Folkemødet er så overbefolket af folk, at der næsten ikke er plads til flere folk, og det er da folkeligt… Alligvel oplever jeg ofte folk, der ikke har været på Folkemødet, udtrykke, at de synes, der kommer mere elite end folk. Udfordringen er derfor, hvordan man inkluderer dem, der ikke er med, og favner endnu bredere. Samtidig med man skaber plads til både begejstring og flere folk.
Personligt tror jeg, at Folkemødet har ramt en tendens i tiden, hvor folk vil møde folk, snakke med folk, se folk og opleve alt det, der sker, når folk er sammen. I hvert tilfælde deltog omkring 114.000 i Allinge i juni i år. En oplevelse man også kan få, når man deltager i landets mange festivaler, hvor det ikke kun er musikken, der fylder, men også debatter og samtaler, som på moderne dansk kaldes talks, hvor folk deltager i kvalificerede samtaler. Kulturen har i den grad indoptaget debatten og eksperimenterer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, som modvægt til den medieskabte konflikt-underholdning vi ellers konstant oplever i primetime TV eller i den politiske debat.
Man kan kalde det fællesskab!
Samme tendens oplever vi på folkebibliotekerne og ikke kun til enkeltstående events, men hver dag på landets hundredevis af biblioteker. Her oplever vi også folk søge fællesskabet med kulturen som ramme, og som modvægt til alle SoMe-universer og andre digitale formidlingsformer. Her søger folk sammen for at opleve og snakke sammen.
Selv om folks biblioteksadfærd har ændret sig – man låner færre fysiske bøger men henter til gengæld i stigende grad digitale lyd- og e-bøger – så er der kommet stadig flere besøgende på bibliotekerne. Både for bare at være, læse eller arbejde i rummet eller mødes i det men f.eks. også at deltage i de mange arrangementer eller selv skabe fælles aktiviteter.
Alt det som på tre dages Folkemøde er sat i system, og hvor der også fortsat kommer flere deltagere.
Alligevel oplever jeg stadig folk, som siger, at folket er fraværende. Men den holder altså ikke. Der er nemlig rigtig mange helt almindelige folk, som bare er interesseret i at vide lidt mere og som ønsker at indgå i samtalen. Også sådan én som mig, der godt nok er på arbejde som debattør og arrangør, men i langt størstedelen af tiden på Folkemødet, er jeg jo også bare en af folket, som går rundt og deltager i de andres samtaler ligesom alle de andre tusinder, som er på Bornholm.
Selv deltog jeg i år i en række forskellige debatter fra FN’s verdensmål og UNESCO’s lærende byer, Fake News over læsning til kulturpolitik i tillæg til de tre store biblioteksdebatter.
Man kan kalde det demokrati!
Hvis der skal lidt malurt i bægeret, og der skal der jo tit for at holde smagsbalancen, så kan jeg være rigtig ked af, at så mange fra kultursektoren vælger ikke at deltage særligt aktivt på Folkemødet, fordi de vælger at prioritere deres (få) ressourcer på Kulturmødet på Mors. Tidligere har vi fra kultursektoren haft flere scener, hvor vi satte fokus på kulturens rammevilkår blandet med en masse oplevelser. De kulturelle oplevelser er der stadig flere af på Folkemødet, mens der er betydelig færre debatter om kulturens rammer.
Det kræver jo, at man er til stede og indgår i dialogen med folk fra andre sektorer. De brydninger kommer ikke, hvis kulturen ikke byder ind eller isolerer sig selv på sine egne øer. Der er brug for begge dele. Både de mere interne debatter og de brede med andre interessenter, så fra mig skal lyde en opfordring til alle kulturfolkene om at skabe flere debatter om kultur på næste års Folkemøde.
