelderroste roman. Et stort værk som læsernes også tog imod med kyshånd, da det udkom i efteråret 2015 på Gyldendal. Historien findes både omtalt i Bibelen, Koranen og i det etiopiske nationalkvad Kebra Negast. Romanen er allerede solgt til udgivelse i udlandet.
Hvad betyder valget af en historisk ramme for din skriveproces?
“Det gør ikke den store forskel, men det historiske stof giver udfordringer i forhold til at fylde rammerne ud. Om det er historiske personer som Hildegard eller legendestof som i den sidste, så stræber jeg efter den autentiske tilgang og prøver at se verden med deres øjne. Jeg skriver om faktiske personer og begivenheder, men jeg udstyrer for eksempel selv mine personer med tanker og barndom i romanens karakteropbygning. Jeg prøver egentlig at bevæge mig sammen med personerne i deres verden, og så må læseren jo dømme. Det afgørende for mig er, at jeg har sympati med mine personer for så vidt, som jeg forstår deres motiver, ellers kan jeg ikke skrive”, tilstår forfatteren med et smil.
Hvad er det, den historiske romanform kan?
“Den giver en autentisk tilgang. Man er en del af noget, det er en fascinerende følelse, og det kan nærmest give et sus at have og få det historiske perspektiv med. På den anden side bliver den historiske roman kun interessant, når stoffet siger os noget om vores egen tid og eksistentielle problemstillinger. Det skaber samtidig et stærkt frirum, hvor man både som læser og i alle tilfælde som forfatter kan få lov til at jonglere med mennesker og deres liv og selv gå ind i og fylde på”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Hendes seneste roman beskriver levende de grundvilkår, som også gælder for mange mennesker den dag i dag. Det handler om klaner, krig, adgang til jord, vand og magtkampe og politiske intriger. Om forskellige etniske, kulturelle og religiøse verdener. Om forskelighederne i kvinders og mænds livsvilkår, og om nogle menneskers kamp for friheden til selv at bestemme over eget liv og andres bestræbelser på at begrænse friheden. Og så om kærligheden mellem mand og kvinde.
Ny stor roman på vej
Også den roman, måske i flere bind, forfatteren skriver på lige nu, har et historisk afsæt. Det er en stor europæisk fortælling. En roman om et par slægter i Europa og Mellemøsten fra 1815 til nutiden. Fra Wienerkongressen – og fredsforhandlingerne efter Napoleon – til i dag med det europæiske samarbejde, national-staten og folkevandringer.
Ja, det handler om folkevandringer, men faktisk får hele romanen en tråd helt tilbage til ‘da mennesket kom ud af Afrika’ for tusindvis af år siden”, siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen med et grin; hun kan godt se det lyder, som om hun er ved at skrive ‘historien over dem alle’. Men, pointerer hun, problematikkerne er i og for sig de samme, som hun hele tiden har været optaget af:
”Jeg har en grundforestilling om, at mennesker er ens i deres grundstruktur og i deres følelsesliv. De er optaget af de samme ting: liv og død, kærligheden, overlevelse og fællesskabet. Det går på tværs af tid og kulturer. At skrive om en anden tid kræver, at man sætter sig ind i den tid, de lever i, men samtidig stor indlevelse. Der skal naturligvis tænkes i det intellektuelt drevne plot. Men den store del er at gøre mennesker virkelige og troværdige”, mener forfatteren. Det forudsætter oftest ganske omfattende forberedelse inklusiv tid til at sætte sig ind i både stof og samtid.
Håbet er lige nu, at hun bliver færdig med bogen næste år, men netop denne gang kræves der masser af research, for handlingen foregår i mange lande under forskellige politiske begivenheder.
Knofedt og forarbejde
Researchen er i det hele taget altid omfattende, når forfatteren forbereder en ny roman. Til romanen Dronningen af Saba & Kong Salomon drog hun desuden på et par ugers rejse i Etiopien efter tidligere at have besøgt Palæstina-området. Flere ting i landet i det nordøstlige Afrika gjorde især indtryk på forfatteren:
”Jeg kan godt have et ængsteligt gemyt. Det var overraskende nok lidt af en overvindelse for mig at planlægge et besøg i Etiopien, man har hørt så meget om fattigdom og tørke, hvilket ikke er forkert. Men landet var enestående.
