Skrevet af
Andrew Cranfield, Peter Lindgaard
Hvordan er formen? Kræver sommerens CB-aftaler og aktuel digital udvikling et nyt mere avanceret maskinrum – et strategisk rum fælles med partnere og spillere uden for sektoren, spørger Tønders og Vardes bibliotekschefer.
Det har været et par spændende år i dansk biblioteksvæsen. I 2019 skiftede den digitale infrastruktur hænder fra staten til kommunerne, DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) blev overflyttet til Det Kgl. Bibliotek, og der blev givet håndslag til arbejdet med en national læsestrategi.
I 2020 så foreningen Det Digitale Folkebibliotek (FDDF) dagens lys på grundstenene af DDB (Danskernes Digitale Bibliotek), og i forsommeren blev de nye rammeaftaler for landets centralbiblio- teker indgået med staten (omtalt side 8, red). På den korte og lange bane er der tale om, at det samarbejdende biblioteksvæ-sen eksisterer endnu – men hvordan er formen? Er der brug for at justere fjernlyset?
Traditionelt og ifølge loven er den vigtigste opgave for centralbibliotekerne at sikre fri og lige adgang til viden via materiale-overbygningen – et statement der er lige så vigtigt nu, som det altid har været. Spørgsmålet er, hvilke forestillinger vi har, og hvordan vi tror, vi kan leve op til denne noble målsætning i en digital og fragmenteret tidsalder.
Bibliotekerne står i en brydningstid, og det har de gjort længe. Den digitale transformation trænger sig på. Mange attraktive digitale medietilbud skyder frem – ebøger, aviser og tidsskrifter, netfilm, podcast, musik, online spil og masser af streaming. Spørgsmålet er, om den nationale og kommunale strategi må-ske bedst ekspliceret ved de nye CB-aftaler i virkeligheden overser en række blinde vinkler, der bunder i, at vi har svært ved at give slip på de vante strukturer – de strukturer, der gennem mange år har været afgørende for udviklingen af landets biblioteker, og som vi er mange der genkender som ‘det sammenhængende biblioteksvæsen.’
Hvordan ser denne sammenhæng reelt ud, når vi har fokus på den digitale overbygning? Sidder vi fast i et forældet mindset?
Rammeaftalerne for Centralbiblioteksvirksomhed 2021-2024 er præcis det, de siger – rammeaftaler. Umiddelbart er det svært at udlede noget konkret mht. den digitale overbygning. Bl.a. står der: ..“udviklingsarbejdet og dermed udbygningen af særligt den digitale overbygning vil fortsætte mange år fremover i takt med øget digitalisering, nye platforme og formidlingsmuligheder.” Desuden slås der til lyd for at indgå relevante partnerskaber på det fysiske og digitale område.
Den digitale verden er med sine personificerede platforme, avancerede rettigheder, algoritmer og distributionsmuligheder langt mere dynamisk end den analoge, og trods den vigtige betydning folkebibliotekernes solide formidlingsmuskler hidtil har haft for det moderne velfærdssamfund, er risikoen for en snigende disruption efterhånden til at få øje på. Verden omkring os fusionerer og samskaber – der opstår nye intelligente fødekæder og forretningsmuligheder i spændet mellem markedet og borgeren. De digitale medier og forbrugerne smelter sammen gennem kontrakter, abonnementer og tilbud, hvor markedet og forbrugeren indbyrdes samordner og afstemmer behov og priser. Mikroøkonomien slår igennem på en måde, der udfordrer bibliotekernes højt besungne gratisprincip.
I Danmarks Biblioteker nr. 1 2020 skrev dansk biblioteksvæsens grand old man Jens Thorhauge: “Det ligger lige for, at Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og forskningsbiblioteksforeningen DFFU intensiverer samarbejdet om at opstille fælles bindende strategiske mål. Sker det ikke, vil bibliotekernes fælles position blive svækket”. Kloge ord, og måske er det i en alliance som denne, at man skal forsøge at indkapsle bibliotekernes nye strategiske rum.
Hvad er den digitale overbygning for en størrelse, og hvordan kan en bred kreds af interessenter spille ind til gavn for lånerne, brugerne, forbrugerne? I stedet for at fokusere på ‘interne overbygninger’ og faglige fora bør kræfterne bruges på at udvide horisonten og arbejde i retning af etableringen af en ny kulturpolitisk public service-platform – et netværk, der omfatter forfattere, digtere, forskere, forlag, mediehuse, bogplatforme, rettighedshavere, boghandlere, studerende, og de mange digitale læse-communities, læsekredse og bloggers – DRs Bogklub, Litteratursiden, Goodreads, Lydbogormen.dk, Bogrummet.dk, anmelderklubber – you name it.
Ifølge de nyeste undersøgelser er læsningen og medieforbruget i Danmark stigende. En helt ny undersøgelse lavet af Danmarks Biblioteksforening viser, at hver 4. borger (28%) har læst mere på grund af corona-nedlukningen. Der er brug for at styrke kredsløbet og ikke at stirre sig blind på hvilke kulturelle aktører, der er offentlige eller private. Den digitale dynamik og de mange brugerplatforme kalder på en erkendelse af, at vi, uanset hvilke mål vi hver især løser, er hinandens forudsætninger, at vi vil hinanden og arbejder på at styrke det fælles kulturelle rodnet, transparensen og kvaliteten.
Alle lever vi af hinanden. Vi er en fødekæde. Men kæden er aldrig stærkere end det svageste led. Og det svageste led er som regel dem, der er sig selv nærmest og sætter sig udenfor.
Det her handler ikke om at skabe en ny forretningsmodel, eller at det offentlige og det private skal reklamere for hinanden. Det handler om at udvikle et mere avanceret maskinrum – et nyt strategisk rum. Et public service orienteret samarbejde mellem de, der producerer kultur og viden, markedet, formidlerne, kuratorerne, NGO’erne og ikke mindst aktørerne i civilsamfundet. Et samarbejde, der kan generere helt nye kræfter dels ved at fremme en stærkere kulturpolitik, dels ved at skabe bedre forudsætninger for en levedygtig økonomisk og kulturel udvikling, hvor man indretter sig på hinandens styrker.
Tanken er muligvis provokerende, men ville det være utænkeligt, at bibliotek.dk i fremtiden sender brugerne videre til andre platforme som Spotify, Saxo eller DR? Hvad ville der ske, hvis eReolen eller biblioteks-app’en sendte brugerne videre til nyttig viden fra InfoMedia, You Tube eller interessante indlæg på en af de mange bogblogs? Eller omvendt? Måske skal bibliotek.dk give plads til, at andre spillere – Mofibo eller Tidal – sender kunderne direkte videre til bibliografiske eller diskografiske data i bibliotekernes baser? Hvad er det værste, der kan ske? Partnerskaber er vejen frem, hvis vi vil en stærkere kulturpolitik, der gavner hele vejen rundt.
■ Den nye CB-rammeaftale viser, at viljen er der, men der venter en vigtig og presserende opgave, der går på at få en strategisk, visionær og nytænkende dialog om, hvad vi egentligt mener med en digital overbygning.
ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner, Tønder Bibliotek
PETER HOLM LINDGAARD, biblioteksleder, Varde Bibliotek
