Derfor kan vi lide dem

Skrevet af

15. juni, 2012

Randers-undersøgelsen af, hvordan borgerne bruger de åbne biblioteker, og hvilken tilfredshed der er med dem, bygger på omkring 400 besvarelser. Den viser, at jo længere tid et bibliotek har fungeret som åbent, selvbetjent bibliotek, jo flere nye lånere kommer der til, de kommer oftere og de kommer i weekenden.

Længere åbent = flere besøg og nye brugere
I Randers er brugerne af de åbne, selvbetjente, biblioteker meget tilfredse med, at de kan gå på biblioteket, når det passer bedst for dem. Tilbuddet har fået mange af dem til at bruge biblioteket meget mere end tidligere. Det viser brugerundersøgelsen, som Randers Bibliotek har gennemført på Randers Bibliotek Øst, Randers Bibliotek Syd og Langå Bibliotek. På Langå Bibliotek svarer 73%, at de er blevet (nye) lånere efter den nye mulighed, og 66% svarer, at de bruger biblioteket hyppigere end tidligere. Besøgs- og udlånsstatistik fra Randers Bibliotek bekræfter, at de tre åbne biblioteker har fået nye lånere, der kommer oftere. Tilfredsheden med de åbne bibliotekers muligheder og indretning ligger også i top. Hele 98% af brugerne svarer, at de er meget tilfredse med indretning og overskueligheden på bibliotekerne. Ligesom de er både tilfredse og fortrolige med de tekniske låne- og afleveringsmuligheder.

Endnu mere fleksibilitet og styrket vejledning ønskes
Undersøgelsen viser imidlertid, at den type biblioteker stadig har et udviklingspotentiale. Brugerne siger nemlig, at de gerne vil have endnu mere fleksibilitet i form af endnu længere åbningstid, oplyser Randers Biblioteks kommunikationskonsulent Allan Malver. De vil også have flere muligheder for at blive inspireret og få gode råd og vejledning, selv når de kommer i perioder uden personale. Undersøgelsen forventes derfor, oplyser Randers Bibliotek, at danne udgangspunkt for målrettet videreudvikling af både tilgængeligheds- og formidlingsmulighederne på de åbne biblioteker.

Sådan bruger vi tilbuddet
Lidt over halvdelen, 51% af brugerne, svarer, at de bruger bibliotekstilbuddet alene, mens 49% oplyser, at de bruger det sammen med andre. Heraf kommer 40% sammen med familien, mens 9% kommer sammen med venner. 42% fortæller, at de bruger biblioteket på vej til og fra arbejde.

Undersøgelsen viser også, at de fleste benytter sig både af muligheden for betjening og for at komme i tiden uden betjening. 16,8% af brugerne svarer dog, at de ikke bruger de tre biblioteker i den ubetjente tid. I alt 89,8% oplyser, at de kommer i den betjente tid. Samlet set oplyser 81,8%, at de kommer i den ubetjente tid. To tredjedele, 65,8%, oplyser desuden, at de bruger biblioteket i weekenden.

Storbrugerne er kvinder over 35 år
Aldersmæssigt er det ikke overraskende især voksne, der benytter sig af de åbne, selvbetjente tilbud. Hovedparten af brugerne er ifølge undersøgelsen kvinder. Mændene står for 27% af de brugere, der har besvaret undersøgelsen, mens godt og vel 2,5 gange så mange, 70,6%, er kvinder. Herudover er 2,4% institutioner.
Aldersgruppen 0-7 år tegner sig for under 1% af brugen. Her viser undersøgelsen, at forældre står for lån til de yngste grupper. I alle tilfælde oplyser hele 26,45 % af de voksne brugere, at de låner til deres børn.
Børn og unge i alderen 7-16 år udgør 11,3 % af brugerne. Mens aldersgruppen 17-24 år er den ringest repræsenterede med bare 1,6%. De efterfølges af aldersgruppen 25-34 år, som står for 7,4%.
Storbrugerne er de 35-44 årige og de 45-54 årige, begge grupper tegner sig for godt 18%. De 55-64 årige er også ivrige benyttere af tilbuddet med 16,5%. Aldersgrupperne over 65 år er slået sammen til en og udgør i alt 26,4%.
Omkring en tredjedel, 31%, angiver desuden, at de er blevet (nye) lånere efter at biblioteket er overgået til at være åbent, selvbetjent bibliotek.

Brugerundersøgelsen er indtil videre en af de største, der er lavet af åbne, selvbetjente biblioteker. Undersøgelsen er del af en evaluering af denne type biblioteker, som er færdig til august. Til den tid undersøges også, hvor brugerne geografisk kommer fra. Brugerundersøgelsens resultater kan downloades på www. randersbib.dk/brugerundersoegelse-2012.

Lokaldemokratiet har brug for nye skuldre, stærke rum og læsestunder

Når vi taler om at styrke lokaldemokratiet, handler det om de rum, hvor demokrati skabes; i samtalen, i læsning, i fællesskabet. I dag hedder det rum biblioteket

Kulturudvalg 2026-2029

Efter kommunalvalget har vi fået et mere varieret politisk landskab i byrådene, og Danmarks Biblioteksforening hilser alle nye lokalpolitikere velkommen

Viborg er byen, hvor vi mødes

Når deltagerne til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 sætter kurs mod Viborg, går turen til en by, hvor demokratiet har levet i århundreder

Verdens bedste digitale bibliotek

Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år

Musikken lever på bibliotekerne

Midt i en streamingtid spiller bibliotekerne stadig en rolle, når det gælder formidling af de gode musikalske oplevelser - nu med nyt fagligt netværk

Derfor får du det godt af at gå på biblioteket

Biblioteket er et sted, hvor man aldrig føler sig overvåget eller presset. Man kan være alene uden at være ensom

AutismGoTo

Som det første bibliotek blandt en række kulturinstitutioner har Biblioteket Frederiksberg fået udarbejdet en social præsentation målrettet besøgende med autisme

Vi burde tale mere om litteratur – også i ledelsesrummet

De senere år har flere ledere opdaget, at skønlitteraturen kan give dem helt nye indfaldsvinkler til deres virke.