Det nødvendige samspil – folkeskolen og folkebiblioteket

Skrevet af

Steen Bording Andersen

28 august, 2014

For nøjagtigt 200 år siden blev der indført fem års undervisningspligt i Danmark – oven i købet året efter statsbankerotten. Der gik yderligere knap 70 år før folkebibliotekerne kom på banen omkring 1890erne. Men sigtet var det samme. Dannelse og uddannelse for alle borgere i Danmark.

I disse uger tager man i folkeskolen fat på en af de mest omfattende reformer og omvæltninger i mange år. Og her kan og skal folkebibliotekerne spille en aktiv rolle, netop fordi de to institutioner i vid udstrækning har samme formål. Men også fordi skolen og biblioteket kan berige hinanden, når det gælder stimulation af læselyst, kultur-indblik og demokratiforståelse.

Jeg ved, at der allerede er mange initiativer i gang, men jeg vil kraftigt opfordre til, at folkebibliotekerne ser nøje på alle igangværende samarbejder igen og vurderer, i hvor høj grad tilbuddene bliver benyttet, og om de giver mening for de lokale skoler.

DB mener nemlig, at der skal tages fordel af skolereformens tanker om en langt mere åben folkeskole og dens invitation til lokalt samarbejde. Det er en unik lejlighed til at sætte bibliotekerne i spil, på et samfundspolitisk set meget vigtigt område.

Bibliotekerne og deres tilgang til og søgning efter viden kan aktiveres i forhold til at styrke uddannelsesniveauet både i grundskolen og i det videre uddannelsesforløb. Og samtidig også aktivt bidrage til at stimulere læse- og skrivelyst, som jo er fundamentet for det hele.

 

DB vil eksempelvis selv tage initiativ til et tættere samarbejde med forfatterne og de to forfatterforeninger bl.a. med det formål at få dem til at komme oftere ud på biblioteket til inspiration for grundskoleelever i forhold til deres egne tekster og/eller som katalysatorer for skriveworkshops. Også et tættere samarbejde mellem musikere/ tekstforfattere er en mulighed, der f.eks. kunne føre til lokale RAP-værksteder. Aktiviteter som begge vil kunne stimulere lysten til at lege med og bruge sproget, og som kan sætte biblioteket i centrum med hensyn til læring og kultur i kommunen.

Også i år udarbejdede vi i DB en sommerundersøgelse om af brugen af biblioteket. Resultatet er opsigtsvækkende – 2/3 af alle unge har brugt biblioteket til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det er et markant og flot resultat! Men måske kan vi også her gøre det endnu bedre.

Internettet udgør en herlig mængde uoverskuelig information, men langt fra alle er skolet i at sortere blandt de mange søgehits og forskellige former for viden. Det kunne systematiske bibliotekarer være med til at råde bod på, bl.a. med et nødvendigt info- og projektarbejdskursus på biblioteket til gavn for både elever og institutioner.

Biblioteker og skoler skal bruge hinanden og samarbejde på kryds og tværs med et vågent øje for fællesflader og mulige arbejdsfælleskaber. Sådan skaber vi efter min mening et stærkt og effektivt samfund med sammenhængskraft og plads til alle. Så BYD ind og vær med hver gang biblioteket kan tilbyde noget til (lokal)samfundet!

 

Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 4, 2014.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...