DFFU ved en milepæl

Skrevet af

14. oktober, 2019

”Årsmøde 2019 kan godt gå hen og blive en milepæl på mange måder, selv om vi ikke er helt så mange, som vi plejer at være,” fastslog Bertil F. Dorch, formand for DFFU, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker og i øvrigt direktør
for Syddansk Universitetsbibliotek.
”Der sker så meget lige nu. Ikke alene i samfundet, men også i biblioteksverdenen bl.a. med de institutioner, som vi knytter an til som DFFU-medlemmer såvel ledere som medarbejdere. Måske er det her et historisk årsmøde forstået på den
måde, at vi aldrig i DFFU har haft så stort fokus på strategi, som vi har det nu”, lød det fra formanden som uddybede strategibehovet som rammen for årsmødet.

”I dag arbejder alle virksomheder med strategier af forskellig art – private som offentlige, det kan være alt fra kommunikations- til bæredygtighedsstrategier. Udfordringen ligger i, hvordan strategien implementeres – og sige: Hvad er det vi skal,
hvad er vores opgave og hvor vil vi hen og planlægge det samtidig med, at der sker alt muligt andet i virkeligheden. Det at have en strategi er selvfølgelig ikke svaret på alt, men det er en vigtig forudsætning for, at man overhovedet kan tale om,
at der er en udfordring og en opgave, der skal løses, og en vej man skal ud ad”, pointerede Bertil F. Dorch.
Skal man arbejde med, hvor man vil hen, skal man vide, hvor man er, og hvor man har været, og derfor var Jens Thorhauge, tidligere direktør i Kulturstyrelsen, indbudt til at se tilbage og opridse banen, se særskilt artikel.

De markante ændringer DFFU-landskabet p.t. undergår er mange og nogle af strukturel hhv. politisk karakter. Gennem den nye strategi er håbet i DFFU, at man ikke alene får skabt en ny fælles reference men også en forståelse for, hvad man skal som forening og hvordan i en sektor, der også har oplevet markante omlægninger og fusioner eksempelvis mellem Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket.

I første kvartal i år offentliggjorde Kulturministeriet en analyse og rapport vedrørende fremtidig organisering af forskningsbibliotekerne og deres centrale opgaver set i lyset af digitaliseringen, herunder betjening af forskere og studerende,
som tidligere omtalt her i spalterne.
Det har siden medført flytning af DEFF, Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek fra Slots- og Kulturstyrelsen, til Det Kgl. Bibliotek. Men også DFFU har siden sidste årsmøde været gennem en analyse- og strategiproces med Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved projektleder Astrid Kæthius, Fremtidens Fag- Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker. Services og kompetencer, som ser nærmere på foreningens indre og ydre udfordringer herunder også dens styrke i form af en række aktive fagfora.

DFFU-strategien og dens anbefalinger blev præsenteret og vedtaget på årsmødets generalforsamling torsdag den 19. september på Hotel Scandic, København.
Heri bliver der bl.a. konstateret et utvetydigt behov for mere synlighed og stærkere relationer. Moderinstitutionerne skal blive endnu mere bevidste om FFU-bibliotekets kompetencer, og medarbejderne skal ind som forskerteamets informationsspecialist, biblioteket skal være de studerendes fixpunkt. Øget fokus på open science. FFU-bibliotekerne mangler synlighed i samfundet herunder om de muligheder de rummer for den ’almindelige dansker’. Fire hovedindsatsområder skal nu konkretiseres i det videre arbejde:
• Mere synlighed og stærkere relationer på alle fronter
• Ind i moderinstitutionens ledelsesrum
• Samarbejd med folkebiblioteket
• Styrket rolle- og relationsforståelse.
Hent den her: kortlink.dk/233td

■ Der var enstemmig tilslutning til strategien og positiv omtale af dens inkluderende proces. ”Det glæder naturligvis bestyrelsen, som i sit arbejdsprogram for 2020 sætter fokus på den lange række af arbejdsgrupper, som nu skal begynde arbejdet med at få implementeret strategien. Det bliver et spændende år”, lyder det fra bestyrelsen efter årsmødet. DFFU vil i forhold til omverdenen herudover fremover have fokus på mere klart at tage politisk stilling til principielle spørgsmål af betydning for FFU-bibliotekerne fra EU’s aktuelle copyrightreform til FN’s verdensmål.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget