"Vi er nødt til hele tiden at gøre os attraktive. Tre ting kommer til at ske. Vi skal finde flere moderne udtryk, der bliver færre trykte publikationer og vi får flere aktive på nettet"
Nationalbiblioteket blev den nyetablerede mastodontorganisation, Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket under ét, først navngivet af Bertel Haarder (V) i september. Så kom den nye regering og kulturminister Mette Bock (LA) til med en udmelding om, at navnet er: “Det Kgl. Bibliotek”(KB). Og det gælder det hele. Hovedopgaverne for Det nye Kgl. Bibliotek er fire: Universitetsbibliotek for Aarhus, København og Ros- kilde Universiteter, Bevaring af dansk kulturarv, Kulturformidling og forskning samt Overcentral for landets folkebiblioteker.
Noget af en mundfuld. Samtidig er Det Kgl. Biblioteks nye direktør, Svend Larsen, blevet citeret for at sige, at man ikke rører hovedstolen opgavemæssigt i forbindelse med udmøntning af fusionen og de igangværende omprioriteringsbesparelser. Det skal dog ikke opfattes, som om det nye nationalbibliotek er uden store ambitioner og idéer om fremtidig udvikling, læs med her.
Det NY Kgl. Bibliotek – oplagt idé
Torsdag den 19. januar mødte Danmarks Biblioteker Svend Larsen, nu direktør for det hele, i chefkontoret øverst i Den Sorte Diamant på Københavns Havn til en samtale om sammenlægningen og kommende opgaver. Direktøren har siden midten af september huseret i kontorer i både hovedstaden og Aarhus. For ham er det indlysende, at Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek nu sammentænkes.
Svend Larsen fremhæver særligt tre årsager: “Der er meget parallelitet i det, vi laver begge steder og i det, som studerende og forskere efterspørger. Teknologien og digitaliseringen gør det geografiske mindre afgørende. Og nedskæringerne gør det nødvendigt. Der er et oplagt potentiale i forhold til nytænkning af back office opgaver, de to bibliotekssystemer, to kontorer til licenser osv. og to ledelser.”
Og understreger han i samme åndedræt: “Også når det gælder opgaven som nationalbibliotek, vil der være en lang række områder, hvor vi får store fordele af at samle og styrke indsatsen. Vi er i gang med at se på, hvordan vi bedst organiserer nationalbiblioteksdelen, så vi både styrker kulturarvsopgaven og forretningsudvikling af nye tilbud. Vi skal se på, hvordan samlingerne kan gentænkes. Vi har allerede kasseret det ene sæt digitaliserede aviser, og aviserne koncentreres fremover i Aarhus. Vi satser i øvrigt, som vi hidtil har gjort det, kraftigt på digitalisering her.”
Processen lige nu
KB er pligtafleveringssted for bøgerne, de trykte materialer undtagen aviser og musikalier, mens SB står for at sikre radio- og fjernsynsprogrammer samt andre medier som aviser. Begge institutioner drives videre. Under én fælles direktion, der omfatter Svend Larsen og tre vicedirektører fra hver af de to biblioteker. Heraf varetager to de tværgående områder: IT Udvikling og infrastruktur samt Administration og HR.
Man har allerede taget fat på slankning af de relevante, overlappende områder.
“Vi er begyndt. Vi har stoppet udviklingen af Chronos, KB’s system til indsamling, bevaring og formidling af de digitale samlinger. Vi satser på systemet Preservica, som blev anskaffet efter udbud i 2016. Lige nu kigger vi på bibliotekssystemet. Vi har stoppet et KB-udbud, mens en analysegruppe ser på, hvad vi har og har brug for. Ambitionen er at genbruge eksisterende komponenter suppleret med nyt”, siger Svend Larsen.
På områder som økonomistyring og lignende samarbejdes i stadig større udstrækning med Statens IT, statens egen driftsorganisation, der blandt andre også servicerer Kulturministeriet.
Tænker i ny FÆLLED profil
At Svend Larsen allerede har mange år bag sig som leder af Statsbiblioteket og er rundet de 65, mærkes ikke denne eftermiddag. Han er fyr og flamme og fortæller med stort engagement om sine visioner for det nye Kgl. Bibliotek.
“Vi skal have fat i nogle af de borgere, vi ikke har fat i allerede. Derfor skal vi kigge grundigt på hele udbuddet. Derfor interesserer vi os for en styrket læringsprofil og idéer som etablering af en Skoletjeneste. Det starter med de unge. Vi skal tænke nyt – hele vejen rundt. Det handler ikke om at afvikle, men om at skabe en profil med bredere appel”, lyder drømmen hos den nye KB-leder.
Hvordan det skal gå til, handler dette interview om.
Overcentralopgaven og folkebibliotekerne
Ifølge Lov om biblioteksvirksomhed (2000) og tidligere bibliotekslovgivning fungerer Statsbiblioteket som Aarhus universitetsbibliotek, men derudover også som overcentral og overbygning for landets folkebiblioteker med hensyn til bogbestand og lånesamarbejde samt som Bibliotekscenter for integration.
Hvad betyder sammenlægningen med KB for lovens overbygningsopgaver?
“Der ændres ikke på disse områder nu. Intet tyder på, at det vi laver her, efterspørges mindre. Jeg tror selv, at vi kommer til at kunne give nye tilbud.
Faktisk håber jeg på et nyt samarbejde med landets folkebiblioteker, når vi f.eks. gentænker KB’s kultur- og udstillingsvirksomhed. KB skal mere ud i landet. Vi skal ikke kun være synlige i København og Aarhus. Det nye KB skal fremover agere meget mere ‘ude-gående’, vi skal i samarbejde med andre rykke kulturarvsaktiviteter ud. Og rundt i landet, hvor det giver mening.
Noget helt andet er, at Bibliotekscenter for integration og en del af dets opgaveområde rykker ind i Diamanten om et par måneder. En opgave som hidtil er løst gennem lokaler her i byen på Christianshavn”, fortæller den ny KB direktør.
Vi er ikke imperialister
Det leder os tilbage til spørgsmålet om det nye stor-KB og den aktuelle og igangværende, sideløbende integration med Kunst-biblioteket og Det Administrative Bibliotek og overtagelse af opgaveløsningen på Roskilde Universitetsbibliotek. Sammen med universitetsbiblioteksbetjeningen i Aarhus og i København gør det KB’s universitetsbiblioteksopgave til landets største af de fire universitetsbiblioteker, der i dag er tilbage.
Hvad kan det ikke blive til fremover? Har det nye KB planer om at indtage endnu flere institutioner?
“Vi ønsker ikke at skrabe alt muligt til os, vi ikke imperialister”, bedyrer Svend Larsen med et bredt smil. Dét, det lige nu handler om i forhold til de ny-integrerede og de sammenlagte institutioner samt RUB, er, siger han, potentialet i at sikre interessante fællesløsninger.
“System- og styringsmæssigt i forhold til licenserne og administrationen af dem og naturligvis også med hensyn til indkøb af fysiske bøger og materialer. Men også andre opgaver som at styrke forskerservicen. Her er der basis for flere fælles initiativer, f.eks. i forhold til publiceringsplatformene. Det handler om nye tankegange og volumen. Vi er i fuldt sving.”
Learning Commons – en fælled til de studerende
Universitetsopgaven kommer i det hele taget til at fylde mere. Ikke alene fordi man nu servicerer tre universiteter, men også fordi man for alvor tager et nyt tankesæt i brug baseret på idéen om Learning Commons, en fælles fælled for læring, og har et ønske om at skabe variation i de studerendes og andres benyttelse af de fysiske biblioteker og deres faciliteter.
“Dét har vi allerede arbejdet en del med både i Aarhus og København. Den 8. februar i år åbner et helt nyt studie- og læ-ringsmiljø i kælderniveau på 800 m2 i Aarhus. Det er skabt i samarbejde med studerende, der bruger biblioteket dagligt, og arkitekter fra tegnestuen Arkitema. Og i København vil vi også arbejde videre med at udvikle de fysiske rammer.”
Diamanten og KB med styrket læringsprofil
Den Sorte Diamant og tilbygningen blev åbnet i 1999 og er nu omkring 20 år gammel. Den skal kigges efter i sømmene i forhold til læsesalene og deres brug, hvor der virkelig er tryk på de studerende, mens den øvrige del anvendes knap så intenst. Men særligt skal der ses på renovering af den gamle bygning.
Hvordan vil Det Kgl. Bibliotek være forandret om fem år, sammenlignet med i dag – for forskerne? For borgerne?
“Bygningerne vil være der. Folk er jo vilde med at komme her. Det er et meget efterspurgt sted. I København ser jeg et potentiale i at ‘gentænke’ den gamle bygningsdel fra 1906. Her er spæn-dende muligheder for at lave attraktive rum. Men biblioteksservicen vil med tiden i langt højere grad være på nettet. Vi er nødt til hele tiden at gøre os attraktive. Vi skal fortsat være et sted, hvor folk gerne vil komme. Tre ting kommer til at ske: Vi skal finde flere moderne udtryk, der bliver færre trykte publikationer, og vi får flere aktive på nettet.”
Skulle nogen frygte, at KB fremover helt vil droppe de fysiske bøger, kan de godt tro om. “Trykte bøger vil en rum tid endnu have stor prioritet. Bogen er et sikkert og tilgængeligt medie. Og bøger kan sendes rundt i landet”, fremhæver Svend Larsen.
Proppen er gået af
Selv om det endnu ikke mærkes så meget udadtil, er sammenlægningsprocessen således allerede i fuld gang. En ny direktion er på plads, flere hurtigt arbejdende analysearbejder er igangsat og de første ændringer iværksat. Ud over IT-området drejer det sig netop om flytning af en del af Statsbibliotekets Biblioteks-center for Integration, der hele tiden har haft adresse i København; centret rykker en af dagene fra Christianshavn og ind i Den Sorte Diamant. Andre områder eller eksterne partnere kunne følge efter, mener Svend Larsen.
Hvordan kan det lade sig gøre, har KB haft overskydende lokalekapacitet?
“Ikke som sådan. Vi nytænker bare vores indsatsområder, og det giver nye muligheder. Flygtningen fra Christianshavn-lokalerne alene giver en besparelse på 1. mio. kroner årligt”, forklarer Svend Larsen. Han ser også positivt på at samarbejde med flere eksterne institutioner om deling af lokaler, p.t. er man i dialog med Rigsarkivet.
I løbet af 2017 vil det nye KB opbygge én fælles organisation gennem udrulning i flere faser. Ambitionen er at forstyrre brugerne mindst muligt. Foreløbig vil en række services køre videre på de platforme og hjemmesider, som brugerne kender i dag.
Fusioner og virksomhedssammenlægninger fører meget ofte til trimning af opgaveporteføljen og næsten altid til slankning af personalepuljen. SB og det gamle KB havde i 2016 nettoudgiftsbevillinger på henholdsvis 165,7 mio. kr. og 335,7 mio. kr. på finansloven. Institutionerne har samlet set (2016-tal) ansat 633 årsværk fordelt med 220 på SB og 413 årsværk på KB.
Hvad sker der på personalesiden?
“Vi skal arbejde mere på tværs, men vi har ingen ønsker om at flytte folk rundt mellem landsdelene. Bekymringen for at miste opgaver er naturligvis reel nok, det er klart, når vi ser på det hele. Men lad mig sige det sådan: Vi har i dag opgaver nok til alle de medarbejdere, vi har, med de bevillinger vi har. Generelt ansætter vi ikke nye, når folk går af eller rejser, og det kan mærkes.”
Digitalisering og adgang
Ambitionerne om at skabe en anderledes profil, styrke læringsfaciliteterne og give plads til nye aktiviteter som f.eks. et større Learning Commons-område i København er digitalisering og forudsætter seriøs nytænkning af samlingsopbygningen og de digitale tjenester.
Hvor ser du de helt store aktuelle udfordringer omkring digitaliseringen lige nu?
“Lige så effektivt det er at overgå fra papir til digitale løsninger, lige så udfordrende er processen, for samtidig får vi problemener med adgangen! Rettighedsmæssigt. Ikke mindst et problem når vi taler om, at vi skal understøtte læring.
Vi har som kulturinstitution i dag ingen mulighed for at tvinge rettighedshaverne. Dét er noget, der skal fokuseres på i forhold til bl.a. EU’s igangværende Digital-Single-Market og copyright-proces. Her er vi optagede af at bevare licensaftaler som et instrument. Det er kun i Norden, vi har den mulighed.”
“Adgang er alfa og omega for både et nationalbibliotek og for universitetsbiblioteker og helt afgørende for både forskning, uddannelsessøgende, erhvervsliv og for den enkelte borger. Ikke bare når vi taler kulturarv. Og noget KB derfor kommer til at give høj prioritet”, præciserer KB’s direktør.
Hvordan vil I tackle de store påtrængende opgaver i relation til digitaliseringen?
“Én ting må vi, modsat hvad gælder den trykte kulturarv, se at vænne os til: Der bliver ikke adgang til det hele. I den digitale verden, må vi være langt mere selektive. Både af persondatahensyn som i Netarkivet, hvor kun få forskere har adgang i den danske del af internettet, som KB står for. Og også for de digitalt fødte materialer og andet. Vi er oppe i mod, at ‘ejerne’ gerne selv vil stille materialet til rådighed”, uddyber Svend Larsen.
"Vi skal ud og lave flere aftaler med rettighedshaverne. Men det er vi vant til fra Statsbiblioteket, det handler i bund og grund om en pris og om kort- og langsigtede fordele."
“Vi råder over stor ekspertise fra eksempelvis den meget omfattende digitalisering af aviserne og etablering af det Nationale Kulturarvscluster sammen med DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), som giver forskere adgang til BIG DATA, så der kan laves kvantitative forskningsprojekter i den digitale danske kulturarv – f.eks. radio- og tv-udsendelser, hjemmesider og historiske aviser.”
KB under transformation
Der er masser at tage fat på. Svend Larsen er fyldt med entusiasme og ser på sin vis den nærmeste fremtid og arbejdet med at skabe en anden profil som værende led i en aktuel proces, som mere er gradvis transformation, end det er voldsom disruption. Nye tider venter på flere måder KB’s mange, mange daglige besøgende.
Mængden af udgivne KB-publikationer har været stor, den forventer Svend Larsen vil mindskes noget. En anden ting, der ændres på, er ordningen med domicilerede forskere, altså eksterne forskere, der indgår på lige fod i den forskning et nationalbibliotek driver med de fastansatte forskere.
“Fremover vil vi overveje andre indsatsområder i relation til vores forskningsfelt. Gerne omkring studerende ved eventuelt at etablere småstipendier eller såkaldte bursaries, hvor studerende tilknyttes i kortere tid, så man dermed fremtidsrettet understøtter relevant forskning”, røber Svend Larsen.
Samlingers placering kan også genovervejes. Kvindehistorisk samling er overført til Rigsarkivet. Endelig er der taget principiel beslutning om ikke at etablere flere museer i KB’s regi. I dag findes Danmarks Bogmuseum, Det Nationale Fotomuseum og Museet for Dansk Bladtegning i København.
Bid for bid vil Svend Larsen og hans direktion i samarbejde med husets brugere og mange partnere se på og arbejde med at forberede Det nye Kgl. Bibliotek til de næste 10-20 år og et nationalbibliotek gearet til fremtiden.
- Direktør Svend Larsens biblioteksliv startede for længe siden. Længe før Statsbiblioteket og nu Det Kgl. Bibliotek: – Jeg var faktisk bogopsætter på Holstebro Bibliotek, da jeg gik i gymnasiet. Og under min studietid var jeg daglig ansvarlig for institutbiblioteket på Filosofi.
- CV – Svend Larsen (1951) er cand.mag. med filosofi som hovedfag og historie som bifag fra Aarhus Universitet, 1979, og har gennemført Danmarks Biblioteksskoles forskningsbibliotekaruddannelse i 1985. Har inden direktørposten for Det Kongelige Bibliotek været undervisningsassistent ved AU 1975-1984, forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i 1984. Souschef fra 1986 og direktør per 1. januar 2004.
