Det skal være lettere at styrke sine digitale kompetencer i nabolandet Norge. Man anslår, at omkring 600.000 mennesker er digitalt udfordrede.
I Norge arbejder regering og kommuner aktivt med at “mot-virke digitalt utenforskap” på baggrund af regeringsstrategien ”Digital hele livet” fra 2021.
Som strategien påpeger
”Digitaliseringen i samfundet går hurtigt og bidrager til at forenkle hverdagen for de fleste. Med digitaliseringen er der skabt gode og moderne tjenester, som betyder at man slipper for at vente og stå i kø på de offentlige kontorer.”
Men ikke alle nordmænd er med.
Nu skal man lave en konkret handlingsplan, oplyser Ann Berit Hulthin, generalsekretær i Norsk Bibliotekforening.
”KS (Kommunenes Sentralforbund) har udarbejdet en oversigt til kommunerne om, hvordan man kan komme i gang med arbejdet.”
Digihjelpen er en nethåndbog ment som hjælp til kommuner, der skal til at udvikle eller videreudvikle vejledningstilbud i grundlæggende digitale kompetencer til borgerne. Også bibliotekerne er inddraget, ks.no/digihjelpen.
Undgå digitalt ”utenforskap”
De fleste nordmænd er ifølge strategien digitale, men ikke alle. Norge ligger i toppen i verden, når det kommer til adgang til IKT-udstyr og brug af internettet. 92% af befolkningen i alderen 9 til 79 år bruger internettet dagligt ifølge Statistisk Sentralbyrå, og hele 99% angiver, at de har mobiltelefon. Alligevel betyder de høje tal ikke, at alle så også kan klare og begå sig online, når det drejer sig om f.eks. offentlige digitale tjenester. Selv om man behersker Facebook og WhatsApp, kan man have store problemer med andre digitale løsninger. Cirka 14% af den norske befolkning over 16 år har ingen eller lave digitale færdigheder, siges det. Det er 600.000 mennesker, og samtidig digitaliseres Norge.
Målet med indsatsen er derfor at sikre, at alle borgere har tilstrækkelige digitale kompetencer til at deltage i samfundet på et ligeværdigt grundlag.
Ligeværdig deltagelse
Strategiens mål, de overordnede tiltag og indsatsområder, skal bidrage til at alle borgere får mulighed for at tilegne sig de grundlæggende færdigheder, som er nødvendige for at bruge digitale værktøjer og de mest centrale digitale tjenester og løsninger fra stat, kommune og erhvervsliv.
Initiativer må, hedder det i strategien, bygge på en fælles forståelse af, at visse centrale forudsætninger må ses som og være basis for at sikre indbyggerne en ”fullverdig” deltagelse i det digitale samfund. Fem forskellige forudsætninger skal medtænkes og sikre bredere digital deltagelse: Digital dømmekraft, brugervenlige digitale tjenester, grundlæggende digitale færdigheder, tilgængeligt IKT-udstyr og nettilgang.
Regeringen i Norge har arbejdet med at skabe øget digital deltagelse siden 2014. Men indsatsen har primært været rettet mod ældre og de udsatte grupper i samfundet, som f.eks. mennesker, som står uden for arbejdsliv og uddannelse samt immigranter fra ikke-vestlige lande. Men dette fokus udvides med strategien, fordi andre også oplever digitale forhindringer og har svært ved at klare sig online.
■ Med overgangen til MitID og den noget kaotiske situation omkring den ny tjeneste in mente, skal en ny dansk regering måske overveje at hente inspiration i Norge.
Se mere og hent strategien.
