Det ny bibliotek.dk på trapperne

Skrevet af

Bo Weymann, Leif Andresen

3 december, 2013

En langt mere perspektivrig udvikling er dog i fuld gang skriver Leif Andresen, Kulturstyrelsen, og Bo Weymann, DBC.

Beta: brugere og biblioteker får indflydelse
Den nye brugergrænseflade for bibliotek.dk blev før julen 2012 lanceret i en før-ste version på http://bibliotek.dk/beta/ med de basale funktioner. Som bruger kan du foretage enkle søgninger, og du kan foretage bestilling. En række funktioner opbygges over de næste måneder. Både brugere og biblioteker kan således følge, hvordan den ny grænseflade bygges op, og brugerne får lejlighed til at afprøve og kommentere, inden de forskellige dele af bibliotek.dk bliver lagt fast. Dette sker bl.a. med etableringen af bibliotek.dk brugerpanel, som åbnede i 2012.

Det er planen, at tingene vendes rundt om op til et halvt år: Den nye grænseflade kommer på http://bibliotek.dk med henvisning til den gamle, som vil fortsætte i baggrunden i nogle måneder. Enkelte eksotiske funktioner vil ikke blive overført umiddelbart, men vil afvente evt. brugerreaktioner. Samtidig er bibliotek.dk en åben platform, hvor søgning, bestilling og andet kan tilgås gennem andre og lokale grænseflader.

Fra fælles katalog til bibliotekernes samlede tilbud til brugerne
Bibliotekernes udviklinger og forandringer er i gang på mange planer. Dette reflekteres også i det nye bibliotek.dk. Bibliotek.dk blev født som den folkelige udgave af DanBib, den danske fælleskatalog. Nu baseres systemet på en fælles data-brønd, hvor bibliotekernes adgange til digitale produkter og digitalt indhold ligger side om side med adgangen til de fysiske materialer. Bibliotekernes fysiske værker er således suppleret med netressourcer, biblioteksproduceret formidlingsindhold, digitale værker og diverse indholdstjenester.

Brugerne skal kun være et klik væk fra e-bogen, filmen, musikværket, spillet og artiklen, samtidig med at det skal understøttes af bibliotekernes formidling, anmeldelser, brugerkommentarer, biblioteksvagt, mm. Bibliotek.dk’s databrønd kommer på den måde til at afspejle bibliotekernes samlede digitale og fysiske materialetilbud. Der er nem adgang til både det populære, det smalle og videnskabelige. Sidstnævnte understøttes også med prototypen, “videnskabelige artikler”, hvor du får adgang til kvalitetsinformation fra hele verden og hele det faglige spekter – og vel at mærke ikke kun fagartikler men også formidlingen af dem.

Ting-bibliotekerne var helt afgørende i dette paradigmeskift, hvor fokus skiftede til formidling, og hvor databrønd og andre services skaber grundlag for innovation, specialisering og eksperimenter men også deling og fælles udvikling. Bibliotek.dk er en del af den udvikling og indgår til i bibliotekernes åbne fællesskab.

Nyt koncept for brugerrettigheder og adgang – borgeren i centrum
Mange biblioteksbrugere anvender ikke alene et enkelt bibliotek. Det er udbredt, at studerende bruger både et eller flere forskningsbiblioteker og samtidig deres lokale folkebibliotek. Og det er også ofte forekommende, at man senere i livet bruger både et folkebibliotek tæt på bopælen og også et bibliotek tæt på arbejdspladsen eller i sommerlandet. Helt efter bibliotekslovens ånd og bogstav.

I den digitale verden giver dette en ny stor udfordring: når du som bruger har søgt i bibliotek.dk, så vil dine muligheder for at få fat i f.eks. en digital artikel afhænge af, hvad dit bibliotek har betalt for. Det kommunale selvstyre betyder, at bopæl i en given kommune ofte er en forudsætning for adgang. Samtidig har mange studerende adgang til digitale ressourcer, hvor adgang betales af f.eks. et universitet.

Derfor er det nødvendig med et paradigmeskifte: Adgang skal ikke ske ud fra “brugerens bibliotek”, men ud fra “brugerens biblioteker”. Kort sagt skal systemer finde det af en brugers biblioteker, som giver de bedste muligheder i forhold til de ønskede ressourcer (hvad enten det er en e-bog, en artikel eller et opslag i en digital håndbog).
Dette er teknisk set ikke særligt enkelt, men det er nødvendig for at give en tidssvarende og enkel brugeroplevelse af bibliotekernes service.

Udviklingsarbejdet er i gang, og i løbet af det næste års tid vil den nødvendige teknologi blive udviklet. Men for brugeren er det afgørende: Nem og enkel adgang! Når brugeren er identificeret, fx gennem NemID, så skal teknikken sørge for, at der gives adgang uden unødige logins, låste døre og andre forhindringer.

Bibliotek.dk med serviceorienteret arkitektur
Bibliotek.dk har været udviklet og tilrettet i mere end 13 år. Der er anvendt biblioteksstandarder og internationale standarder og industristandarder igennem alle årene, men alligevel er systemet skabt i en tid med mere lukkede løsninger. Nu er bibliotek.dk flyttet til den ny tids langt mere åbne systemer, hvor der bliver åbnet for mange nye muligheder. Det sker med en opdeling i enkelte moduler, som arbejder sammen med åbent definerede grænseflader. Bibliotek.dk er nu på Service Orienteret Arkitektur. Det betyder, at lokale biblioteker kan benytte sig af nogle funktioner og selv stå for andre funktioner. Vigtige komponenter skal ikke bygges op fra bunden, men kan i stedet genbruges på tværs af myndigheder og områder. Et egnsmuseum kan anvende bibliotek.dks søgefunktion til at supplere sin formidling med relevant litteratur og andre biblioteksressourcer, og bliver der lavet et website til markering af f.eks. et lokalt jubilæum, så kan en samling af relevant litteratur udstyres med en bestil-knap, som direkte foretager bestillingen til afhentning i det lokale bibliotek. Bibliotek.dk har således services for søgning, bestilling, digital forsyning og meget andet.

Samtidigt med uanede muligheder for lokal kreativitet er bibliotek.dk den stabile og sikre nationale brugergrænseflade til bibliotekernes tilbud til befolkningen.

Ikke-brugerne og bibliotekerne

LEDER Tak igen for valget til formand for Danmarks Biblioteksforening. Jeg er beæret og ydmyg over opgaven. Men vil kaste mig ud i arbejdet med min erfaring fra otte år i ...

Set fra MIN stol – Kultur for alle

Om kommuner, kultur og biblioteker – ansvar og adgang. Kultur for alle. Det kan både lyde klichéfyldt og banalt, men tænker man videre over det, så er det faktisk en ret ...