Digitale kompetencer, verdensmål og læsning

Bibliotekspolitisk Topmøde 2022 samlede 450 kulturpolitiker, fagfolk og udstillere. Foto: Morten Henriksen.

Skrevet af

Hellen Niegaard

27 juni, 2022
Download hele magasinet som pdf:

På Bibliotekspolitisk Topmøde 2022 var tre højaktuelle udfordringer af vidtrækkende politisk og samfundsmæssig art på programmet. Områder hvor også bibliotekerne har en rolle som lokal partner, kan spille ind og bidrage.


Algoritmer, data og demokrati. Christian Ingemann, projektchef for Mandag Morgen viste med resultater fra undersøgelsen Danskernes digitale liv fra november 2021, hvor forskellig tilgang, kompetencer og forståelse danskerne har til det digitale samfund, som regering og myndigheder ruller ud i kæmpe fart, og hvor sociale medier, ejet af store tech-giganter, trænger længere og længere ind ikke bare i privatlivet, men også som f.eks. nyhedskilder. Videns- og informationsbehovet er markant og skal øges, sagde han, hvis danskernes oplevelse af ikke at være på omdrejningshøjde med det digitale samfund skal ændres. Hele 54% af danskerne mener eksempelvis slet ikke eller i mindre grad, at de har tilstrækkelig viden om, hvordan algoritmer fungerer. Projektet Algoritmer, Data og Demokrati drives af Mandag Morgen og RUC samt flere partnere bl.a. Danmarks Biblioteksforening og støttes af VELUX-Fonden med 100. mio. kroner.


Succes for grøn nytænkning og FN 2030 Verdensmålene kræver, at alle høres. Og involveres. Hvordan sætter vi skub i den nødvendige grønne omstilling, der batter – den hvor alle tager et aktivt valg i hverdagen i forhold til klodens klima og bæredygtighed, så vi kommer væk fra katastrofekursen. Alle skal på banen, den enkelte, kommuner og virksomheder. Men hvad er opgaven, kan jeg overhovedet gøre en forskel og hvor går jeg hen? Spørgsmålene er mange for den enkelte, sagde Thomas Sture Rasmussen, og pegede på biblioteket med erfaringer fra Ballerup Kommune. Han er fra 1. maj verdensmålskoordinator i netværket DB2030 i sammenhæng med finanslovsbevillingen til bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening. Thomas skal over det næste halvandet år udvikle et nyt kompetenceforløb for at skabe verdensmålsambassadører på de danske biblioteker, herunder nye debat- og arrangementsformer med borgerne: Det nye lokale klimarum med fakta, viden og handlingsveje. 

Børn og unges læsning i dag. Birthe Rønn Hornbech møder Lakserytteren. Kunne jeg vælge en anden overskrift skulle det være denne, fortalte Lisbet Vestergaard, projektleder bag den store læseundersøgelse 2021, initieret af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Center for Anvendt Skoleforskning. De to kulturpersonligheder er på hver deres måde optaget af læsning og dens betydning. Vi har efter 2017-læserapportens meldinger om fald i børn og unges læsning, behov for ny viden. Siden da er brugen af digitale spil og sociale medier bare vokset, fastslog Lisbet Vestergaard, projektleder ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker, og samtidig har en lang række læseinitiativer både i biblioteker og kommuner forsøgt at skabe opmærksomhed om læsning og betydningen af, at man kan læse rent samfundsmæssigt. Hvad sker der med læsningen, hvorfor betyder det noget, og hvor kan der sættes ind? De nye resultater offentliggøres 1. juni samen med et sæt anbefalinger for en styrket læsekultur.

Hver 5. dansker i digitalt limbo

Vi må stille krav til en demokratisering af teknologiudviklingen. Godt nok er Danmark udråbt til verdensmester som digitaliseret land men vores løsninger og systemer efterlader ...

Vi skal til valg

LEDER Ethvert valg er en fejring af demokratiet. Derfor skal vi selvfølgelig byde folketingsvalget velkommen. Også selvom det betyder, at en række politiske forlig indgået hen ...