Det performative rum og makerspaces

Et af de senere års vigtige indspark til debatten om folkebibliotekets rolle og opgaver i det 21. århundrede er Folkebibliotekerne i vidensamfundet, en rapport udgivet af udvalget af samme navn af Styrelsen for Bibliotek og Medier (i dag del af Kulturstyrelsen) i marts 2010.

Blandt udvalgets fortjenester er idékonceptet for det tidssvarende folkebiblioteks ’fire rum’ udarbejdet af Dorte Skot-Hansen centerleder, Center for Kulturpolitiske Studier samt de to forskere Casper Hvenegaard-Rasmussen og Henrik Jochumsen, alle tre ansat ved Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det handler kort fortalt om: Inspirationsrummet, læringsrummet, mødestedet og det performative rum.

Hvor de tre første rum mere eller mindre giver sig selv og relaterer direkte til kendte indsatsområder i biblioteket, er det performative rum mere ubeskrevet. Et af de nyere og mest konkrete bud på dette rum kan ses i Hjørrings Hovedbibliotek (indviet i 2008). Det meget velbesøgte bibliotek er så at sige lay-outet, ikke bare i en række rum-i-rummet, men tilbyder også ’scener’ for brugernes egne aktiviteter.

Et andet bud på det performative rum ses i Helsinki’s Bibliotek 10, der på mange måder giver borgerne plads for egen udfoldelse, som en væsentlig del af læring og kulturoplevelser. Andre tiltag og bud til det performative rum og ny læring er de makerspaces, der, som det fremgår af de to artikler af henholdsvis Simon Bojesen og Pernille C. Juel i dette nummer, kan noget helt andet i forhold til borgerne.