Det genrejste nationalbibliotek i Sarajevo

Skrevet af

16. juni, 2014

Bosnien-Herzegovina.  I maj i år, 100 år efter, at den 19-årige bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip skød den habsburgske tronfølger Frans Ferdinand og hans hustru Sophie og dermed udløste 1. verdenskrig – genåbnede national- og universitetsbiblioteket i Sarajevo. Biblioteket blev i august 1992, i begyndelsen af den tre år lange serbiske belejring af Sarajevo, udsat for massiv granatild, og en heraf følgende brand ødelagde eller beskadigede 90 procent af bibliotekets samlinger.

En genopbygning af nationalbiblioteket, så tæt på den oprindelige bygning som muligt, har taget 18 år. Eller ni gange så lang tid, som det for 120 år siden tog at opføre den af den tjekkiske arkitekt Karel Parik designede bygning. Alene at tilbageføre de 2.000 kvadratmeter arabesker på vægge og loft har taget et helt år. 

Bosnien-Herzegovina har fra EU modtaget 16 mio. euro i støtte til genopbygningen – ca. halvdelen af udgifterne.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget