Odense er selvfølgelig først og fremmest kendt i verden for eventyrdigteren H.C. Andersen, der blev født 100 meter herfra, men der er også rigtigt meget andet at komme efter. Søren Windell (C), rådmand for By og Kultur i Odense, bød topmødets hundredvis af deltagere velkommen til Odense, varmt velkommen med et glimt i øjet tidlig torsdag morgen den 27. april og lagde ikke skjul på Odenses omfattende kulturtilbud og fortræffeligheder på kultur- og vidensområdet: Kulturen er det absolut vigtigste ikke-fysiske velfærdsområde i dagens Danmark. Rådmanden introducerede Odenses unikke transformation og fortalte, hvordan byen i dag i endnu højere grad blevet som en bog, hvor man hele tiden oplever nye fortællinger – som odenseaner og som besøgende.
Fra stor dansk by til dansk storby. Kulturens betydning for Odenses forandring og byudvikling kan ikke underdrives og har trukket internationale overskrifter. Vi er en anden by end vi var for 10 år siden. På Bibliotekspolitisk Topmøde i Odense fortalte stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen torsdag med stor begejstring historien ”Fra gade til by”. Om bl.a. den firesporede Thomas B. Thriges Gades forvandling fra daglige 50.000 gennemkørende biler til et nyt levende kulturmiljø i international skala karakteriseret af gågader og ny letbane. Om hvordan en nedkørt industri- og værftsby har taget et tigerspring til i dag at have fokus på kultur i verdensklasse og være innovationens stærke bio- og robotcentrum. Ikke mindst på grund af den forandringskraft, der ligger i kulturen – og fordi politikere og by tør drømme.
Kulturen, bibliotekerne og den sociale udfordring
Kulturen og den sociale udfordring
Mads Meier Jæger, professor i sociologi, KU, og Ea Hoppe Blaabæk, post.doc. Sociologisk Inst. KU, havde ordet i fællesskab torsdag eftermiddag. De fortalte med afsæt i et nyt forskningsprojekt om, hvem der bruger og ikke bruger kulturen, hvad de bruger den til og ikke mindst hvilken betydning den sociale baggrund har. De højtuddannede/ højtlønnede og deres børn låner i klart højere grad end lavtuddannedes/lavtlønnedes børn på biblioteket. Spørgsmålet er, hvordan biblioteket og kulturen tiltrækker flere lavtuddannede. Læsning som social markør. Den enkeltes smag og livsstil sender et stærkt signal til andre om ”hvor du hører til” og ”hvem du er”. Betyder sådanne signaler noget i praksis? Ja, lød det bl.a. – en mere finkulturel livsstil hæver sandsynligheden for, at du får et godt job, høj løn og bedre sociale netværk etc., og er dermed med til at gøre social ulighed større. Ressourcestærke grupper er gode til at bruge kulturtilbud, mindre ressourcestærke mindre. De sociale forskelle i biblioteksbrug og læsebrug er meget stærke og udhuler demokratiet. Skærmbrug er f.eks. meget højere i lavtlønnede familier. Biblioteket skal sikre, at bøgerne faktisk er der, hvor brugerne er.
Har den digitale platform demokratiseret bibliotekstilbuddet, lød bl.a. et spørgsmål fra Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg. Både og lød svaret. Højtlønnede familier er stadig i overvægt, men man kan godt tale om, at der er taget et skridt i den rigtige retning. Under corona, hvor flere måtte ty til digitale tilbud, faldt uligheden faktisk noget.
Altså: Hvordan gentænker vi bibliotekets tilbud, så vi får knækket den udfordring.
Læsning og den store blinkende udfordring: Hvordan får vi flere med?
Biblioteket & læsning – ny indsats for læseglæde var tema for torsdagens sidste debat. Læsning er en del af folkebibliotekernes DNA og afgørende for demokratiet. Samtidig viser f.eks. seneste internationale PIRLS-undersøgelse, at børns læsefærdigheder er faldende. Hvordan får vi flere børn (og voksne) til at læse mere, blev der spurgt i torsdagens sidste programindslag.
Thomas Illum Hansen (tv), forskningschef ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole – en af forfatterne til Børns Læsning 2021, og Kristine Nygaard (th), bibliotekschef for Centralbiblioteket i Aalborg, drøftede sammen med moderator og projektleder i Tænketanke Fremtidens Biblioteker, Lisbet Vestergaard, udfordringer og muligheder lige nu.
Vi har en læsekultur, som er udfordret, og det ved bibliotekerne og har arbejdet med i mange år. Aalborg har været med til at udvikle en ny læsemodel, der giver nye greb til bibliotekets arbejde omkring læsning. Rapporten Børn og Unges læsning 2021, viste at børn og unges læsning drives af mange ting, ikke bare læselyst, og derfor har man forsøgt at udbrede konteksten for tilgangen til ’greb’ til læsning. Skolen kan ikke gøre det alene, men skal gøre det sammen med biblioteker og andre. Alle relevante aktører skal med på banen, hvis der skal sikres bedre læsekompetencer – og modellen er bl.a. skabt på denne baggrund med læser og litteratur i forgrunden.
Modellen opererer med fire perspektiver, der skal overvejes i formidlingen og aktiviteterne. De lyder meget kort oplistet: Læselyst – om det at nyde noget, Litteraturinteresse – om udvidelse af horisonten, Læsemotivation – om det at ville/skulle vide noget og Litteraturengagement – om hele det kreative aspekt. De fire greb og deres fokus vil kvalificere og sikre, at man kommer hele raden rundt. De kan bruges af alle aktører – og på alle aldersgrupper.
Se alle indslag som video – og læs om topmødets klimafokus i bladets augustnummer.
