Det Fælles Bibliotekssystem ved indgangen til 2018

Skrevet af

13. februar, 2018

 

Alfa og omega for effektive IT-systemer rent driftsøkonomisk er ikke blot god funktionalitet, men som bekendt også solid performance. Det vil bl.a. sige få klik pr. opgave og hurtige svartider. Det gælder for private som offentlige virksomheder. I en privat virksomhed sættes ligefrem lighedstegn mellem indtjening og få klik plus (lyn)hurtig svartid. Hvilken funktionalitet giver landets nye bibliotekssystem, og hvordan er dets performance? Det ser de følgende artikler på.

Det har været et lidt barskt år for de mange biblioteker, da de i 2017 oplevede uhensigtsmæssigheder med det nye fælles bibliotekssystem i et sådant omfang, at virksomheden Systematic, der i dag står bag systemet, må betale bod.

I nyhedsbrev til brugerne i december 2017 udtrykker projektleder for FBS, Jesper Munch Jespersen, det således: “Driften af FBS har været udfordret i flere omgange på grund af for lange svartider dels i FBS og dels i Databrønden. I første omgang iværksatte vi tidligt på året en handlingsplan for FBS for at sikre acceptable svartider. Derudover anskaffede vi i midten af august et nyt driftsmiljø, som vi havde store forventninger til. Disse forventninger er dog desværre ikke helt blevet indfriet, da der siden har været store problemer med performance efter download af klienter, databasefejl mm. Det er naturligvis uacceptabelt, og jeg forstår godt den frustration, som der gives udtryk for blandt biblioteker og skoler. Jeg vil gerne understrege, at leverandøren Systematic fuldt ud har anerkendt, at situationen er og har været uholdbar, og at de tager problemerne meget alvorligt.” Han oplyser, at Systematic efter aftale med Kombit, har udarbejdet og iværksat en plan, der skal føre til bedre drift.

Danmarks Biblioteker har bedt et par af de nyere brugere af systemet fortælle om deres aktuelle indtryk af det. Og bedt Kombit, Kommunernes IT-fællesskab, der sammen med bibliotekerne står bag FBS, også kaldet Cicero og ejet af virksomheden Systematic, om at belyse baggrunden for FBS og de forbedringer af biblioteksservicen og -virksomheden, som det nye system tilbyder. Og endelig fortælle om driftsstarten og dens udfordringer samt planer for videreudvikling. Læs artiklerne i DB nr.1, 2018.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget