Det NYE Bibliotek

Skrevet af

14. februar, 2012

Trods økonomisk stramme tider ligger byggeriet af nye biblioteker ikke stille. Heldigvis – for bibliotekerne har landet over masser at lave i disse år og tildeles i stort set alle kommuner nye arbejdsopgaver som f.eks. IT-læring og instruktionskurser i søgning, borgerservice og biografvirksomhed. Samtidig vokser også samarbejdet med nye lokale partnere bl.a. i de såkaldte communitycentre i de store boligområder, i mange nye kulturhuse og i andre sammenhænge.

Et par helt konkrete eksempler på nye partnerskaber og nybyggeri er lige på trapperne. Ørestadens kombinerede folke- og skolebibliotek, tegnet af KHR-Arkitekter, åbner omkring maj. Og efterfølges af MAGION, Billunds nye kulturhus med bibliotek, der forventer at kunne holde sin åbning til sommer.
Det er langt fra de eneste steder, der arbejder med byggeri. I de to kommuner, som konkurrerer om at blive Europæisk Kulturby 2017, er der fokus på nye hovedbiblioteker. I juni 2011 tog Aarhus Kommune det første spadestik til Multimediehuset og det enorme byggeri, der over de kommende fire år skal forvandle havnens sydlige bastion fra industrihavn til levende byrum og skabe Aarhus’ bud på fremtidens hovedbibliotek, tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer, Lassen. Lige nu arbejdes der med  nedramning af pæle og opfyldning af havnebassiner. Sønderborg, kulturbyansøger sammen med region Sønderjylland-Schleswig, er også i gang. Projektplanerne er her under udarbejdelse af designeren Rosan Bosch, bl.a. kendt for Hjørring Metropol-bibliotek, hvor Bosch & Fjord skabte det ikoniske, nu verdensberømte biblioteksrum og dets røde bånd. Oplæggene skal præsenteres politisk 27. februar 2012. Der arbejdes på forskellige løsningsmodeller med synergier i forhold til den nye kunsthal, hvis direktør er Charlotte Sahl Madsen, minister i den tidligere VK-regering. Omdrejningspunktet i Sønderborg-projektet er en eksponering af det digitale univers i forhold til bibliotek og kunsthal.

Bibliotekernes monument

Vi vil arbejde for stærkere rammevilkår for bibliotekerne. For et tydeligere lokalt politisk ansvar. Og for en fælles forståelse af bibliotekernes betydning for samfundet

AI-kompetenceudvikling i stor skala

AI-kompetencepagten holdt sit første årsmøde i Industriens Hus i København d. 17. april 2026.

Demokratiet trænger til en genstart

Biblioteket er stedet hvor det begynder! Et tilbageblik på Bibliotekspolitisk Topmøde 2026 i Viborg

DB udvalgsstruktur 2026-2029

Efter de regionale valg til repræsentantskabet og forpersonvalget på Bibliotekspolitisk Topmøde i Viborg, afholdtes konstituerende repræsentantskabsmøde på Vartov fredag d. ...

Otte nye stedspecifikke lydvandringer

Samarbejde mellem Biblioteket Sønderborg og lokale forfattere

Gys, gru og skræk

Kan horror være en vej til læselyst? På Odense Bibliotekerne bruges festivalen Skrækfest som et eksperiment i litteraturformidling

Læsekultur i forandring

Uden en stærk læsekultur mister vi en vigtig nøgle til dannelse, demokratisk deltagelse og fællesskab

Når biblioteket rykker ud

Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek