Designtænkning: Verdensmålene kalder på handling

Skrevet af

Kira Gilling Hansen og Nicklas Alexander Kirchert

11 april, 2022
Download hele magasinet som pdf:

To designambassadører er med til at gøre biblioteker mere bæredygtige. Bibliotekerne har både et ansvar og særlige potentialer for borgerinddragelse i den bæredygtige omstilling, mener designtænkerne Sidsel Bech-Petersen og Helene Bruhn Schvartzman. Ifølge dem er der tit langt fra strategi til handling, så det skal vi ikke vente på.

Vi skal bare gå i gang, ikke være bange for at begå fejl og vi skal afprøve idéerne i stedet for at bruge en masse tid på strategi og fejlanalyser. På den måde kan bibliotekerne blive borgernes foretrukne innovationsrum.

Et bæredygtigt hack på tværs af landegrænser
Vores bevidsthed om at klimakrisen kalder på handling, har også betydning for designtænkningen på de danske folkebiblioteker. Fokus skifter fra blot at fokusere på mennesker til alt liv på jorden. Sidsel Bech-Petersen og Helene Bruhn Schvartzman fra Aarhus Bibliotekerne har sammen med kolleger fra de baltiske og nordiske lande været med til at udvikle designtænkningsredskaber, som netop tager højde for hele planeten, diversitet og alle arter. Det såkaldte ‘Design Quest’ er nemlig udviklet med fokus på at gøre bibliotekerne til aktører for FN’s 17 verdensmål. Mere konkret handler det om, at bibliotekerne skal se sig selv efter i sømmene ved løbende at have fokus på diversitet blandt brugere og ansatte, og hvor organisationen kan mindske klimaaftrykket.

Hvorfor skal biblioteker være aktører i den bæredygtige omstilling?
Både Helene og Sidsel har flere års erfaring med at inddrage borgere i verdensmålsarbejdet og bruge bibliotekerne til at skabe bæredygtige handlefællesskaber. Allerede i 2013 var Helene med til at lave ‘Dyrk dit Bibliotek’. Her blev de første frø sået i en bibliotekshave i Risskov sammen med en lille gruppe borgere. Haven er stadig er et populært tilløbsstykke, der samler hele lokalsamfundet. Men det vidste de ikke, da de gik i gang, og det er blot ét eksempel på, at tingene sker og udvikler sig, når bolden spilles videre til borgerne.

Sidsel fortæller: “En ny verden kræver muligvis en ny slags biblioteker, som vi måske ikke kender endnu. Vi skal have et sted, hvor vi kan eksperimentere og lege. Det er bibliotekerne gode til, og de kan ses som lokalsamfundets innovationsrum. Vi bruger selv designtænkning, men vi laver også designtænkning for borgere, og giver dem værktøjer til at tænke nyt og til at være meddesignere af fremtiden.

Bibliotekerne skal både være mødested og platform for idéer, og hvis vi gør det med designtænkningsbrillerne på, kan vi skabe bred folkelig opbakning til FN’s verdensmål.”

Ledelsen bakker op – både til internationalt arbejde og til at rykke folk
Når vi spørger Sidsel og Helene, hvordan de er kommet i stand med alt dette, peger de blandt andet på ledelsen på Aarhus Bibliotekerne, som i mange år har givet plads til at afprøve idéer og eksperimentere med nye formater. “De har givet plads til, at flere ansatte kunne komme ud i verden og deltage i internationale projekter. Den flade struktur og høje grad af tillid til alle medarbejdere har skabt et rigtig godt udviklingsmiljø i Aarhus,” fortæller Sidsel.

På den måde kan biblioteker både gøre verdensmål til noget lokalt og globalt. Biblioteker er tæt på lokalsamfundet og gode til den brugerinddragelse, der skal til for at forankre verdensmålene hos borgerne.

Samtidig er bibliotekerne gode til at samarbejde globalt. I Aarhus har de til eksempel Next Library-netværket med mange gode partnere: EIFL, P2PU, MIT Media Lab, Progress Foundation med flere – og også stærke bånd til andre netværk i regi af IFLA, EBLIDA og Public Libraries 2030. Noget der også er med til at sikre internationalt samarbejde omkring verdensmålene.

Det internationale samarbejde har også skabt efterspørgsel på de workshops, som Sidsel og Helene afvikler sammen med designambassadørkolleger fra Aarhus Bibliotekerne. De besøger jævnligt danske folkebiblioteker for at kickstarte designtænkningsprocesserne, men de har også været i Kina, Rusland, USA, Japan, Tjekkiet, Island, Italien, Singapore, Ukraine, England, Namibia, Kenya og Sydafrika osv.

En powerduo af handlekraft og vilde idéer
Det er ikke nok at lave strategier – der skal også handles. Og det er ifølge flere af Helenes kolleger noget, hun mestrer. De siger, at Helene er en design do’er og ikke bare en thinker!