Det er nok den mest eventyrlige rejse, jeg har været på. En fantastisk oplevelse var den rørende modtagelse, vi fik alle vegne. Jeg rejste med mand og fire børn. Etiopiens natur er fantastisk, det er et meget smukt land og også et overraskende grønt land. Det er på mange måder et lidt vildt land, som det ligger mellem lande præget af uroligheder”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen engageret.
”Landet har aldrig været koloni, det er etiopierne selv, der har ført alle de store religioner ind i landet, først jødedommen, så kristendommen og siden islam. I dag er der næsten 50-50 fordeling af koptisk-kristne og islam. Det er inspirerende at se et land, hvor de to religioner i dag kan eksistere fredeligt side om side. Der er dog radikaliserede kræfter på spil i området, men jeg håber meget, man holder de mere uroskabende kræfter stangen.”
Har du hjælp til din research?
”Jeg gør det selv. Processen giver en masse inspiration i sig selv. Skønt jeg oftest skærer omkring 90% helt væk, så er det vigtigt for mig at læse mig ind på tiden. Og på de måske lidt nørdede ting som eksempelvis hvordan man gøder jorden, hvilke afgrøder dominerede o.l. Det giver mig en sikkerhed i universet til at gå ind og selv skabe. Og det fører mig videre i fortællingen.”
Aktuelt er Anne Lise Marstrand-Jørgensen i fuld gang med store bogstakke og mængder af faglitteratur om Europas historie. Ellers læser hun Sapiens – En kort historie om menneskeheden af Yuval Noah Harari, Hadets lovsang af den syriske forfatter Khaled Khalifa og har lige genlæst Peter Adolphsens Brummstein, “ – den er helt forrygende.”
Stærkt sansende sprog
Anne Lise Marstrand-Jørgensens egne bøger fremhæves ofte for deres stærke sprog, dets poetisk sansende tone. Hun debuterede med en digtsamling, Vandring inden ophør, tilbage i 1998, og siden fulgte tre lyriksamlinger mere, før forfatteren tog hul på romanformen.
Har du lagt digtene på hylden, og hvornår vidste du, at du ville leve af at skrive?
”Jeg har altid skrevet indtryk og ting ned. Samtidig tegnede jeg meget som barn – en anden måde at fortælle historier på. Jeg vidste med mig selv, at det var skrive, jeg skulle fremover, da jeg fik udgivet min første digtsamling. Lyrikkens ofte billedrige sprog kan jeg godt få ind i mine romaner.
Den lyriske måde at bruge sproget på er jo en gave. Jeg har brugt den til at åbne op og tage imod, til særlige sansninger også i mine romaner. For eksempel i middelalderromanerne om den tyske nonne, abbedisse, forfatter og komponist Hildegard (I-II fra 2009 og 2010, red), som jo er mystiker. Det lyriske tilføjer en ekstra dimension, når hendes helt særlige erfaringer skal beskrives.”
Biblioteket, læserne og e-bogen
Forfatteren har modtaget flere priser, bl.a. Weekendavisens Litteraturpris i 2009, og i 2012 fik hun Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, i dag Bibliotekernes Forfatterpris. Jeg spørger hende:
Hvad er dit forhold til landets folkebiblioteker og deres læsere?
“Jeg elsker biblioteker. For deres bøger og al den læsning, de sætter i gang. Og for hvor meget bøgerne faktisk bliver holdt i live i modsætning til, hvad man skulle tro i forhold til mediedebatten. Bibliotekerne gør og står for et enormt stykke kulturbærende arbejde”, som jeg er fuld af beundring for, understreger forfatteren. “Og jeg møder mange af mine læsere, når jeg holder foredrag dér. Jeg kommer overalt og i alle kroge af landet.”
