Det Digitale Bibliotek er spækket med kvalitet – bare ikke for alle

Skrevet af

Ditte Schjødt, Lars Bornæs

13 maj, 2020

Eller sagt på en anden måde: hvorfor overlader vi ungdoms- uddannelsernes elever til Google? Vi ønsker os en national digital overbygning, der reelt sikrer fri og lige adgang til digitalt indhold af kvalitet. Skriver Ditte Schjødt og Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne, i dette debatindlæg som bringes i juni-nummeret af Danmarks Biblioteker. 

Det er på tide, vi sætter de studerendes behov i første række og tør tale om, hvordan de danske folke-, forsknings- og uddannelses- biblioteker i fællesskab kan støtte den digitale dannelse i et livscyklusperspektiv – fra folkeskoleniveau til universitetet og ud på arbejdsmarkedet – så det ikke er tilfældigt, hvad eleverne får adgang til.

Som studerende på en ungdomsuddannelse i Danmark kan dit postnummer have afgørende indflydelse på kvaliteten af din uddannelse, og de resultater, du kan opnå. Det er en konsekvens af, at bibliotekernes digitale og organisatoriske infrastruktur mangler sammenhængskraft på tværs af kommunegrænser og sektorer, og det betaler elever på ungdomsuddannelserne en uforholdsvis høj pris for.

Vi må derfor skabe en sømløs national digital overbygning, hvor det Kgl. Bibliotek (KB), Centralbibliotekerne, folkebibliotekernes nye digitale forening ”Det Digitale Folkebibliotek" (der bygger på resterne af DDB + diverse) og sektorerne i fællesskab fejer de politiske sten og organisatoriske barrierer af vejen og reelt giver elever på ungdomsuddannelserne fri og lige adgang til information og vejledning i informationssøgning.

Dit Digitale Bibliotek i praksis – Det er fandme smart!

I februar underviste vi på Silkeborg Bibliotekerne 475 3.g’ere på det lokale gymnasium som en del af SRP-forløbet. SRP’opgaven markerer afslutningen på gymnasietiden og tæller dobbelt på eksamensbeviset, så eleverne var yderst motiverede for at komme godt fra start.

Materialeudvælgelsen er central for resultatet, men de færreste elever har trænet informationssøgning i andre kilder end Google. Læringsmålene for informationssøgningskurserne er derfor, at klæde eleverne bedre på og få dem til at kunne skelne mellem publikationstyper, at udvide søgeordsforrådet, relevansvurdere materialer og at benytte de strukturerede databasers afgrænsningsmuligheder.

Udbrud som ”Det er fandme smart!” og ”Ej, det er lige her, og jeg har ledt i timevis på nettet!” er hyppige, når vi underviser, og i februar havde vi også armene over hovedet, fordi vi kunne observere lettede elever, der opdagede, at bibliotekets databaser kan forbedre materialeudbuddet og effektivisere informationssøgningsprocessen.

Her kunne beretningen slutte og være en god historie om, hvordan bibliotekerne understøtter den digitale dannelse og gør de danske gymnasielever informationskompetente og klar til det 21. århundredes krav. Men desværre er der malurt i bægeret, for det er endnu ikke lykkedes de danske biblioteker at skabe fri og lige adgang til digital information.

Elever må nøjes med Google

Folkebibliotekerne har gennem DDB kunnet købe en lang række kilder med kvalitetsinformation, der tillader eleverne at søge præcist og finde materiale på det rette niveau – i opgavesammenhænge er disse armslængder foran Google. Det er desværre bare ikke alle biblioteker, der har prioriteret det og der findes derfor ligeså mange versioner af det digitale bibliotek, som der er kommuner.

Hvor den analoge overbygning agerer sikkerhedsnet for forskellene i samlingerne og sikrer den frie og lige adgang med et omfattende interurbant lånesamarbejde, er det digitale lånesamarbejde amputeret, fordi de digitale materialer ikke kan krydse kommunegrænsen. Derudover er centralbibliotekernes overbygningslicenser i disse år baseret på gængse licenser med aviser og magasiner, som de fleste folkebiblioteker alligevel ville købe, og ikke de snævre, faglige databaser til opgavebrug (interessant at kalde dette en overbygning – det er nærmere en sidevogn).

Det betyder i praksis, at mange elever på de danske ungdomsuddannelser ikke kan søge digital kvalitetsinformation hjemmefra. I stedet må de rejse efter information eller nøjes med det, de kan finde på Google. De fleste elever vælger at nøjes med Google.

Momentum for ny National Digital Overbygning?

Centralbibliotekerne genforhandler kontrakter i disse måneder, DDB virksomhedsoverdrages snart til ”Det Digitale Folkebibliotek”, og KBs UNGLI er stadig i opbygningsfasen. Samtidig er der national debat om at højne uddannelseskvaliteten i gymnasierne, bl.a. ved en central fordeling af elever på tværs af kommunegrænser (https://gymnasieskolen.dk/ekspertgruppe-gymnasier-skal-opdeles-i-klynger). Man må sige, der er momentum for at kunne foretage nogle reelle ændringer til absolut fordel for de danske biblioteksbrugere. Og det må gerne gå hurtigt, så vi ikke forpasser chancen og efterlader eleverne med Google.

Vi ønsker os en national digital overbygning, der reelt sikrer fri og lige adgang til digitalt indhold, som ikke nødvendigvis skal bruges af den brede lånergruppe. Om denne overbygning bedst etableres med nationale licenser, eller om der skal en fuldstændig gentænkning af betalingsmodellerne i spil, skal vi ikke kloge os på – men vi må turde kigge på vores praksis ud fra et brugerperspektiv.

Eleverne på ungdomsuddannelserne er en god case og selvom oprettelsen af UNGLI via KB er et skridt på vejen til informationsforsyning til denne brugergruppe, er det ikke nok at stille databaser til rådighed uden at sikre vejledning og support til eleverne og skolerne.

Lad os gå i takt med et politisk startskud

Der er de seneste par år arbejdet med flere scenarier for informationsforsyningen til gymnasieskolen. Konklusionerne er bl.a., at det ikke er nok at stille databaser til rådighed, der skal også vejledning til, før eleverne kan bruge indholdet (se f.eks. Digital Informationsforsyning og ny Didaktik i Gymnasieskolen).

En sømløs national digital overbygning er en del af løsningen og denne overbygning skal funderes i et reelt samarbejdende biblioteksvæsen. Det samarbejdende biblioteksvæsen skal støttes på det ministerielle, statslige niveau med etableringen af fælles fora på tværs af sektorerne. Vi kan ikke lade små netværk uden mandat og muskler løfte de fælles initiativer.

Et af folkebibliotekernes vigtigste strategiske fremtidsspor er etableringen af det lokale ”læringsbibliotek”. Men det er ikke let, så længe forudsætningerne består af centralbiblioteker, som går den ene vej og et nationalbibliotek, som går den anden vej, samt en ny digital biblioteksforening, som i sagens natur ikke er begyndt at gå endnu.

Dette indslag udkommer i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020, som udkommer 15. juni.

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...