Derfor kan vi lide dem

Skrevet af

15. juni, 2012

Randers-undersøgelsen af, hvordan borgerne bruger de åbne biblioteker, og hvilken tilfredshed der er med dem, bygger på omkring 400 besvarelser. Den viser, at jo længere tid et bibliotek har fungeret som åbent, selvbetjent bibliotek, jo flere nye lånere kommer der til, de kommer oftere og de kommer i weekenden.

Længere åbent = flere besøg og nye brugere
I Randers er brugerne af de åbne, selvbetjente, biblioteker meget tilfredse med, at de kan gå på biblioteket, når det passer bedst for dem. Tilbuddet har fået mange af dem til at bruge biblioteket meget mere end tidligere. Det viser brugerundersøgelsen, som Randers Bibliotek har gennemført på Randers Bibliotek Øst, Randers Bibliotek Syd og Langå Bibliotek. På Langå Bibliotek svarer 73%, at de er blevet (nye) lånere efter den nye mulighed, og 66% svarer, at de bruger biblioteket hyppigere end tidligere. Besøgs- og udlånsstatistik fra Randers Bibliotek bekræfter, at de tre åbne biblioteker har fået nye lånere, der kommer oftere. Tilfredsheden med de åbne bibliotekers muligheder og indretning ligger også i top. Hele 98% af brugerne svarer, at de er meget tilfredse med indretning og overskueligheden på bibliotekerne. Ligesom de er både tilfredse og fortrolige med de tekniske låne- og afleveringsmuligheder.

Endnu mere fleksibilitet og styrket vejledning ønskes
Undersøgelsen viser imidlertid, at den type biblioteker stadig har et udviklingspotentiale. Brugerne siger nemlig, at de gerne vil have endnu mere fleksibilitet i form af endnu længere åbningstid, oplyser Randers Biblioteks kommunikationskonsulent Allan Malver. De vil også have flere muligheder for at blive inspireret og få gode råd og vejledning, selv når de kommer i perioder uden personale. Undersøgelsen forventes derfor, oplyser Randers Bibliotek, at danne udgangspunkt for målrettet videreudvikling af både tilgængeligheds- og formidlingsmulighederne på de åbne biblioteker.

Sådan bruger vi tilbuddet
Lidt over halvdelen, 51% af brugerne, svarer, at de bruger bibliotekstilbuddet alene, mens 49% oplyser, at de bruger det sammen med andre. Heraf kommer 40% sammen med familien, mens 9% kommer sammen med venner. 42% fortæller, at de bruger biblioteket på vej til og fra arbejde.

Undersøgelsen viser også, at de fleste benytter sig både af muligheden for betjening og for at komme i tiden uden betjening. 16,8% af brugerne svarer dog, at de ikke bruger de tre biblioteker i den ubetjente tid. I alt 89,8% oplyser, at de kommer i den betjente tid. Samlet set oplyser 81,8%, at de kommer i den ubetjente tid. To tredjedele, 65,8%, oplyser desuden, at de bruger biblioteket i weekenden.

Storbrugerne er kvinder over 35 år
Aldersmæssigt er det ikke overraskende især voksne, der benytter sig af de åbne, selvbetjente tilbud. Hovedparten af brugerne er ifølge undersøgelsen kvinder. Mændene står for 27% af de brugere, der har besvaret undersøgelsen, mens godt og vel 2,5 gange så mange, 70,6%, er kvinder. Herudover er 2,4% institutioner.
Aldersgruppen 0-7 år tegner sig for under 1% af brugen. Her viser undersøgelsen, at forældre står for lån til de yngste grupper. I alle tilfælde oplyser hele 26,45 % af de voksne brugere, at de låner til deres børn.
Børn og unge i alderen 7-16 år udgør 11,3 % af brugerne. Mens aldersgruppen 17-24 år er den ringest repræsenterede med bare 1,6%. De efterfølges af aldersgruppen 25-34 år, som står for 7,4%.
Storbrugerne er de 35-44 årige og de 45-54 årige, begge grupper tegner sig for godt 18%. De 55-64 årige er også ivrige benyttere af tilbuddet med 16,5%. Aldersgrupperne over 65 år er slået sammen til en og udgør i alt 26,4%.
Omkring en tredjedel, 31%, angiver desuden, at de er blevet (nye) lånere efter at biblioteket er overgået til at være åbent, selvbetjent bibliotek.

Brugerundersøgelsen er indtil videre en af de største, der er lavet af åbne, selvbetjente biblioteker. Undersøgelsen er del af en evaluering af denne type biblioteker, som er færdig til august. Til den tid undersøges også, hvor brugerne geografisk kommer fra. Brugerundersøgelsens resultater kan downloades på www. randersbib.dk/brugerundersoegelse-2012.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget