Albertslund er en af den københavnske vestegns mest planlagte forstæder, hvor byplanlæggernes gode hensigter om lys, luft, grønne områder og sociale fællesskaber er gået hånd i hånd med store planer og montagebyggerier. Det gælder både det store område Albertslund Syd med sine mange gårdhavehuse, og det gælder Hedemarken med sin treetagers bebyggelser. Begge steder er indtrykket af de ens betonelementer og lige linjer i dag mildnet af haver og beplantninger, som er vokset op i årenes løb.
Kulturpolitisk har Albertslund i årtier været præget af høj prioritering af biblioteker og forskellige kulturelle tilbud. Det i 2004 fuldstændig fornyede hovedbibliotek suppleres bl.a. af et områdebibliotek i Hedemarken, som betjener ca. 3000 borgere, hvoraf mere end halvdelen har en anden baggrund end dansk.
Fra lokalbibliotek til medborgercenter
Hedemarken har fungeret som lokalbibliotek siden 1978, men fik fra 2009 en ny profil med nøgleord som brugerinddragelse, medborgerskab og mødested. Med støtte fra den daværende centrale biblioteksstyrelse fik man bevilget et treårigt forløb til etablering og udvikling af et medborgercenter i et udsat bolig-område. Tanken var at etablere et åbent rådgivnings-, lærings- og aktivitetscenter uden krav om medlemskab eller registrering. Det traditionelle bibliotekstilbud skulle stadig stå stærkt, men samtænkes med behovet for at skabe sociale relationer mellem beboere, frivillige organisationer, foreninger og øvrige lokale aktører. Overordnet var målet at indarbejde biblioteket i boligsociale sammenhænge. En egentlig ombygning og nyindretning startede i 2010, og projektet udvikler sig stadig.
Anonymt ydre – hjemligt indre
Udefra virker bygningen med den officielle betegnelse Bibliotek og Medborgercenter nærmest anonym i Hedemarkens omgivende blokland, men dette indtryk ændrer sig overraskende, når man træder ind i biblioteksrummet med den på en gang spraglede, eksotiske og hjemlige indretning. Pludselig befinder man sig midt i et aktivt, levende mødested, hvor man sporer ideerne bag projektforløbet. Indretningen oser af idealer om livsverden og ‘tredje sted’.
Bibliotekets store, lyse rum er møbleret som stuer med lysebrune lædermøbler, polstrede lænestole i stærke farver og små sofaborde. Billedet af kronhjorten ved skovsøen og lamper med orange og sort skærm signalerer retro og hjemlig hygge. Der er gjort mange gode fund i Den Blå Avis. På de lave træreoler og sofabordene ligger bøger, der frister til læsning. Det hjemlige præg er ikke blot visuelt. Man kender og bruger også hinandens navne.
Som modspil til den megen hjemlighed er der indrettet et langt arbejds- og undervisningsbord med moderne designermøbler, hvor der bl.a. er it-undervisning. Man kan vælge at slå sig ned i de bløde lænestole, men der er også mulighed for computer-rådgivning, kreativt værksted og lektiehjælp.
Også børnebiblioteket er originalt indrettet med et lille lyseblåt køkken med blå emaljerede køkkenting, som kombinerer leg og folkelig kulturarv. En væg er dekoreret med plakater for børnebiblioteker, og et skab er hulet ud som grøn ‘lyttebox’.
Tværfaglighed som drivkraft
Stedets personale har ligesom projektets tænkning en tværfaglig sammensætning. Lederen er antropolog og driver stedet med en HK’er, en cand.scient. soc. og en bibliotekar.
Henriette Lind Nissen, stedets bibliotekar, serverer kaffe og fortæller om udviklingen fra pionertidens fælles udflugter og beboermiddage til de mange aktiviteter, der stadig er i gang. Den bærende idé er at arbejde med og udvikle interessefællesskaber. En tværfaglighed hun i øvrigt gerne så mere reflekteret i IVAs undervisning. Og en tværfaglighed, der kommer ganske tæt på de engelske Idea-Stores, dog uden det farverige ydre som disse centre bruger til at markere sig med i det omgivende samfund.
Taber biblioteket pusten
På det uundgåelige spørgsmål om biblioteksbegrebets grænser og ophævelse af bibliotekets identitet i et medborgercenter som Hedemarken svarer Henriette Lind Nissen, at det er problemstillinger, man er meget opmærksom på. Balancen mellem forskellige aktiviteter er meget vigtig.
Målet er i bibliotekssammenhængen at sætte litteraturen i spil på nye måder og ad den vej skabe fællesskaber gennem refleksioner og oplevelser med litteraturen. Derfor prioriteres traditionelle biblioteksaktiviteter højt. Fra formidling af bøger til litterære arrangementer. Fremme på borde og reoler ligger skønlitterære bøger af Pablo Neruda og Einar Mar Gudmundsson og faglitterære bøger som København i en jazztid og Historiens fantastiske byer. De mange sociale aktiviteter har i nogle tilfælde netop tiltrukket ny læsere, der ellers ikke ville være kommet på biblioteket.
Hedemarken – som det tredje sted
I modsætning til flere nye biblioteksbyggerier er biblioteket og medborgercenteret i Hedemarken ikke noget iøjnefaldende arkitektonisk ikon. Til gengæld er stedets ånd i mine øjne nærmere Ray Oldenburgs begreb om ‘det tredje sted’ end mange andre steder. Ud over det generelle princip om ‘et hjem uden for hjemmet’ er stedet åbent, inkluderende og uformelt. Møbleringen er inviterende og original. Der er balance mellem genbrugsfundene og de mere stilige møbler, som hver for sig signalerer forskellige afdelinger og funktioner. Den tværfaglige tænkning og sammensætning af personale er udfordrende, nyskabende og perspektivrig. En yderligere fornyelse kunne være en mere tydelig markering af bygningens funktioner udadtil.