Du udkommer på forlaget Gyldendal, og derfor kan danske bibliotekslånere ikke – bortset fra en enkelt lydbog – p.t. få adgang til dine romaner digitalt på eReolen.dk. Er det et bevidst valg fra din side?
”Jeg kom, kan du sige, med i puljen, da forlaget trak sig ud her ved årsskiftet. Jeg lader som de fleste andre forfattere, forlaget tage sig af den problematik. Jeg håber, der kommer en løsning, nogle aftaler som er fair for forfatterne. Men også for bibliotekernes læsere”, smiler Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
OM forfattere og samfundsdebatten
Anne Lise Marstrand-Jørgensen var netop i dagene 6.-7. april havnet i lidt af et blæsevejr efter en artikel i dagbladet Information om et besøg i flygtningeteltlejren i Haderslev. Hvad er baggrunden, og hvad skete der, spørger jeg, inden vi slutter på Ordkraft.
Marstrand-Jørgensen fortæller, at hun altid har haft det svært ved, at nogle af de svageste i vores samfund har det dårligt, og at flygtninge i dag er en del af den gruppe: “De er uden en egen stemme i forhold til vores land og gøres, som de nederste i hierarkiet, til syndebukke.”
Selv er hun med i Facebookgruppen Venligboerne, der har 150.000 følgere og handler om at møde flygtningen som et medmenneske med venlighed. Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller uddybende, at hun gerne vil bidrage til og påvirke debatten om en bedre integration, så flygtninge får anstændige muligheder og lærer sproget og for eksempel kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er trods alt lettere at begå sig i et samfund, hvis man kender nogen og dets regler.
”Jeg besøgte derfor sammen med en anden, en jurist i øvrigt, en teltlejr i Haderslev og skrev en artikel om det i avisen. Om de vilkår, der var på det tidspunkt, og som ikke var ok bl.a. i forhold til lejrens børn. Jeg hængte ingen ud, for medarbejderne i asyllejren gør hvad de overhovedet kan”, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
”Efterfølgende gik integrationsministeren Inger Støyberg ud på sin egen Facebook og hævdede, at jeg løj: – at alt var ok. Der blev dog heldigvis derefter meget hurtigt åbenbart ændret på flere ting. Så det gjorde en forskel. Det ubehagelige var at blive beskyldt for at lyve og ikke bare af en minister, men også af ministerens FB-følgere.” En uvirkelig oplevelse set i en demokratisk sammenhæng, men den satte i det mindste fokus på nogle vigtige forhold.
Alle mennesker har en stemme
Hvad er i dag din kommentar til diskussionen om skønlitterære forfatteres skyhed i forhold til at tage del i samfundsdebatten?
”Jeg kan egentlig godt forstå dem, der ikke deltager. Tonen er hård, og debatformen kan opleves som unfair – og bliver mere personlig end reflekteret. Man har jo heller ikke som forfatter en særlig pligt til at tage del. Det handler derimod om, at alle mennesker har en stemme. Og for mig har det været en voksende indignation. En oplevelse hvor man som menneske må sige til sig selv: Det kan ikke være rigtigt det her. Jeg kunne simpelthen ikke lade være.”
Følg Anne Lise Marstrand-Jørgensen på Facebook eller på hendes blog: http://almarstrand-jorgensen.blogspot.dk.
Priserne
– Anne Lise Marstrand-Jørgensen har netop i maj 2016 modtaget Bibelselskabets pris for sin seneste bog Dronningen af Saba og Kong Salomon. For ‘dens store og rige fortælling og dens genfortælling af den kendte gammeltestamentlige beretning’.
– Pris 2: Årets Københavner. “Vi har alle sammen de rigtige ord og de rigtige meninger, men vi ved ikke, hvad vi skal stille op med dem. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har vist, hvordan man er intellektuel aktivist i 2016. Hun har vist, hvordan man gør en forskel ved at engagere sig på den rigtige måde”, sagde Politikens kulturredaktør, Rune Lykkeberg, da han overrakte prisen i juni.