“Helene får de højtflyvende visioner og strategier ned på jorden ved at få tingene til at ske, motivere projektgrupper gennem ejerskab og ved at finde de lokale partnere, der skal til,” fortæller Sidsel og uddyber: “Der sker noget, når Helene er med. Hun ser fremad, ser muligheder og får idéer. Hun har de egenskaber en god designer skal have, fordi hun er nysgerrig, empatisk og god til at analysere og omsætte input til indsigter. Hun deler gavmildt ud af sin viden, netværk og nye idéer, og hun går altid de ekstra skridt, der skal til for at få noget til at ske. Hvis du spørger mig, er det det, der skal til, hvis vi skal have endnu flere borgere og biblioteker til at rykke i en mere bæredygtig retning. De skal i kløerne som sådan en som Helene.” 

De positive tilkendegivelser flyder i øvrigt tilbage, når vi beder Helene om at beskrive det særegne ved deres samarbejde.  “Sidsel har øje for fremtidstendenser, et roligt overblik og hun får brikkerne til at lande rigtigt. Sidsel er god til at sige ’Ja og…’, uanset hvilke crazy idéer, jeg kommer med. På en måde er man bedst, hvis man bliver ved med at være nybegynder og lidt i tvivl, og hvis man så tør være i den tvivl og usikkerhed. Derfor er det så vigtigt, at man støtter hinanden og er fejlmodige sammen. Det tror jeg, vi er gode til.”

De 17 verdensmål er på mange måder allerede en grundlæg-gende del af bibliotekernes DNA, er Sidsel og Helene enige om, men de rokker også ved bibliotekernes strategiske identitet: “Vi skal alle gøre noget helt andet i fremtiden for at gøre en forskel ift. verdensmålene, så er det et wake-up-call til os biblioteker om at blive ved med at forny os for fortsat at være relevante for borgere og samfund”.

KIRA GILLING HANSEN og NICKLAS ALEXANDER KIRCHERT, projektleder og kommunikationsmedarbejder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker
 

FAKTA: Hvad kan man bruge designtænkning til?
Biblioteksbrugere, og det samfund bibliotekerne eksisterer i, er i konstant udvikling, og de skiftende behov kræver, at biblioteker kontinuerligt og kreativt forbedrer og tilpasser deres tilbud. For bedre at forstå brugernes behov har bibliotekerne brug for nye værktøjer, der gør det muligt for vi fagfolk at se vores organisation fra brugernes perspektiv.

I 2015 lancerede designvirksomheden IDEO, Chicago Public Libraries og Aarhus Kommunes Biblioteker sammen et toolkit: "Design Thinking for Libraries". Det er en metode til biblioteksudvikling udviklet med støtte fra Bill og Melinda Gates Foundation. Siden 2015 har Aarhus Bibliotekerne arbejdet videre med dette toolkit med kolleger fra de baltiske og nordiske lande, så det også rummer et bæredygtigt lag. 

Designtænkning med et bæredygtigt lag
Designtænkning handler om at accelerere innovation for at skabe bedre løsninger på de udfordringer, vi møder. Den nye metode (Design Quest) er menneske og planet centeret og har fået et bæredygtigt lag, fordi vi forsøger at skabe nye løsninger både for mennesker og til gavn for hele planeten. Designtænkning er en tilgang, der ‘tvinger’ os ud i verden for at blive klogere på de mennesker og den verden, vi gerne vil gøre en forskel for. Det er vigtigt at være åben for, at det måske er vores system, der skal ændre sig. Bibliotekerne er et mødested og platform for idéer og således en aktør, som kan være med til at skabe folkelig opbakning og forankring af FN’s Verdensmål. Vi er stærke kulturaktører, men vi kan godt blive bedre til at forene de grønne og bæredygtige mål i vores virke. Og det kan vi bruge designtænkning til med FN’s verdensmål som ramme.

Håb, humor og handlemod
Når bolden spilles videre til borgerne, sker der ting, vi ikke kan forudse. Men det kræver, at vi (bibliotekerne) tør slippe tøjlerne og give magten til borgerne.
Hvis I gerne vil vide mere om designtænkning på biblioteket, er I velkomne til at kontakte Helene Bruhn Schvartzman på mail: hsc@aarhus.dk.

 

Blå Bog:
Helene Bruhn Schvartzman (f. 1977). Bor i Skødstrup uden for Aarhus med høns, kat, mand og fire børn. Har en hverdag med kompost og togrejser, hvor hun gerne forsøder hverdagen med svensk jazz, løvstikke, kaffe, pastis og solskinsvejr. Hun er cand.mag. i Religionsvidenskab og Filosofi og er i gang med master i Design ved KADK. Ansat ved Aarhus bibliotekerne siden 2011 og har arbejdet med Medborgerskab, Samskabelse, Designthinking og Bæredygtighed. Litteraturanbefalinger: Træernes hemmelige liv / Planternes Manifest / Om at spise dyr / Livets tynde vægge.

Sidsel Bech-Petersen (f. 1979). Bor i Aarhus med et klædeskab fyldt med pailletjakker, fadølsanlæg i kælderen og så er hun med i Melodigrandprix-klubben.Hun er cand.mag. i Informationsvidenskab og Multimedier. Ansat ved Aarhus Bibliotekerne siden 2005, hvor hun i dag er Leder af Projektudvikling og Brugerinddragelse.Udvalgte projekter: Forvandlingsrum/Transformation Lab, Brug brugerne, Design thinking for libraries og Next Library.

 

 

 

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...