I det private erhvervsliv har røde og blå oceaner længe været en del af den strategiske retorik. De røde oceaner er stopfyldt med ensartede produkter og ydelser. Det betyder benhård konkurrence, mange bukker under her. De blå oceaner er uudforskede og forventes at gemme på mængder af interessant potentiale. Programpunktet ‘Digital Knockout’, arrangeret af Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved projektleder Lotte Hviid Dhyrbye, tog sit afsæt i et stort blåt ocean af selvudgivelser.
Forfatter Mathilde Walter Clark demonstrerede sit nye værk: Mæcen søges. En finurlig e-bog med en blanding af tekster, filmklip, lyd og billeder i appellerende layout, publiceret af forfatteren selv på eget forlag.
Bogen beskriver et år af Mathildes liv, hvor hun forsøger at opspore generøse mæcener. Trods stor opfindsomhed, charme og lækkert hår, desværre uden nævneværdig succes, men det gør ikke hendes fortælling mindre fascinerende. Hun har tidligere udgivet en roman på det etablerede Politikens Forlag og har derfor selvoplevet belæg for at fremhæve styrker og ulemper ved de forskellige udgivelsesformer. Det etablerede forlag byder på redaktionel sparring, produktionsstøtte, blåstempling og bedre adgang til anmelderkorpset, mens selvudgiveren kan glæde sig over frihed til selv at bestemme, hele vejen.
Ved hjælp af Apple universets brugervenlige program i-books har Mathilde skabt og produceret Mæcen søges. “Det var vigtigt for mig, at jeg selv kunne arbejde med denne teknologi, jeg er ikke programmør, men med god tid er det lykkedes mig, at lave bogen”, sagde hun.
Det kræver en iPad at læse bogen. Dette format støttes (endnu) ikke af de gængse biblioteksprogrammer til download. Derfor kan bogen ikke lånes, men købes på nettet af slutbrugeren for 49 kroner. Præcis her er den første alvorlige udfordring til bibliotekerne i et nyt blåt ocean, at relevant indhold, af tekniske grunde, ikke kan stilles til rådighed.
En anden udfordring handler om, at antallet af selvudgivelser vil eksplodere. Lise Vandborg, hovedredaktør på Litteratursiden.dk mente, at selvudgivelser styrker den demokratiske adgang til at udtrykke sig, men også at fraværet af kvalificerende forlagsled giver ekstra arbejde til bibliotekerne. “Det er vigtigt, at det materiale, vi i sidste ende stiller til rådighed, også på de digitale platforme, er det materiale, vi bevidst har valgt og ikke bare materiale, som handler om, hvad der kan stilles en forretningsmodel op for,” påpegede hun.
SAXO.com har udviklet den digitale platform Saxo Publish, som gør det nemt at publicere og kan bruges af alle potentielle forfattere. SAXOs projektleder, Troels Kranker, oplistede mange af selvudgiverens privilegier, som fuld kontrol over egen produktion, selvbestemmelse i forhold til udgivelsestidspunkt, forfatteren beholder alle rettigheder og er hurtigt på markedet. Med reference til amerikanske erfaringer, fortalte Troels om nye relationer, der udvikler sig mellem selvudgiver og læsere, f.eks. bruger nogle forfattere testlæsere i skriveforløbet.
Den efterfølgende diskussion kom til at handle meget om arbejdsfordeling mellem bibliotek og forlag. Som en kvalificeret stemme fra den praktiske virkelighed rejste Lise Vandborg flere essentielle spørgsmål, der skal tygges igennem og afklares. Lise sagde f.eks. “.. med de mængder af udgivelser, der findes fysisk og digitalt, er det spørgsmålet, om ikke bibliotekerne har to hovedopgaver, dels at vurdere, hvad der er godt og skidt, dels at formidle litteraturen til borgerne”?
Glenn Leervad-Bjørn, Danskernes Digitale Bibliotek, advarede mod at udelukke muligheder, hvilket er klogt med tanke på den nuværende position i det blå ocean. Glenn skitserede, hvordan DDB – landets mest ambitiøse digitale formidlingsprojekt på biblioteksområdet, som forventes oppe at køre fra 2014 – kunne tage fra årsmødet med en klar bekræftelse på nødvendigheden af et velfungerende DDB. Øget samarbejde om udvikling af indkøbsmodeller, rettighedsforhandling og it-infrastruktur kan effektivt facilitere brugeres adgang til indhold og frigive bibliotekers ressourcer til at handle borgernært lokalt.
