Det Fælles Bibliotekssystem ved indgangen til 2018

Skrevet af

13. februar, 2018

 

Alfa og omega for effektive IT-systemer rent driftsøkonomisk er ikke blot god funktionalitet, men som bekendt også solid performance. Det vil bl.a. sige få klik pr. opgave og hurtige svartider. Det gælder for private som offentlige virksomheder. I en privat virksomhed sættes ligefrem lighedstegn mellem indtjening og få klik plus (lyn)hurtig svartid. Hvilken funktionalitet giver landets nye bibliotekssystem, og hvordan er dets performance? Det ser de følgende artikler på.

Det har været et lidt barskt år for de mange biblioteker, da de i 2017 oplevede uhensigtsmæssigheder med det nye fælles bibliotekssystem i et sådant omfang, at virksomheden Systematic, der i dag står bag systemet, må betale bod.

I nyhedsbrev til brugerne i december 2017 udtrykker projektleder for FBS, Jesper Munch Jespersen, det således: “Driften af FBS har været udfordret i flere omgange på grund af for lange svartider dels i FBS og dels i Databrønden. I første omgang iværksatte vi tidligt på året en handlingsplan for FBS for at sikre acceptable svartider. Derudover anskaffede vi i midten af august et nyt driftsmiljø, som vi havde store forventninger til. Disse forventninger er dog desværre ikke helt blevet indfriet, da der siden har været store problemer med performance efter download af klienter, databasefejl mm. Det er naturligvis uacceptabelt, og jeg forstår godt den frustration, som der gives udtryk for blandt biblioteker og skoler. Jeg vil gerne understrege, at leverandøren Systematic fuldt ud har anerkendt, at situationen er og har været uholdbar, og at de tager problemerne meget alvorligt.” Han oplyser, at Systematic efter aftale med Kombit, har udarbejdet og iværksat en plan, der skal føre til bedre drift.

Danmarks Biblioteker har bedt et par af de nyere brugere af systemet fortælle om deres aktuelle indtryk af det. Og bedt Kombit, Kommunernes IT-fællesskab, der sammen med bibliotekerne står bag FBS, også kaldet Cicero og ejet af virksomheden Systematic, om at belyse baggrunden for FBS og de forbedringer af biblioteksservicen og -virksomheden, som det nye system tilbyder. Og endelig fortælle om driftsstarten og dens udfordringer samt planer for videreudvikling. Læs artiklerne i DB nr.1, 2018.

Velkommen til de nye lokalpolitikere – og til samtalen om vores fælles demokrati

og på gensyn til vore regionale kulturtræf hvor I kan blive valgt til den mest markante interesseorganisation for den kommunale kulturpolitik – Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Største Vælgermøde

Den 27. oktober blev en festdag for demokratiet, da biblioteker i flere end 30 kommuner landet over slog dørene op til Danmarks Største Vælgermøde

Børnevalget 2025 blev et tilløbsstykke!

Flere end 23.500 børn deltog i Børnevalget 2025. Og Møgmis vandt foran Hunden Ib

Bogrygge og parykker – samskabelse mellem bibliotek og teater

Kan Shakespeares univers åbnes for de helt små både via biblioteket og teatret? I Svendborg har BaggårdTeatret og Svendborg Bibliotek gjort forsøget

Hvorfor læser de ikke? Fra antagelser til viden

Roskilde Bibliotekerne har foretaget en omfattende undersøgelse af de lokale borgeres læsevaner

Måske Mattias Tesfaye skulle se mod Odsherred!

Danmarks største læsefestival for børn og unge, Odsherred Læser, skaber overraskende indgange til litteraturen for at modvirke den dalende læseglæde blandt børn og unge

Sociologen, der elsker udlånsdata

Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet, men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning

Biblioteker som laboratorier for social innovation

LibrarIN undersøger, hvordan offentlige og akademiske biblioteker fungerer som platforme for social innovation og samskabelse