Nedlukningerne fra marts 2020 og igen fra december 2020 forstærkede den digitale udvikling for danskernes bogkøb, bibliotekslån og læsning. Bogpanelet udgav november 2021 sin årsrapport. Den fysiske oplevelse af bogstakke med nye bøger eller de veltjente klassikere på hylderne er vigtig for danskerne, konkluderer Bogpanelet i indledningen.
Det bygger på, at salget af trykte bøger har udviklet sig i en positiv retning, selv om bibliotekernes bestand af fysiske bøger er faldende. Endvidere er interessen for streamingtjenesterne stigende.
Bogpanelets rapport omhandler det kommercielle bogmarked, hvilket dækker ¾ af den samlede bogproduktion. Den største del af den ikke-kommercielle bogproduktion er faglitteratur. Rapportens konklusioner vedr. skønlitteratur er derfor umiddelbart mere dækkende end for faglitteratur.
Bogpanelet ser på et ti-årsperspektiv, men da det er tilfældet hvert år, er denne anmeldelse fokuseret på udviklingen fra 2019 til 2020.
Bogproduktionen
Antallet af førsteudgaver af skønlitteratur er faldet marginalt fra 2019 til 2020, men antallet af sådanne titler på dansk er steget. Titler oversat fra engelsk/amerikansk er faldet med 20% fra 2019 til 2020 og har ikke været lavere de sidste 10 år.
Antallet af faglitterære titler er fra 2019 til 2020 faldet med knap 5%. Det er forsat biografier, som er den største emnegruppe.
Udgivelsen af e-bøger stiger markant. For skønlitteratur er stigningen fra 2019 til 2020 på knap 14% og for faglitteratur 17%. Der udgives flere skønlitterære titler til voksne som e-bøger end som trykte bøger, men denne tendens gælder ikke for skønlitteratur til børn.
Produktionen af lydbøger er bemærkelsesværdigt faldende. Efter et hop på over 2.000 titler i 2018 til over 6.000 titler, så ligger 2019 og 2020 ca. 500 titler lavere. Dog er antallet af titler, når det gælder nye netlydbøger fortsat stigende, mens cd-formaterne måske ikke så overraskende er faldende.
Forlagenes omsætning
Flere af de større forlag har et fald i antallet af udgivne e-bøger, mens det samlede antal titler er stigende fra 2019 til 2020.
Efter et 2017 med 6.308 retrodigitaliserede e-bøger er der over de næstfølgende tre år sket et fald: I 2020 blev retrodigitaliseret 2.719 titler. Markedet er ved at være mættet med ældre titler, og der er ikke tilsyneladende ikke p.t. stor efterspørgsel efter e-bøger, hvor den trykte original er af ældre dato.
Forlagenes samlede salg er stadigt stigende. Fra 2019 til 2020 er salget af trykte bøger er steget 1,1%, mens salget af digitale udgivelser steget 20,6%. Salget af netlydbøger er markant stigende med 58% fra 2019 til 2020 med en omsætning på knap 160 mio.kr. Salget af e-bøger er steget med 3% og salget af andet digitalt (primært undervisningsmidler) er steget med 9%.
Forklaringen ligger ikke mindst i nedlukningerne som følge af Covid-19 pandemien.
Antallet af forlag er stabilt med et fald på kun 5 forlag fra 2019 til 2020 med 971 forlag. Heraf er ikke mindre end 59,3% forlag med kun én udgivelse i 2020, hvilket er en stigning på 2,7% procentpoint.
Folkebibliotekerne
Der er en grundig gennemgang af folkebibliotekstal. Den beskedne stigning i udlånet af fysisk materiale fra 2018 til 2019 er mere end modsvaret af et markant fald fra 2019 til 2020. En væsentlig del af forklaringen er også her Covid-19 nedlukningerne, så de mere langsigtede virkninger er det fortsat for tidligt at spå om.
Udlån og bestand af e-bøger og lydbøger via E-reolen er præsenteret meget illustrativt med flere figurer. Ikke mindst nogle kraftige hop som følge af Covid-19 nedlukningsperioder. En anden detalje er, at en aldersopdelt oversigt over lånere af fysisk materiale henholdsvis på eReolen.dk viser, at der interessant nok er flere i aldersgruppen 10-19 år, som låner på eReolen end på fysiske bibliotek – som den eneste aldersgruppe.
Læsning og udfordrede læsevaner
Afsnittet om læsning er grundigt og giver mange detaljer. Befolkningens læsevaner er stabile – både samlet og opdelt på køn og aldersgrupper. Forskydningerne er som helhed små. Dog er der en klar tendens til at ældre over 70 læser mere – både skøn- og faglitteratur.
