Digital transformation i fokus på DFFU Årsmøde 2021

Skrevet af

Lotte Hviid Dhyrbye

12 oktober, 2021

Den digitale transformation var på programmet, da omkring 120 deltagere mødtes i Middelfart til Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliotekers årsmøde. For første i gang i halvandet år kunne medlemmerne mødes fysisk – og med det højeste antal tilmeldte til et DFFU-årsmøde i flere år kunne det både mærkes og høres.

Digitale transformationsniveauer
En række tværgående pointer i første dagens spændende oplæg havde fokus på digital transformation. For det første – den digitale transformation handler ikke kun om digitalisering, teknologi og effektiviseringer. Det handler om alt muligt andet – nemlig om grundlæggende ændringer i, hvordan man er bibliotek og hvilken værdi man skaber for studerende, forskere og undervisere.

80% af den digitale transformation består af kulturforandringer, organisationsudvikling og værdi for brugerne. Kun 20% består af teknologi, systemer arkitektur mm. Det er derfor vigtigt, at digitaliseringen ikke sker for digitaliseringens egen skyld, men fordi det understøtter bibliotekets strategi. Det kræver visionær digital ledelse og transformationsledelse, der har et langt bredere blik på, hvad teknologien og andre faktorer har af betydninger og gør ved vores organisationer.

Anja Reinwald, Digitaliseringsinstituttet, talte om den digitale transformation ud fra en udviklingstrappe af fem generationer af digitale modenhedsniveauer. Selve digitaliseringen i form af automatisering og effektivisering sker på niveau 1 og 2.  De mere omfattende og transformative niveauer sker på niveau 3-5, hvor teknologierne er sammenhængende og integreret i services og med omfattende fokus på slutbrugerne gennem personaliserede services og proaktive teknologier. En særlig pointe var, at de to første niveauer ofte tager meget lang tid, og at det ikke er en lineær trappe – man kan godt befinde sig på flere niveauer samtidigt.

Dobbelt opgaveportefølje og behov for nytænkning
For det andet gør den digitale transformation ondt. Det understregede formanden for Det Digitale Folkebibliotek, Jakob Heide, der fortalte om folkebibliotekernes digitale transformationsindsats. For man skal både blive ved med at levere det, man plejer og samtidig udvikle og bruge de nye digitale muligheder. Ofte betyder det også, at man bliver nødt til at prioritere. Og prioritering indebærer, at man skal stoppe med noget. Det kræver en modig og visionær ledelse.

Den digitale transformation kræver også en organisation og organisering, der skal være klar på at bryde siloer, dele viden og arbejde på tværs – både indenfor egen organisation, men også udenfor egen organisation og se organisationen som del af et større økosystem – herunder del af det samarbejde biblioteksvæsen, hvor snitfladerne mellem folkebiblioteker og FFU-biblioteker bliver mere og mere accentuerede.

Cecile Anne Christensen, vicedirektør og chef for Digital Transformation på Det Kgl. Bibliotek, gav en ærlig præsentation af, hvad Det Kgl. Bibliotek står overfor i forhold til den digitale transformation. Ifølge Cecile Christensen placerede det Kongelige Bibliotek sig på et niveau 2 på modenhedstrappestigen.

Ambitionerne blev billedligt forklaret: At Det Kgl. Bibliotek skal gå fra det store vilde blomsterbed til et smukt plejet og blomstrende staudebed. For at nå dertil kræver det både systemoprydning og effektiviseringer efter fusionerne, men især at få skabt en ny organisering og kommunikation, der nedbryder silo-er internt og indtænker den digitale transformation bredt i organisationen og på mange niveauer. Det Kgl. Bibliotek skal også have en skarpere retning, der har fokus på værdiskabelse for slutbrugeren og de kulturforandringer, det kræver.

Værdi og konsekvenser
For det tredje er det supervigtigt at have fokus på brugerne, og den værdi man skaber for studerende, forskere og undervisere. Hvilken betydning har det, hvis de studerende f.eks. ikke møder biblioteket fysisk. Hvad er konsekvenserne af digitale relationer?  Det kræver, at man som bibliotek skal kende brugerne endnu bedre og bliver bedre til at udnytte data – så det giver værdi til den enkelte og en bedre service i forhold til, hvis man ikke anvendte data (transparens).

FFU-bibliotekerne har arbejdet med digitalisering og digital transformation i mange år, men der er ingen tvivl om, at det er en omstilling og proces, der fortsætter i endnu højere tempo end i dag, men som helt sikkert vil skabe større værdi for den enkelte studerende, forsker eller underviser.

LOTTE HVIID DHYRBYE, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
 

Om DFFU: Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker er en fælles forening for de tre bibliotekstyper i Danmark og deres medarbejdere. DFFU arbejder på at fremme initiativer til gavn for DFFU-bibliotekerne og det samlede biblioteksvæsen i Danmark, styrke samarbejdet i sektoren og fungerer som forum for udveksling af ideer og erfaringer. På årsmødets generalforsamling 16. september fik DFFU ny bestyrelse.

Fra venstre: Charlotte Wien, Syddansk Universitetsbibliotek (suppleant), Hans Kristian Mikkelsen, Det Kgl. Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek (kasserer), Karin Englev, Det Kgl. Bibliotek, AU Library (formand), Henrik Wium Senfer, Københavns Professionshøjskoles Bibliotek, Helle Brink, Aalborg Universitetsbibliotek, Joshua Kragh Bruhn, CBS Bibliotek (næstformand), Lise Ingemann Mikkelsen, DTU Bibliotek.

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...