Tre biblioteksdebatter
Folkemødet hylder med egne ord “det danske demokrati og fællesskab” og havde som noget nyt i år et overordnet tema, FN’s 2030 dagsorden om bæredygtighed, og hvordan de mange deltagere hver især kan bidrage til gennemførelsen af de 17 hovedmål og 169 delmål. Årets tre store biblioteksdebatter var organiseret af Danmarks Biblioteksforening sammen med Bibliotekarforbundet og Bibliotekschefforeningen samt Tænketanken Fremtidens Biblioteker under overskriften “Danmarks Biblioteker”. De satte på forskellig måde fokus på vigtigheden af børns læsning, betydningen af kultur og så dens finansiering. Lidt polemisk sat på spidsen under mottoet Slap nu af med … Pointen var naturligvis, at her er ny indsats nødvenlig.
■ Slap nu af – med al den kultur og fordybelse til børn
Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger. Hvad kan kulturen gøre, og i hvilke rum sker det nu og i fremtiden? Det drøftede Michael Egelund, fmd. BUPL Storkøbenhavn, Tine Segel, fmd. BF, Anne Mette Thorhauge, lektor ved KU og fmd. Medierådet for børne og unge til maj i år, Imran Rashid, speciallæge og forfatter, Sund Digital samt Sophie Fuglesang, projektleder for Billedstrøm, Køge Bibliotekerne fredag den 14. juni om formiddagen. Kulturen er, lød det, ikke bare nice-to-have, men reelt set need-to-have.
■ Slap nu af – med al den læsning og litteratur
I forlængelse heraf bød fredag eftermiddag på debat om læs-ning, for børn læser mindre. Hvad gør vi?
Marianne Jelved (R), medlem af Folketinget, diskuterede muligheder og tilgang sammen med Peter Heller Lützen, specialkonsulent Nationalt Videncenter for Læsning, Steen Bording Andersen, kulturudvalgsfmd. Aarhus (A) og fmd. Danmarks Biblioteksforening, Tine Segel, fmd. Bibliotekarforbundet og Niels Lykke Lynnerup, medlem af Danmarks Lærerforenings HB. Læsning er “al lærings moder men samtidig en unik kilde til oplevelser”, men børn og unges lyst til selv at læse ud over skolen skal stimuleres. Nu tager bibliotekerne têten sammen med en bred koalition af alle vigtige samarbejdspartnere på et Christiansborgmøde den 11. september i år og drøfter national læsestrategi.
■ Slap nu af – med al den kultur
Lørdag formiddag kom det så til realitetsdiskussionen, for hvordan får vi finansieret ny læseindsats ud fra devisen: Børn og unge har brug for fordybelse. Er det en samfundsopgave – og hvilken rolle spiller fondene?
Mogens Jensen (A) medlem af folketinget, Birgitte Boesen, forfatter og rådgiver büroCHP, Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud samt Henrik Lehmann Andersen, direktør Nordeafonden og Pia Henriette Friis, bibliotekschef og fmd. Bibliotekschefforeningen førte diskussionen. Konklusioner var bl.a., at der er en stigende bevidsthed om, at vi af mange grunde har brug for kulturel dannelse som mennesker og samfund, og der skal investeres i børn og unge og i fremtidens fortællinger, fysiske som digitale. Vi er nødt til at tænke i udvikling. Det er en samfundsopgave, og der skal samarbejdes. Pia Friis understregede, at bibliotekerne arbejder med alle mulige partnere. Mogens Jensen så gerne man kunne aftale fælles strategiindsatser med fondene, selv om han understregede, at fondene ikke skal erstatte drift og modvirke nedskæringer, men gå med på nye udviklingsinitiativer. Lehmann Andersen påpegede, at NF støtter/faciliterer det gode liv p.t. mindre børn og naturadgang, hvor andre projektildsjæle driver nye initiativer.
MICHEL STEEN-HNASEN er direktør i Danmarks Biblioteksforening.
Artiklen er bl.a. bragt i Danmarks Biblioteker nr. 4, 2019.