Afslutningsvis omtales to aktiviteter om læsning. Et digitalt seminar Pejlemærker i aktuel forskning om læsning med en opfølgende rapport. En af pointerne, er at børns, unges og voksnes fritidslæsning er faldet de seneste 10-11 år; især læsning af længere og sammenhængende tekster er i tilbagegang.
Dette følges op af et efterfølgende seminar i august 2021 Børn, formidling, læselyst – Forskning møder praksis. Her blev taget udgangspunkt i nyere forskning, som viser, at børns læselyst styrkes af, at de bliver inddraget i dialog med kompetente formidlere.
Presset på tilgængeligheden af trykte bøger ikke mindst med faldende biblioteksudlån kræver opmærksomhed i lyset af interessen for netop det fysiske møde med bogen, skriver Bogpanelet. På seminaret blev peget på, at fysiske bøgers synlighed og tilstedeværelse i børns læringsmiljøer er altgørende for deres dannelse som læsere. Der annonceres en publikationen om seminaret ultimo 2021, som dog i skrivende stund ikke er udkommet endnu.
■ Bogpanelets egne initiativer vedr. læsning er der således grund til at være opmærksom på og følge. Indsatsområdet Læsning og læselyst har derudover også stort fokus aktuelt, såvel når det drejer sig om udviklingsprojekter på bl.a. biblioteksområdet under Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS.dk) som i Tænketanken Fremtidens Bibliotekers regi, se artiklen af Stine Reinholdt Hansen og Lotte Hviid Dhyrbye i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2022 side 26.
”Det glæder mig, at så mange danskere har fundet vej til bøgerne under nedlukningerne, og at de digitale muligheder for at købe, låne og læse bøger har muliggjort dette. Danskerne har købt bøger online, og de har i særdeleshed lånt flere netlydbøger og e-bøger fra bibliotekerne. Bøger er vigtige brikker i vores demokratiske samtale, men nok så vigtigt kan de give et kærkomment afbræk fra de sociale medier og skærme, der konstant suger vores opmærksomhed og fokus. Derfor er det også afgørende, at vi så tidligt som muligt får vist vores børn værdien af læsning, så læselysten bliver etableret for resten af livet.”
Ane Halsboe-Jørgensen (A), kulturminister ved offentliggørelsen
Læselysten skal fremmes
Markant forandring på bogområdet i gang.
“Når man læser Bogpanelets mange tal, skal man mærke sig de allermindste spor for at kunne danne sig det større billede af en forandring, der er i fuld gang, og som er mere dramatisk og kompliceret, end man først kan antage.
Det er vigtigt, at alle danskere har gode muligheder for adgang til fysiske bøger i hverdagen. Det skal hverken være svært eller dyrt at få fysiske bøger inden for rækkevidde. Desuden skal børns læselyst fremmes, ikke gennem påbud og firkantede læseanbefalinger, men gennem initiativer, der inddrager børns ønsker og behov”, understreger Anne-Marie Mai, formand for panelet i forbindelsen med årsrapporten.
Årets mest markante udvikling i Bogpanelets rapport ses i udlån af netlydbøger og e-bøger. Især for netlydbogen ses store stigninger i antallet af biblioteksudlån, der også udgør en større andel af forlagenes omsætning. Denne er svagt stigende, selvom antallet af forlag er faldet med fem. Herudover viser årets tal, at danskerne overordnet set hverken læser mere eller mindre end tidligere. Tallene vidner om, at Danmark har en stærk digital infrastruktur både på bogmarkedet og i bibliotekerne, som sikrer, at danskerne kan få adgang til litteratur.
På baggrund af en stor mængde statistik tager årsrapporten temperaturen på bogbranchen fra det øjeblik en bog produceres, til den er i hånden på læseren. På den måde tager tallene højde for hele kredsløbet fra produktion over distribution til forbrug. Bogpanelet blev etableret i 2014 for at følge udviklingen på det danske bogmarked, og det nuværende panel er udpeget for perioden 2019-2022. Professor Anne-Marie Mai er formand for panelet, der i alt tæller seks forskere med ekspertise inden for bogens og litteraturens kredsløb. Ved siden af den årlige rapport udgives andre specialrapporter. Læs mere om bogpanelet: kortlink.dk/kum/2es8x
Bemærk: Sekretariatet for Bogpanelet er skiftet fra SLKS til Kulturministeriet. Det indebærer ikke blot, at dette års rapport er publiceret på Kulturministeriets hjemmeside, men også at man har flyttet tidligere rapporter til Kulturministeriets hjemmeside, således at visse web-sider med links til tidligere årsrapporter, nu beklageligvis henviser til ingenting. Bogen og litteraturens vilkår 2021, Bogpanelets årsrapport. Kulturministeriet, 47 sider. Downloades fra kortlink.dk/kum/2es92
LEIF ANDRESEN, Chefkonsulent Det Kgl. Bibliotek
